Træner af ungheste: En tilridning må aldrig blive et overgreb

Når en hest skal rides til, er det vigtigt, at man lytter. Man bør bevare tålmodigheden og holde sig på den gode side af, hvad hesten kan håndtere, så det ikke bliver for voldsom en oplevelse. Det fortæller Anne Søndergaard, der er den stolte indehaver af firmaet Rock The Pony – Horses for the win, der er beliggende i smukke omgivelser nær Aarup på Fyn.

”Tænk hvis du blev hentet af fire stærke russere, der tog dig med til et fremmed sted. Du kender ikke sproget, du ved ikke, hvad de vil, og du ved ikke, hvad de forventer af dig. Hvordan ville du have det?”

Anne Søndergaard lægger hovedet på skrå, og svarer selv på spørgsmålet.

”Du ville selvfølgelig føle dig bange og utryg – og på mange måder er det sådan vores unge heste har det, når vi sender dem i tilridning. De kommer til et nyt sted med nye staldkammerater og nye mennesker. Og de har ingen idé om, hvad der venter dem. Alligevel er der mange, der forventer, at hesten er tæt på færdigtilredet tre uger senere,” fortæller hun.

Anne Søndergaard lægger vægt på at give tilridningen god tid. Foto: Kunddahl Graphic & Photography

”Der er mange heste, der lader sig tilride på få uger, hvis de er godt forberedt hjemmefra. Hvis de er vant til at blive rørt ved, har fået ordnet tænder og har opbygget en tillid til mennesker. Men der også nogen, der har brug for mere tid for at tilridningen bliver en god oplevelse.”

Anne Søndergaard har redet andre folks heste siden hun var 12 år. Siden har hun været ansat som rytter i flere stalde – herunder Olsen Dressage, Stutteri Brandtofte, Copenhorses, Stutteri Nørregaard og Stutteri Hønnerup. Det er blevet til mange hundrede tilridninger, og gennem årene har Anne formået at skabe sin egen tilgang til de unge heste, der gør overgangen fra plag til ridehest lettere at fordøje.

Læs også: Hestetræner om 2022: “Vær åben for, hvad hesten faktisk prøver at kommunikere”

Anne Søndergaard mener, at vi skal huske på, at det er os og ikke hesten, der har ambitioner. Foto: Kunddahl Graphic & Photography

Sans for sensible heste

Anne Søndergaards særlige fremgangsmåde har gjort hende til et populært valg, når de lidt sensible heste skal rides til. Også de bagsky heste og dem med gjordkrampe og andre udfordringer fylder godt op i Rock The Ponys stald. Men spørger man Anne Søndergaard selv, er det slet ikke så kompliceret at uddanne en glad og tilfreds ridehest.

”Det handler i bund og grund om at være opmærksom på hestens signaler og ikke byde den noget, den ikke er klar til endnu. Det kan være en svær balancegang, men det er vigtigt, at man skynder sig langsomt,” forklarer hun.

”En hest, der er angst, kan ikke lære noget. Man er nødt til at skabe et fundament af tillid, så man har noget at bygge videre på – og først da kan man gå videre med at lære den de vigtigste signaler. På den måde går jeg også lidt mod den traditionelle metode, hvor man driver hesten frem, så snart den har fået en rytter på ryggen. Jeg vil gerne have, at den har lært de basale signaler først – og så kan fremaddriften komme bagefter.”

Basissignalerne skal være indlært inden man tænker på fremdrift mener Anne Søndergaard fra Rock The Pony. Foto: Kunddahl Graphic & Photography

Heste har ingen ambitioner

Når Anne Søndergaard får en såkaldt problemhest i ridning, skyldes det alt for ofte, at rytteren ikke har været tilstrækkelig opmærksom på hestens signaler.

”Når vi køber en hest, har vi allerede et projekt med den. Vi har drømme, håb og forventninger til at det, den skal blive til. Men vi skal huske, at hesten ikke har noget projekt. Og hvis vi vil noget, er vi nødt til at gøre det på hestens præmisser.”

På mange måder befinder Anne Søndergaard sig lige midt imellem to verdener. Hun er dressurrytter med ambitioner om stævnestart, høje procenter og røde sløjfer, men samtidig har hun også øje for horsemanship. Det er to nicher indenfor ridesporten, der ofte koliderer.

