Vægtstudie afslører, om du er for tung til din hest

Der er skrevet stolpe op og stolpe ned om, hvor meget en hest kan bære. Nogle henviser konsekvent til 20 %-reglen, mens andre mener, at rytterens vægt kun må udgøre 10 % af hestens vægt. Men hvad er egentligt korrekt? Vi prøver at finde hoved og hale i debatten og går i dybden med den seneste forskning på området.

Ryttervægtens betydning for hestens gang og adfærd

Vi bør som udgangspunkt altid ride en hest, der passer til vores egen størrelsen. Det ved de fleste ryttere efterhånden. Direkte studier på området har dog ikke være at finde, før et hold forskere fra England i foråret 2019 undersøgte, hvad ryttervægten rent faktisk og helt konkrete har af betydning for hesten. Forskerne har i studiet The influence of rider: Horse bodyweight ratio and rider‐horse‐saddle fit on equine gait and behaviour: A pilot study udført forskellige tests med ryttere i forskellige vægtklasser og vurderet gang- og adfærdsmæssige reaktioner hos de anvendte heste. Resultaterne viser, at en fornuftig ryttervægt er afgørende for, om hesten har det godt.

RYTTERVÆGT
Uddrag fra studiet. Billederne viser de fire ryttere, der deltog. Fra venstre mod højre: Let (L), Moderat (M), Tung (T) og Meget tung (MT). Sædet på sadlen er af korrekt længde for rytterne L og M. Men det er for kort for rytter T, der sidder for meget på bagsvidslen og er meget for kort til rytter MT, hvis sæde strækker sig ud over kanten på sadlen. Der er mangel på lodret justering af skulderen, tuber coxae (‘hofte’) og hæl for rytter T og MT.

Sadlen skal passe til både hest og rytter

I studiet deltog seks rideheste. De blev redet af fire ryttere med forskellige vægt: Let (60,8 kg), Moderate (77,8 kg), Tung (91 kg) og Meget Tung (142,1 kg). Rytternes BMI var henholdsvis 23,2, 28,0, 26,3, 46,9.

Dr. Sue Dyson, der ledte forskningsprojektet, udtaler, at fundene ikke kun viste betydningen af et godt vægtforhold mellem rytter og hest – især for tungere ryttere – men også at sadlen skal passe korrekt til både hest og rytter. Og her har vi problemet. For hvad der passer til hestens ryg, passer ikke nødvendigvis til rytterens bagdel.

Læs også: God dressur starter med din fysiske form

Ryttervægt vs. hestens vægt

Vægt hos rytterenProcent af hestens vægt
Den lette rytter (60,8 kg)10-12 %
Den moderate rytter (77,8 kg)13-15 %
Den tunge rytter (91kg)18 %
Den meget tunge rytter (142 kg)23,5-27,5 %

Hver hest blev redet to gange af rytteren med let- og moderat vægt og én gang af den tunge rytter. Den meget tunge rytter red fem af hestene én gang og én af hestene to gange. Hver ekvipage red det samme træningspas bestående af 30 minutters let dressur. Hvis hestene udviste tegn på halthed, blev forsøgene opgivet og det samme skete, hvis dyret udviste andre tegn på smerte.

13 forsøg blev stoppet

Dyson og hendes kolleger rapporterede, at ud af de 13 dressurridt, der blev udført af de tunge og meget tunge ryttere, blev alle annuleret undervejs. 12 var på grundlag af halthed hos hestene og ét på grundlag af adfærdsmæssige tegn på smerte. Kun ét af de 12 forsøg udført af de moderate ryttere, blev opgivet på grundlag af halthed. Den lette rytter afsluttede sine prøver uden, at nogen af dem blev opgivet.

Dr. Sue Dyson, leder af klinisk ortopædi ved Animal Health Trust’s Center for Equine Studies, Newmarket, som også ledte undersøgelsen, siger følgende:

Resultaterne betyder ikke, at tunge ryttere ikke skal ride, men antyder, at hvis de gør, skal de ride på en hest af passende størrelse og kondition, med en sadel, der er korrekt tilpasset til både hest og rytter.

Oversat fra engelsk.

Alle hestene var stort set haltfrie efter rytterne var hoppet af, hvilket indikerede, at haltheden blev fremprovokeret af vægten fra rytterne. Forskerne kunne således konkludere, at tunge ryttere kan fremkalde midlertidige haltheder og udløse adfærd hos hestene, som peger i retningen af muskoskeletale smerter.

En opsummering af forskningsprojektets resultater
  • Forskningsprojektet viste, at heste, der bar mere end 15 % af deres kropsvægt, begyndte at udvise tegn på let halthed eller smerteadfærd.
  • Forskellige kropsproportioner kræver forskellige typer sadler. Der er nødvendigvis ikke en sammenhæng mellem, hvilken sadel der passer til rytteren, og hvilken sadel der passer til hesten.
  • Resultaterne antyder også, at heste med dårligt tilpasset udstyr får det være, hvis de rides af ryttere, der er tungere end 15 % af dens vægt.
  • I beregningen af hvor meget heste og ponyer kan bære, bør sadlens vægt også inkluderes. Mange sadler vejer nemlig omkring 6-8 kg, som bør lægges til rytterens vægt.
  • Man bør vurdere, hvilken type arbejde, man laver med hesten. Vejer man mere end 20 % af hestens vægt, bør man som udgangspunkt ikke dyrke meget intens træning på den.

Aarhus Universitet har arbejdet på et lignende projekt i dansk kontekst. Studiet kan du læse om her.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce