De svære følelser: Springrytter om det at stå med en skadet hest

Langt de fleste ryttere har prøvet pludseligt at stå med en skadet hest – eller selv at være det. For hestens vedkommende kan det være alt fra en forvridning, der kan være overstået på en uge, til en kompliceret seneskade eller et brud, der kræver flere måneders heling. Ligeledes kan rytteren komme til skade og blive tvunget til at holde sig fra sadlen i en periode. Uanset, om der er tale om et kort eller et langt forløb, så kan det forvolde utallige frustrationer for både hest og ejer, når ridningen må sættes på pause og fremtiden er uvis. 

Springrytter Sandra Enemark

Alt dette kender springrytteren Sandra Enemark til. Hun har bravt kæmpet mod skaderne – først med hesten sat ud af spil og dernæst sig selv. Hun ved om nogen, hvordan man kommer igennem det, så motivationen endnu er intakt, når man atter skal op i sadlen og genoptræningen venter. Vi har stillet hende en række spørgsmål, som handler om alt fra den dag, skaden sker, til den dag, hvor genoptræningen endelig kan gå i gang – og hvordan man forebygger en skadet hest. Forhåbentlig kan du bruge hendes erfaringer som en opmuntrende støtte, hvis du selv står midt i et skadesforløb eller skulle komme ud for, at skaden sker.  

Læs også: Dyrlæge: Her får heste oftest skader – og sådan undgås de

Når skaden sker 

Hvordan synes du, man bør handle, når man selv eller ens hest bliver sat ud af spil?  
Det bedste man kan gøre er at prøve at holde hovedet koldt og så se på, hvad udsigterne er. Er det en længerevarende, eller er det en ”kort” proces? Og så må man forsøge at tage den derfra.  

Hvad gjorde du for at se fremad og hjælpe både dig selv og din hest videre? 
Det kommer selvfølgelig an på, hvor lang en periode, der er tale om, og hvornår der er håb om at være tilbage. Hvis man får at vide, at hesten skal på fold ét år for forhåbentlig at komme sig, så er den svær at sluge, meget svær. Men det er den risiko, der er ved at have med levende dyr at gøre. Især hvis man bruger dem til sportsbrug. Din hest bliver skadet uanset hvad, også selvom vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå det. Nogle heste er svagere eller stærkere end andre. Det kan vi ikke være herrer over, uanset hvor meget vi gerne ville det. 

Hvordan slipper man et negativt mindset?  
I min verden kan et negativt mindset ikke helt undgås. Er hesten eller man selv ude af “gamet”, så ryger der måske en sæson, et par vigtige stævner og måske nogle vigtige udtalelser ril stævner – og så ryger man bare ned i hullet. Den kæmpe skuffelse og følelse af afmagt overtager, og det må man bare prøve at acceptere. Men heldigvis varer det kun for en stund. 

Da min hest var skadet, begyndte jeg hurtigt at se fremad og tænke på, hvordan jeg hurtigst muligt kunne komme tilbage i sadlen. Jeg begyndte at lægge lidt planer, for eksempel for genoptræningsperioden. Dette bør man altid gøre i samråd med sin dyrlæge, så man ved, at det, man gør, er det 110 % mest optimale for hesten. Derudover skulle stævnesæsonen revurderes og passes til, at hesten – og jeg selv – kunne nå at komme tilbage i topform. Man bør gøre det langsomt, er mit bedste råd. Alt andet giver bagslag. 

Når skaden står på 

Hvilke følelser har du oplevet undervejs i skadesforløbet? Hvordan har du håndteret dem? 
Afmagt er nok den største følelse. Jeg føler det hver gang, fordi jeg ikke selv er herre over det. Man kan føle, at man gør alt, hvad man kan, både i form af korrekt træning, foder, tilskud, hjælp fra dyrlægen og så videre, men alligevel kan man ikke garantere sig selv noget som helst. Det kan til tider føles fuldstændig urimeligt. Jeg får tit en følelse, hvor jeg tænker: ”Hvorfor mig? Igen!” Men når jeg så falder lidt til ro, ved jeg jo godt, at det også sker for andre. Man er aldrig den eneste i verden, der står med en skadet hest, eller som selv kommer til skade, og det skal man huske på. 

Hvad gør man, hvis der ikke kan stilles en diagnose? Hvor langt skal man gå for at få sin hest i orden? 
Personligt går jeg langt. Hvis min egen dyrlæge ikke kan se løsningen, så får jeg altid en “second opinion” – og gerne en tredje. Og så henter hjælp i udlandet for at se, om de har andre løsninger. Nogle gange giver det pote, andre gange ikke. Det er et spørgsmål om, hvor langt man vil og kan gå for sin skadet hest. Især økonomisk, for det koster selvfølgelig rigtig mange penge, og der er stadig en risiko for, at det ikke lykkes. Men hvis det lykkes, og det er den sidste dyrlæge, der redder din hest, så føles det også som den største sejr – og så ”glemmer” man lidt alt det, man har ofret for at nå dertil.  
Det er rigtig hårdt, hvis man må indse, at det simpelthen bliver for omkostningsfuldt at blive ved med at forsøge. Nogle gange er der bare ikke noget at gøre. Som sagt, så går jeg langt – så langt, som jeg nu engang kan, uden at ende på gaden. 