Annonce

”Det kan næsten virke som om, dressur og horsemanship er hinandens modsætninger, men sådan er det jo ikke. Tonen kan blive frygtelig skinger, men det er dumt, når tingene bliver kridtet op på den måde. I virkeligheden kan vi alle sammen lære rigtig meget af hinanden, hvis vi prøver at se positivt på tingene i stedet for at påpege hinandens svagheder. Alle laver fejl, men så længe man bliver ved med at øve sig, er man på rette vej. Og i sidste ende er målet jo at være sammen med hestene på den bedst mulige måde, konstaterer Anne Søndergaard, der ikke finder det underligt, at hun som inkarneret dressurentusiast vælger en lammeskindssadel, når hestene skal rides til.

”Det er der mange, der spørger til, men jeg har altid været meget eksperimenterende af natur, og jeg vælger den løsning, der virker. Når man har med de lidt specielle heste at gøre, er man nødt til at tænke ud af boksen. Og jeg bliver hele tiden klogere og lærer nye ting. Det er faktisk noget af det bedste ved det her job,” fastslår hun.

Læs også: Q&A: Severo Jurado López om at være herre i egen stald

Anne Søndergaard er oprindeligt uddannet skolelærer, men har en stor kærlighed til heste. Foto: Kunddahl Graphic & Photography

Helt sin egen

Jobbet som indehaver af Rock The Pony har Anne Søndergaard haft siden oktober 2019. Hun er oprindeligt uddannet skolelærer, men hestene blev ved med at trække, og til sidst indså hun og kæresten Patrick Dorgan, at det var på tide, hun fik ridestøvlerne under eget bord. Og det lykkedes dem at finde et skønt sted omgivet af skov, sø og åbne marker.

”Patrick er musiker og opvokset på stenbroen, så for ham er det noget helt andet at bo herude, men det går helt fantastisk. Det eneste problem var bare, at der ikke var nogen stald,” fortæller Anne Søndergaard og smiler.
Parrets første tanke var, at sådan en stald bygger man da bare. Men nu, hvor byggeriet er færdigt, indrømmer Anne Søndergaard gerne, at det slet ikke er så let at bygge en stald. Slet ikke hvis man har store ambitioner.

”Jeg havde sparet en million kroner op, så jeg tænkte, at det skulle nok gå. Men da stalden stod færdig, havde den kostet det dobbelte. Så det gav da lige lidt sved på panden. Men hellere det end at gå på kompromis med kvaliteten,” siger hun

Siden Anne Søndergaard åbnede stalddøren for første gang har hun haft en venteliste. Foto: Kunddahl Graphic & Photography

Og når man træder ind i stalden, er det da også tydeligt, at der ikke er gået kompromis med noget som helst. Stalden rummer ni store bokse, den brede staldgang er belagt med rustikke klinker, ovenlysvinduerne sikrer naturligt lys det meste af dagen, og i hver ende tillader en stor port med store vinduespartier et fantastisk udsyn over henholdsvis folde og ridebane. Det eneste store punkt, der er tilbage på Anne Søndergaards ønskeliste, er et ridehus.

”Jeg har redet hele hele vinteren, og det kan da godt være lidt hårdt nogle gange, men det er jo bare sådan det er. Når vejret har været rigtig slemt, har jeg redet fire heste, været nede at skifte til tørt tøj og så redet resten. For mig er vandpytter og blæst bare en del af pakken, men det er da ingen hemmelighed, at jeg rigtig gerne vil have et ridehus. Men først skal der tjenes nogle penge,” konstaterer hun.

Anne Søndergaard har et drømmejob. Foto: Kunddahl Graphic & Photography

Satser det hele

Da Anne Søndergaard åbnede stalddøren for første gang, var alle bokset booket, og lige siden har hun haft en venteliste. Det er naturligvis med til at give ro i maven, når man bogstaveligt talt har satset hele opsparingen.

”Jeg har været så heldig, at der var kunder lige fra starten, og det er rigtig rart, når man har sagt sit faste job op og pludselig er afhængig af, om der er kunder nok i butikken,” forklarer hun.

”Vi har virkelig satset alt på det her, men det er også mit drømmejob. Jeg vil bare gerne lave det, jeg gør. Hver dag byder på nye udfordringer, og jeg lærer nye ting, hver gang der kommer en ny hest i stalden.”

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce