For at hesten kan bevæge sig effektivt og med et godt flow skal den have lov til at placere hoved og hals, så den frit kan bevare takt, balance og harmoni. Der er fire halsstillinger, som du skal undgå, hvis du gerne vil opnå netop det.
At placere hoved og hals i den rette position kan være en udfordring, men det er ifølge ekspert i biomekanik Gillian Higgins helt afgørende for at hesten kan bruge sin krop korrekt.
Lang og dyb optimalt til opbygning af hesten
Det er naturligt for hesten at holde hovedet lavt, og der er ifølge Gillian Higgins en række fysiologiske fordele ved det uanset om vi ser på hesten når den græsser, slapper af eller rides.
- Ryggen hæves
- Hvirvellegemerne placeres korrekt
- Overlinjens muskulatur udvikles, smidiggøres og afspændes
- De lange rygmuskler kan slappe af, så ryggen kan svinge og blive smidig
- Bugmusklerne udvikles
- Rygmarven og nerverne kan passere uhindret gennem rygmarvskanalen og mellem hvirvlerne
Formålet med uddannelsen af hesten er udover generel sundhed og trivsel at opbygge den muskulatur, der skal til for at præstere. Det er ifølge Gillian Higgins noget, der tager tid og noget der kun kan opnås ved korrekt træning. Når vi taler halsmuskler, så udvikles de kun korrekt, hvis hesten opmuntres til at bruge bagparten. Og det gør den ikke bare ved, at man korter tøjlerne.
Arbejdet bør ifølge Gillian Higgins i begynderfasen foregå i den lange og dybe holdning indtil muskulaturen gradvist bliver stærkere og tillader mere samling. Med andre ord skal hesten modnes både fysisk og mentalt før den er klar til de mere samlede øvelser.
Læs også: 3 udbredte misforståelser inden for dressur
Halsstillinger som begrænser og skader god bevægelse
Hvis hovedets og halsens stilling begrænses, kan ryg- og bugmuskulaturen ikke aktiveres korrekt. Resultatet bliver en svajet ryg og begrænsede bevægelser. Det er især de følgende halsstillinger, som skal undgås.
Dyb og rund hals
I ekstrem form er dette kendt som rollkur eller hyperfleksion. Denne halsstilling kan medføre overbelastning og svaj i lændeområdet. Herudover hæmmes bevægelsen fordi tyngden flyttes fremad. Det forhindrer at hesten kan træde ind under sig og samle sig anatomisk korrekt.
I denne stilling udsættes nakkebåndene, halsens øverste del, rygmusklerne og bindevævet for et enormt stræk. Der kan opstå skader på hvirvlerne, og der er risiko for at hesten får blokeret luftvejene. Herudover kan hesten få smerter i munden, underkæben og nakkeområdet. Sidst, men ikke mindst, så begrænses hestens synsfelt betragteligt i denne stilling.
Overbøjet hals
Denne stilling er ikke helt så ekstrem som rollkur. Ofte er det en form som opstår i et forsøg på at opnå en slags samling, dog uden at fokusere på afskub og at få hesten til at strække sig frem mod biddet. Hvis hesten generelt rides i denne form vil det have samme konsekvenser som beskrevet ovenfor og kan forhindre god bevægelse.
Knæk i nakken
Denne form kendetegnes ved, at hestens anden eller tredje halshvirvel er det højeste punkt i stedet for i nakken. Området omkring anden og tredje halshvirvel er det svageste sted i hestens hals. Ridning i denne stilling påvirker ryggens ledbånd og hele rygkæden. Derigennem skabes der en ubalance, som forhindrer hesten i at gå til biddet og bevæge sig korrekt.
Læs også: 3 bomøvelser, der hæver din dressur til et nyt niveau
Høj og lang
Der er god grund til at holde øje med halsens undermuskulatur. Overudviklede muskler i dette område er nemlig et tegn på forkert træning. Stillingen hvor hesten holder hovedet højt forhindrer bøjning til siden og medfører ifølge Gillian Higgins en ond spiral med dårlige gangarter, modstand, manglende koncentration, forkert muskeludvikling, stress og spændinger.
KILDER
“Hestens biomekanik” af Gillian Higgins
