At sidde ned i sadlen og følge hestens bevægelser i nedsidning – vel at mærke, så det ser fuldstændig ubesværet og harmonisk ud – er noget af det allersværeste ved at ride dressur. Dressur er bare ikke nemt. Mange dressurheste er i dag avlet til at have et stort rygsving og en fyldig gang, og det kan være noget af en udfordring for rytteren at lære at følge. Ikke desto mindre kan det sagtens lade sig gøre. Man skal blot øve sig, øve sig og øve sig.
Læs også: Dressur skal se let ud – men det er det ikke
Det at følge hestens bevægelser så blødt og ubesværet som muligt giver de bedste forudsætninger for at indvirke fint og korrekt med hjælperne. Derfor er det vigtigt at træne sin nedsidning og holde den ved lige. Samtidigt er en velafbalanceret nedsidning noget af det, der kan gøre hele forskellen, hvis man skal vurdere en ekvipage som helhed. Synes du ikke det er smukt, når en rytter sidder så stille, at han eller hun nærmest smelter sammen med sin hest?
Der er især tre ‘hemmeligheder’, som er vigtige at kende til, hvis du gerne vil oparbejde en lige så smuk nedsidning. Arbejder du med dem alle tre – og bliver er du ved med det – så vil måske også kunne følge hestens bevægelser så ubesværet, at det ser ud som om, at du aldrig har lavet andet. Med andre ord kan alle lære at sidde smukt ned i sadlen – det handler blot om at kende til hemmelighederne bag, så man ved, hvad man skal træne efter.
Det korrekte sæde
Som det første skal du kunne sidde korrekt i sadlen. Her handler det om at lade sin vægt fra ben og bækken tynge ned i sadlen og vægten fra knæ og underben ned i bøjlerne. Bækkenet skal være placeret i den dybeste del af sadlen, og du skal sidde på dine to sædeben. Imens skal du strække din ryg og dit hoved så meget opad som muligt – lidt ligesom hvis du havde en snor fastgjort i din hjelm og nogle hev op i den. I artiklen Sådan forbedrer du dit sæde forklarer vi i detaljer, hvordan et korrekt sæde bør være, og vi giver dig en øvelse til at styrke sædets indvirkning på hesten.
Smidighed og afslappethed = bedre nedsidning
Det lyder måske paradoksalt, men det det kræver smidighed at kunne sidde stille i – i hvert fald, når det handler om at sidde på en hest. For at følge de store bevægelser skal du nemlig være fleksibel i din krop, især i din talje og hofte. Som beskrevet ovenfor skal den nederste del af kroppen nemlig kunne følge hesten, imens den øverste del forbliver udstrakt og lænet tilbage.
Du må dog ikke føle, at du spænder op. Selvom du skal bruge dine muskler, særligt i bækkenet og i lænden, så skal du prøve at slappe af – og det er svært. Omvendt må du heller ikke være så afslappet, at du bliver for slap eller ‘slatten’. Det handler om at være afslappet på en elastisk og eftergivende måde. Hvis du øver dig i det, vil det blive meget lettere for dig at følge hesten – også hvis den pludseligt træder stort eller laver en uventet bevægelse.
At sætte hestens skridt
Hvis man skal kunne følge hestens bevægelser, er noget af det vigtigste at vide, at det ikke er hesten, som bestemmer tempo og skridtlængde, men rytteren. Ved at sætte hestens skridt med rytmen fra dit sæde skal du nemlig ikke forsøge at følge hesten, men i stedet få hesten til at følge dig. Det gør at det bliver lettere at side i nedsidning, og ikke mindst bliver det meget smukkere at se på.
Helt konkret gælder det om at holde lænden an i et splitsekundt, når hesten har løftet et ben fra jorden og derefter presse den fremad med sit bækken, inden den sætter benet i jorden igen. På den måde kan du indvirke på hestens rytme og skridtlænge, og I vil blive meget mere harmoniske at se på, når du skal sidde ned i sadlen.
Læs også: Springryttere vs. dressurryttere: Hvilken disciplin er bedst?
Kilder
Artiklen er et udtryk for redaktionens egne erfaringer.