Hvad har du gjort for at holde dig i form, når du ikke har kunnet ride lige så meget, som du plejer? 
Hvis man selv er skadet og får at vide, at man skal forholde sig i ro i to til fire uger, og måske endnu længere, så er der jo ikke så meget at gøre. Jeg kan anbefale, at man prøver at forsætte med at spise forholdsvis sundt. Hvis det er muligt, så få også gået nogle ture og tag i stalden og gør det, du kan, så du ikke går helt i stå. Ellers bliver ventetiden bare endnu længere, og opstarten bliver måske lidt blødere og nemmere.  

Jeg er ikke typen, der altid følger lægens råd. Jeg følger altid dyrlægens, men når det kommer til mit eget helbred, er jeg lidt mere large. Så når jeg er sat ud af spil, fokuserer jeg kun på at komme op i sadlen igen. Nogle gange måske lidt for tidligt, og det kan jeg absolut ikke anbefale, for det kan få konsekvenser senere hen. Det har jeg bare endnu ikke lært af.  

Hvordan har du holdt din hest i godt humør, imens den har stået skadet?  
Jeg kan sagtens se på mine heste, når de bliver taget ud af træning. Jeg har ret energiske heste, og de kan ikke tåle at stå i en boks. De bliver indebrændte og falder hurtig sammen i deres muskulatur – selvfølgelig alt afhængig af hvor lang tid, de skal stå. Hvis deres diagnose tillader, at de kan gå på fold, så tror jeg mere, det er mig end dem, det rammer. Så prøver jeg til gengæld at tænke, at ”nu får de lov til rigtigt at være heste i en periode”, og det tror jeg ikke, de har noget imod. Jeg går til gengæld meget op i, at mine heste ser godt ud, så det er lidt svært at se dem med lang pels og uglet man. Det er vist bare mig, der er lidt skør. Når de så er ved at være klar igen, så finder jeg den fedeste følelse frem ved at klippe dem og få dem til at “shine” igen. Jeg får følelsen af, at “nu er vi på vej tilbage igen.” 

Hvis det er en kort skadesperiode, så går vi lidt ture, hvor de får noget græs. Og så nusser jeg lidt ekstra om dem i stalden, så de ikke på noget tidspunkt føler sig glemt. Mit forhold til mine heste er det vigtigste for mig, og de skal føle sig elsket altid. Så tror jeg også på, at de præsterer bedre for mig, når det gælder. 

Når genoptræningen begynder 

Hvordan mener du, at man undgår at gå for hurtigt frem, når genoptræningen begynder?  
Man skal virkelig lytte til sin dyrlæges anvisninger og ikke bare gå med sin mavefornemmelse. Det er så vigtigt, at der er en nøje plan, og at den bliver overholdt. Det går ikke, at man “bare lige” springer et par uger over, fordi man savner at springe eller få en galoptur på marken. Man skal virkelig træde varsomt. Så har man også sin samvittighed i behold, hvis det alligevel skulle gå galt. Hvis ikke man ved, at man har gjort alt, hvad man kunne, så vil man ende med at bebrejde sig selv hele tiden. 

Har du nogle fokuspunkter eller tips, du vil give til andre i en genoptræningsfase? 
Sørg for at din hest er den samme hver dag. Hvis der er en dag, hvor det ikke føles rigtigt, så er der nok noget galt, og det skal der tjekkes op på, inden du forsætter. Du må Ikke bare se henover det. Find altid årsagen, for ellers kan du stå med en skadet hest igen – eller det, der er endnu værre. Selvfølgelig kan en hest have en dårlig dag på grund af ømme muskler, men hold alligevel øje med det. Det kan have den største betydning i sidste ende. 

Hvor meget betyder den mentale genoptræning for hesten? 
De fleste heste elsker at komme i gang igen efter en skadesperiode. Derfor kommer livsglæden helt af sig selv. Det gælder i øvrigt også rytteren. Men hvis hesten er kommet til skade ved en ulykke eller ved et slemt styrt, så skal der selvfølgelig genoprettes noget tillid mellem hest og rytter igen, som kræver lidt længere tid. 

Når man vil forebygge 

Hvad gør du for at forebygge, at dine heste og du selv bliver skadet i fremtiden? 
Følg endnu engang dyrlægens råd, og sørg for at mærke efter. Resten må man overlade til skæbnen. Man kan selvfølgelig gøre en masse i form af tilskudsprodukter, bruge is efter træning, få dyrlægebesøg, sørge for korrekt skoning og forsøge at kontrollere hesten på fold og under træning. Men i sidste ende er det op til hestens egen sundhedsmæssige tilstand, om den holder til brug eller ej.  

Er der nogle tilskud eller foranstaltninger som du benytter dig af for at passe godt på dine heste? 
Jeg sørger for, at mine heste får den rette daglige dosering af foder og vitaminer. Jeg fodrer med Redmills’ foder, som jeg føler lever 100% op til mine forventninger, og som jeg altid kan have en god dialog med, hvis jeg føler, at nogle af hestene mangler eller andet. Desuden har jeg altid stor tillid til min dyrlæge, min smed og min træner. Derfor ved jeg, at tingene bliver gjort ordentligt, og de er der for at hjælpe og vejlede mig, når der er behov for det.  

Er der noget, man skal være opmærksom på inden for de forskellige årstider for at undgå skader? 
Jeg ville nok fraråde at bruge en knoldet fold, når der er meget frost. Og hvis regnen pisker ned, så tror jeg egentlig, at hesten helst vil blive inde i sin boks den dag. Ellers handler det mest af alt om at bruge sin sunde fornuft. 

Læs også: Dyrlæge: Når man får ny hest, opstår skaderne især inden for det første år