Spring inspireret af Mirós kunst vinder ”Byens spring”

Real Club de Polo de Barcelona valgte designskolen ELISAVA til at stå for konkurrencen om ”Byens spring”, hvor deltagerne skal designe et spring til et af de mest prestigefyldte stævner i verden: CSIO Barcelona 2016 arrangeret af Barcelona Equestrian Challenge.  Formålet med konkurrencen er fortsat at forstærke båndet mellem et stævne med over hundrede år på bagen og byen Barcelona – og samtidig markedsføre byen internationalt.

Springet blev bygget i tømmerværkstedet i Real Club de Polo de Barcelona og indvies i begyndelsen af september. Den 105. udgave af CSIO Barcelona, som er det ældste internationale stævne i Spanien, finder sted fra den 22. til 25. september i Real Club de Polo de Barcelona.

Vi springer Miro
Set i lyset af det talent og det høje niveau af projekterne, der blev præsenteret, blev juryen sat på en hård prøve. Vinderprojektets tre designere – Carla Espino segura-Illa, Margarida Rius Vallespir og Natàia Catalán Tasies – forklarer, hvordan og hvorfor de blev inspireret af Joan Miró under formgivningen af springet:

Vort projekt udspringer fra ønsket om både at repræsentere kulturen i Barcelona og de mest markante kendetegn i byen. Ved at analysere byens unikke træk – altså hvad der er helt særligt for Barcelona – blev vi forført af Mirós stil og den påvirkning, som han har haft på både vort kulturliv og gader. Derfor besluttede vi os for at indarbejde farve og penselstrøg, stregens betydning og den abstrakte komposition, som er så karakteristisk for hans arbejde, i vort springdesign.”

En bane med forhindringer
Det har ikke været en let proces at udvælge det spring, som vil blive en del af banen i det kommende CSIO Barcelona-stævne. Det hele begyndte, da Josep Puig, leder af kandidatkurserne for Design og Produktudvikling på ELISAVA, blev bedt om at holde en workshop for samtlige studerende. Efter første præsentation blev begreberne sat på plads i fælles fora samtidig med, at der blev afholdt individuelle vejledninger omkring den enkelte deltagers design. Et projekt kan bestå enten af en eller flere personer. Det tog otte uger at udvælge de projekter, der skulle gå videre i konkurrencen.

Santiago Varela, banebygger ved CSIO Barcelona og jurymedlem husker udvælgelsesprocessen for det vindende spring således:

Projekterne overgår alle forventninger med hensyn til design og originalitet, og de har alle fortjent at vinde.”

I forhold til projekterne udtaler han:

Ideen om at designe byens spring – altså Barcelonaspringet, markedsført af CSIO Barcelona sammen med en anset designskole som ELISAVA, er specielt. Det er præcis, hvad der skal til for yderligere at styrke båndene mellem Barcelona og den internationale springkonkurrence.”

Krav til design
Det skal ikke være nemt. Springet skal være specielt, tilsyneladende simpelt, men teknisk krævende i forhold til konstruktion. Endelig skal springet naturligvis give personen, som ser springet, en forståelse for Barcelona og catalansk kultur.

Kilde: FEI

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce