“Hjertet skal være med, når vi er sammen med vores heste”

Ingeborg Rahbek Pedersens dag starter og slutter altid i stalden. Pasning og fodring af sine 5 heste er noget hun selv gør, og hun vægter det højt. Som mange af os kan nikke genkendende til, så er hverdagen ofte meget travl. Der er arbejde, familie og diverse fritidsaktiviteter. Så når hverdagen skal gå op i en højere enhed, er det en stor hjælp, at det er nemt at fodre hestene.

I 2014 overtog Ingeborg hestefoderfirmaet Regulator Complete og dermed startede rejsen for at gøre sin egen og andre hesteejeres hverdag enklere. Ingeborg havde fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at se heste som individer med individuelle behov. Netop dette er hele grundtanken bag hendes udvikling af firmaet.

Ingeborg er vokset op i det vestjyske med mange heste omkring sig. På hendes farmor og farfars proprietærgård blev der avlet store, muskuløse Oldenborgere. Minderne om de smukke heste er mange, som for eksempel lyden af gungrede hove, når hestene løb over marken.

Ingeborg plagede fra helt lille pige sine forældre om at få sin egen hest og hendes drøm gik i opfyldelse, da hun fik lov til at købe en hest for sine konfirmationspenge.

Fra rytter til hestemenneske

Ingeborg er dybt fascineret af hestes flotte bevægelser. Ikke kun på marken, men om muligt endnu mere med en rytter på ryggen, der formår at få vist det samme smukke billede. Hestens lydhørhed overfor mennesket og samspillet mellem de to er en dybt fascinerende faktor for Ingeborg.

Med interesse for dressuren begav hun sig efter sit hestekøb ud i en teknisk udvikling i forhold til ridningen, og fandt med tiden ud af, at det ikke var nok ”kun” at kunne teorien bag. Ingeborg fik øjnene op for vigtigheden af at kunne indgå i samspillet med hesten. Hun fortæller selv, at hun i denne proces gik fra at være rytter til at blive hestemenneske.

”Min opgave er at møde hesten, der hvor den er og få mine mål til at passe ind i det,” siger Ingeborg.

Kærlighed og passion er nøgleord

Ingeborg fik børn tidligt. Hun var kun 19 år gammel og gik på skole, da hun fik Julie. Målrettet som hun er i alt, hun beskæftiger sig med, fik hun sin eksamen og videreuddannede sig til fysioterapeut, før sønnerne Esben og Elias kom til.

Kærligheden til heste har altid været der, men hestehold var ikke muligt under uddannelse og senere job, da børnene var helt små. Men da hun og familien købte gård og flyttede på landet, blev det muligt at have heste hjemme og Ingeborg startede nu helt forfra og købte nogle islandske heste. Hun havde et stort ønske om at blive en dygtig rytter og var gennem mange heste i processen.

Børnene voksede op med en mor, der hver morgen gik direkte fra sengen til stalden. De blev hurtigt selvstændige, for det var altid hestene, der fik morgenmad først.

Korrekt fodring kan godt være enkelt

Ingeborg ved om nogen, at det kræver struktur og indsigt at få en travl hverdag med børn, heste, ægtemand og arbejde til at fungere. For det at have hest er en tidskrævende passion. Derfor er der brug for, at de daglige opgaver omkring hestene er så enkle som muligt. Det inkluderer også fodringen, som efter hendes mening naturligvis, som det vigtigste, skal imødekomme hestens individuelle behov og samtidig være ukompliceret.

Læs også: VM-rytter Nanna Lanzky Otto: Sådan trænede vi op til VM

”Jeg har brug for, at processen omkring fodringen er så enkel og hurtig som muligt. Jeg har ikke tid til at stå og blande alle mulige forskellige ingredienser sammen. Jeg går ind for det simple staldkøkken, og det er også ud fra den tanke, at jeg har udviklet mine foderprodukter,” siger Ingeborg.

Ingeborg bruger tid på at finde kvalitetswrap i lokalområdet – det er nemlig basisfoderet for hestene. Hendes staldkøkken indeholder derudover kun fire andre ting: Tilskudsfoder med vitaminer, mineraler og urter (naturligvis Regulator Complete), fibre, salt og elektrolytter. Ingeborg benytter bevidst ikke fuldfoder, fordi hun ønsker fleksibilitet, der gør det nemt at dække den enkelte hests behov.

Behovene ændrer sig hele tiden

For at være på forkant med den stadige udviklingsproces, der sker inden for foder til heste, har Ingeborg allieret sig med dyrlæger, ernæringseksperter og andre sparringspartnere i udviklingen af sine produkter.

”Det hele handler om balance. Intet her i verden er stationært. Hverken græsset, som hestene går på eller høet og wrappen, som de spiser. Hestene ændrer sig også og det samme gør vores krav til dem. Det er min opgave at kunne tilbyde tilskudsfoder, som i kombination med græs, hø eller wrap supplerer hesten bedst muligt i nuet,” mener Ingeborg.

Når man udformer en foderplan, skal der tages højde for de forhold, som påvirker den enkelte hest. Udgangspunktet er altid hestens mentale og fysiske sundhed samt vægt. Derudover tages der højde for hvor meget hesten arbejder, på hvilket underlag og den samlede vægt af udstyr og rytter. Og som det sidste rytterens balance. Med så mange indvirkende faktorer, er det vigtigt for hesten at få justeret de enkelte elementer i fodringen.

Vigtigt at lytte

Ingeborg mener, at vi selvfølgelig skylder vore heste at lytte og være opmærksomme på deres behov. Dybt i hestenes natur ligger det, at de er flokdyr. De var vant til at bevæge sig over store arealer og brugte det meste af dagen på at søge føde. De er, selvom det måske kan syntes underligt for os, stadigvæk byttedyr og har brug for flokkens beskyttelse, opmærksomhed og omsorg. I dag får mange heste serveret grovfoder 2-4 gange i døgnet, de står i bokse, går på afgrænsende folde, samtidig med at vi træner dem i at lystre os og vores behov.

”Vi har taget meget fra vores heste, deres frihed for eksempel. Det mindste vi kan gøre, er at lytte til dem og øve os i at gøre vores bedste, så hestene får leveforhold der tilfredsstiller dem. Herudover er det vores ansvar, at tiden vi tilbringer sammen, bliver til et ligeværdigt samarbejde,” siger hun.

“Min vallak har lært mig at lytte”

Vallakken Jötunn fra Engimýri er en af Ingeborgs heste. Hun købte ham, fordi hun så et stort bevægelsespotentiale. Han havde sagt nej til samarbejdet med mennesker han havde mødt før hende.

Ingeborg mødte mange lukkede døre i hans sind i forbindelse med træningen af ham, og han siger stadigvæk nej indimellem.

”Han har krævet mit fokus og har udfordret mig meget i forhold til at finde nye måder at gøre tingene på. Det er nok den hest, der har udviklet mig mest,” siger Ingeborg.

Tidligere blev hun afmægtig, når han sagde fra. Men hun har lært at et nej fra ham, giver hende en ny chance for at få gjort hendes idé til hans idé. At læring er en proces.

”Det at skulle lære at lytte til min hest, har givet mig de største gaver og mulighed for udvikling” slutter Ingeborg.

Læs også: Den islandske hest og dressur