Smed: Når du synes, din hest er langtået, er det for sent

“Nu er den hest godt nok ved at være langtået – jeg må hellere få ringet til smeden”. Dén sætning skulle man helst ikke nå at tænke. Gør man det, så burde ens hest nemlig allerede have haft smedebesøg for flere dage – eller måske uger – siden. En hest skal ikke først have smed, når den er blevet langtået. Det skal ske inden, det når dertil. Problemet er, at vi som hesteejere kan komme til at stirre os blinde på vores hestes hove og måske glemme at rådføre os ordentlig med de fagpersoner, som faktisk er uddannet til arbejdet. Det gælder også overvejelser omkring de folde, vores heste går på.

Annonce

Det påpeger registreret beslagsmed Per Andersen fra Vestegnens Hestebeslag, som Malgré Tout har talt med. Udover at køre rundt for at beskære hestehove i hovedstandsområdet hver eneste dag, holder han foredrag om beskæring og skoning. Han har tidligere siddet i bestyrelsen i Hestens Værn i 15 år og i ankenævnet. Med andre ord er han en mand med ualmindeligt meget på hjerte, og her bringer vi hans vigtigste budskaber til hestefolket.

De alvorlige problemer kommer snigende

Hoven vokser cirka en centimeter i tåen og en halv centimeter i dragten om måneden. Desværre oplever Per indimellem at komme ud til heste, hvis hove er vokset hele tre centimeter i tåen og lidt over en centimeter i dragten – og så begynder det at blive alvorligt.

“Problemet er, at midten af koden og tåaksen bliver større, når hesten bliver langtået – og den vinkel, tåaksen har, får hestens skuldre også. Det forgrener sig hele vejen om op i hesten. Selv sadelproblemer kan skyldes forkert eller for sjælden beskæring, og det er der virkelig mange, der ikke tænker over”, påpeger han. Han oplever endda at kunne rette 15-20% på tåaksen og på hestens skuldre i tilfælde, hvor det er meget længe siden, der sidst har været en smed forbi.

Det største problem er altså, at hvis hesten går for længe uden at få beskåret sine hove, så kan det forplante sig i hele dens krop og være årsag til problemer. Og da det kommer snigende, opdages det typisk ikke, før det er for sent. Slidgigt, haltheder, og andre problemer – også riderelaterede – kan således skyldes, at hesten over en længere periode ikke har fået beskåret sine hove hyppigt nok.

Læs også: Hjælp hovene på vej: Mudder og tabte sko

Uskoede heste skal også ofte have smed

Per påpeger også en anden vigtig pointe: Det er ikke skoene i sig selv, der er grunden til, at heste, der går med sko, ofte skal have besøg af en smed. Grunden er, at hovene vokser. Selvfølgelig slider en hest, der går uden sko sine hove mere end en hest, der går med sko. Men hovene skal alligevel beskæres, og generelt mener Per, at heste uden sko får lov til at gå alt for længe mellem smedebesøgene.

Men hvorfor kan heste i naturen så slide sine egne hove, når en tamhest uden sko ikke kan? Grunden er, at heste i naturen går mange flere kilometer om dagen på et tørt og naturligt underlag, end moderne brugsheste gør det, påpeger Per. Derudover vil der ske en naturlig selektion som gør, at de heste, der ikke slider deres hove korrekt, ikke vil overleve lige så længe som dem, der gør. Og på den måde vil det hovedsageligt være de gode hovgener i naturen, der bliver ført videre. Sådan er det ikke, når vi mennesker opdrætter heste – her lader vi alle hovgenerne gå videre, gode såvel som dårlige. I avlen er det desværre nogle andre parametre end dem, der vedrører hestens hove, som man lægger vægt på, mener Per.

Annonce

Læs også: Forskere: Så tit bør din hest blive skoet

Folde i Danmark er som vådt sandpapir

Alt for mange tænker ikke over, hvor stor betydning den fold, hesten går på, har for dens hove. Det handler om fugt, men bestemt også om slid. For eksempel er mudder ikke kun med til at udsætte hovene for konstant fugt – det slider også helt vildt på dem, fordi det fungerer som en form for vådt sandpapir.

“For det første gælder det, at når efteråret kommer, bliver fugtigheden enormt høj i vores klima. Den fugtige luft og det våde underlag gør, at hornet bliver alt for blødt, ligesom vores egne hænder gør det, hvis vi har dem længe i vand. Fugten ødelægger hovenes naturlige hårdhed, og specielt sålerne bliver meget tyndslidte”, forklarer Per.

En hov består som udgangspunkt af 21 % fugt. Men i våde perioder kan den suge så meget vand, at den består af helt op til 35 % fugt. Derfor fører de våde perioder ofte til blødere såler, flere hovbylder og flere tabte sko – til os hesteejeres store ærgrelse og irritation. Mange heste bliver ømme, når de træder på ujævnt underlag på grundt af de bløde såler. Derfor er det så vigtigt, at hesten har et tørt sted at stille sig på folden og eventuelt kommer ind i en helt tør boks eller løsdrifthal om natten, fastslår Per.

“For det andet er hestefolk ikke altid gode nok til at forberede sig til den næste årstid. Når vinteren kommer, bliver luften mere tør og hovene tørrer mere ind og trækker sig sammen. Og så er der absolut intet horn til at modstå underlaget, hvor hestene om vinteren ofte må gå rundt på frosne spidser på foldene”, tilføjer han.

Derfor ville Per ønske, at vi hesteejere var villige til at bruge lidt flere penge på at nivellere og bundsikre vores folde. Særligt fordi vi alligevel bruger så mange penge på ridebanebunde både inden- og udendørs. Foldene går vores heste trods alt på langt det meste af tiden.

Det er hesteejerens ansvar at lytte til fagfolk

Pers sidste indvending lyder: “Når først man synes, at hesten er langtået, så er det altså for sent”. Derfor bør man forsøge at lære sin hests hove at kende og sammen med sin smed finde frem til et passende interval mellem smedebesøgene.

Det værste, man kan gøre, er at spørge andre til råds på sociale medier om noget, der kræver en fagpersons vurdering, understreger Per: “Hesten skal tilses ved selvsyn, og man skal kende historikken bag, før man overhoved kan udtale sig – ikke bare ud fra et billede og ejerens egen forklaring af det. Vi smede er eksperter i beskæring. Det er det, vi kan. Men hvis ikke hesteejerne tager fat i os i rette tid, så kan vi jo ikke hjælpe hestene”.

Annonce

Han er ikke meget for at skære alle hove over en kam, men generelt gælder det, at en beskæring skal ske, når hovene er lange nok til, at der kan tages noget af. Det må bare heller aldrig være sådan, at man når at tænke, at “nu trænger den da godt nok”, for så har man trukket den for langt. Et sted imellem de to yderpunkter finder du svaret, sammen med din registrerede beslagssmed vel at mærke, mener Per.

“En hests hov kan jo godt være vokset 1 cm og slide 0,9 cm, og så syner den ikke langtået. Men den kan have slidt hoven skæv, og for store ændringer eller korrigeringer slider på hestens led”, fortæller Per og påpeger den altoverskyggende udfordring: “Når folk oplever problemer med hestens hove, så sker det ofte, at de taler med andre hesteejere om det, og så er det pludselig vores skyld. Her synes jeg, at hesteejere burde tage lidt mere ansvar”, runder Per af.

SYNES DU OGSÅ …
1) at vi skal være bedre til at tage fat i vores faglige sparringspartnere, når vi oplever problemer med vores heste?
2) at nogle hesteejere lader hesten blive lidt for langtået og i det hele taget bør vise mere ansvar omkring hestens hove?
3) at det er værd at bruge lige så mange penge, som det koster at anlægge en ridebane, på at bundsikre sine folde for at give hestens hove de mest optimale betingelser i det danske klima?

Læs også: DIY – 24 ting du kan lave ud af hestesko