Tips til hestens træningsplan udenfor stævnesæsonen

Annoncørbetalt artikel
Agria Dyreforsikring logo

Nøglen til succes ligger i kontinuerlig træning, som foregår i støt og langsomt tempo, så hestens krop kan følge med uden at blive overbelastet. De stævnefri perioder er derfor optimale til at bygge hesten op, så den bliver stærk nok til at præstere til stævnerne uden at få skader.

Få her 6 tips til hvordan du træner din hest udenfor sæsonen, og find flere tips til din træning på agria.dk.

Mange ryttere rider stævner og det er en oplagt mulighed for at få vist din hest frem og få testet resultaterne af de mange timer, du og din hest har brugt på at øve jer og lære nye ting. Af samme grund kan det også være en flad fornemmelse, når stævnesæsonen slutter. For hvad skal du så træne op til?

Gode resultater og en skadefri hest kræver kontinuerlig træning. Foto: Agria.

Stævnepauser er en god mulighed for optimering

En af de vigtigste grunde til at træne din hest er at styrke den, så den undgår skader.

Hestens krop fungerer bedst, når den er i bevægelse. Det sikrer en god blodgennemstrømning og optimerer produktionen af ledvæske. Samtidig er bevægelse med til at smidiggøre muskulatur, sener og ligamenter og gøre disse fleksible. Dette er forebyggende mod skader, og er også i høj grad er med til at sikre, at din hest er fysisk klar til at yde sit bedste, når stævnerne nærmer sig. Derfor er det en god idé at opretholde træningen i stævnepauserne.

Pauserne er også den tid, hvor I har mulighed for at optimere træningen, finpudse øvelserne og skrue op for ambitionsniveauet, så I kan tage et ryk op i klasserne, når stævnesæsonen starter igen.

Det er vigtigt at vedligeholde hestens form udenfor stævnesæsonen. Foto: Unsplash.

6 tips til hestens træningsplan

Husk at inkludere en grundig opvarmning i dit daglige træningsprogram. En god opvarmning er vigtig for at forberede muskler og led til dagens træning. Opvarmningen sætter gang i blodcirkulationen og musklerne. Det øger elasticiteten i muskulatur, sener og ligamenter og virker forebyggende på skader.

Husk at skridte af, når du er færdig med dagens træning. Nedkøling er vigtigt fordi det bidrager til at få hestens puls og vejrtrækning tilbage til normalen, men også fordi det er med til at få affaldsstoffer ud af musklerne. Det er med til at minimere stivhed efter hård træning.

Træn på forskellige typer underlag. Det træner hestens koordination og stimulerer sener og led, så de bliver stærkere. Rid på asfalt og i naturen.

Find en god balance mellem at træne en ny øvelse og det du kan i forvejen. Mange repetitioner kan stresse bestemte områder i hestens krop og gøre dem sårbare i forhold til skader.

Inkludér styrke- og smidighedsøvelser i din træning. Led er afhængige af at blødvævet omkring dem er smidigt og stærkt for at de kan udføre deres opgaver og kan holde til de øvrige øvelser, vi laver med hesten. Bom- og strækøvelser er gode måder at træne dette.

Husk at lægge øvelser ind i træningsprogrammet, som øger bevægeligheden og balancen i din hests krop. Det kan være sidebevægelser, arbejde over cavalettis eller små gymnastikspring, men der er mange muligheder. Tænk alt som kan øge bevægeligheden i overlinjen uden at overanstrenge den.

Derfor er kontinuerlig træning vigtigt

Hvis man ikke opretholder og udvikler træningen mellem stævnerne, kan man møde udfordringer, når stævnesæsonen nærmer sig igen. Man får pludselig travlt med at få hesten gjort klar til at præstere, og får måske presset den for hårdt og for intenst. Kort og godt kan man risikere at overtræne sin hest, og med risiko for, at den måske får spændinger eller overbelastningsskader.

Optimalt trænede muskler kan opretholde deres form i 5-6 uger med inaktivitet, og herefter skal man starte forfra helt fra bunden. Det siger derfor sig selv, at det allerbedst kan betale sig at holde træningen ved lige, også selvom der ikke er stævner i sigte i nærmeste fremtid.

En af de vigtigste grunde til at træne din hest, er at styrke den. Foto: Unsplash.

Skader er en del af hverdagen

Skader er forholdsvis almindelige for heste. Vi bruger vores heste til mange ting, og der kan både ske skader som følge af træningen og hvis hesten laver noget dumt på folden.

Heste risikerer at få en overbelastningsskade, hvis træningsmængden er for stor i forhold til, hvad kroppen er klar til. Nogle gange kan skaden ske efter en enkelt træning, og andre gange opbygges skaden over en længere periode.

Hvis hesten ikke er i form til de opgaver, du udsætter den for, risikerer du at den får en overbelastning. Risikoen øges, hvis du pludselig øger træningen i forhold til mængde, intensitet eller type. Og det er netop hvad der kan ske, hvis du pludselig skruer op for træningen op til stævnerne.

Få økonomisk støtte hvis uheldet er ude

Fordi hesten er et levende væsen, kan det ske, at den får en alvorlig skade på folden, under ridning, transport eller i stalden. Uanset hvor godt du passer på din hest, er der en risiko for, at den på et tidspunkt bliver ramt af en alvorlig skade eller sygdom i en sådan grad, at den må anses om værende uanvendelig til det formål, den er købt.

Din hest er ikke bare en god ven – den har også en reel økonomisk værdi. Hvis uheldet er ude, og din hest bliver uanvendelig, er det ikke sikkert, at du har pengene til en ny hest. Derfor kan det være en god investering med en livs- og uanvendelighedsforsikring, som ikke blot dækker hestens liv, men også dens anvendelse.

Agria har blandt andet en skræddersyet livs- og uanvendelighedsforsikring, som sikrer dig en erstatning på hestens værdi, hvis den bliver alvorligt skadet eller syg, og den må aflives. Forsikringen dækker også, hvis din hest bliver stjålet.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce