Undgå overtræning: Husker du, at give din hest pauser undervejs?

At træne din hest er sikkert både sjovt og berigende for dig – og det skal det helst også være for din hest. Hvornår har du trænet tilpas meget, og hvornår kommer du til at overtræne? Det kan du blive lidt klogere på her. Et vigtigt element er antallet af pauser i træningen.

En træt hest får lettere skader

En træt hest får langt lettere skader, end en hest som er fit og frisk. Når hesten er træt rammes finmotorikken og hesten kan lettere snuble og falde. Muskler, der støtter led og sener, bliver langt lettere trætte og risikoen for led og seneskader øges betydeligt, når hesten er træt. Oven i det skal det tilføjes at selve musklen også meget lettere tager skade, når hesten er træt. Ønsker vi gode og stærke heste, som holder i lang tid, tager det lang tid at opnå fuld styrke i sener, led og knogler.

Annonce

Læs også: Forskere: Fascia er årsagen ved flere skader hos heste end som så

Hvor meget kan du træne din hest, før den bliver træt?

Som rytter er det vigtigt, at du er opmærksom på træthedstegn hos hesten. Det kan være øget puls, øget vejrtrækningsfrekvens, uvillighed til at arbejde eller at hesten ikke kan koncentrere sig og snubler. Det er vigtigt at lægge pauser ind i træningen, hvor hesten kan restituere og få pusten igen. Det gælder både for den enkelte træningsgang, men også for selve træningsplanen i øvrigt.

Tænk eksempelvis på, at du ikke skal lægge to dage med hårdt arbejde lige efter hinanden. Har din hest arbejdet hårdt den første dag, bør den få en mere light anden dag. I dagene efter stævne har din hest godt af roligt og løsgørende arbejde – som at komme på en skridt- eller trækketur. I den anden ende af skalaen kan det også betale sig at tænke sig om. Læg ikke flere fridage lige efter hinanden, da det kan øge hestens chance for at få nyreslag. Det er også vigtigt at sørge for, at hesten nedjusteres i foder, når den holder fri.

Hest trænes i dressur.
Pauser er vigtige, hvis din hest skal klare rideturen uden at få skader. Det gælder også, når man er til stævne. Foto: Arkiv.

Et tilpas træningsniveau

Pauser kan blive for lange, så efter lange pauser skal træningen tilpasses det sted, hvor hesten er som udgangspunkt. Allerede efter få dage uden arbejde vil hesten miste lidt af sin hurtighed og koordinationsevne. Efter én til to uger, vil tabet af kondition vise sig – og efter lidt længere tid vil tabet af muskelmasse sætte ind. Efter meget lange pauser på måneder til år vil knogler, led og sener begynde at miste styrke. Er hesten først i topform, kræver det faktisk ikke så meget arbejde at holde den i form. Det betyder, at en hest i topform skal trænes mindre og ikke så intensivt, hvis den skal holde formen.

Annonce

Du kan med fordel tilpasse din træning, så den topper, når du skal til stævne. I pauserne imellem stævnerne er der god tid til restitution, hvor din hest kan trænes lidt mindre intensivt inden den næste begivenhed.

Læs også | annoncørbetalt: Sådan hjælper du din hest med at opbygge muskler

Kilde: Dyrlæge Kristina Johansen, Brogaarden.

Artiklen er oprindeligt bragt i juni 2020.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce