Nu gælder forbuddet: Slut med at trimme hestens følehår

På FEIs generalforsamling den 23. november 2020 blev det besluttet, at det fra den 1. juli 2021 er forbudt at trimme hestens følehår. Det har været en flittig brugt proces i hestesporten primært af æstetiske årsager, fordi nogle ryttere mener, der ser pænere ud med en mule uden hår. Man vil som konkurrerende ekvipage under et af FEIs stævner blive diskvalificeret, hvis ens hest har fået trimmet følehårene. Det gælder naturligvis ikke, hvis hårene er fjernet af veterinærmæssige grunde, altså i samarbejde med en dyrlæge.

Læs også: Derfor bør du holde dig fra at klippe hestens mulehår – og de øvrige følehår

Annonce

Hesten har brug for sine følehår

Som så mange andre dyr, har heste følehår af en grund: De bruger dem til at navigere. Hårene fungerer som en slags sanseorgan for hesten, så den bedst muligt kan orientere sig. Hestens følehår er så følsomme over for vibration og ændringer i luftstrømmen, at de øjeblikkeligt kan informere hesten om dens miljø. De kan for eksempel hjælpe den med at undgå skader ved at opdage objekter i nærheden, skelne mellem forskellige teksturer, dømme vindretning og identificere foder. Det gør for eksempel, at hesten kan nå at lukke øjet, inden et fremmedlegeme rammer det. Hesten har samtidigt en blind vinkel under mulen, så dens følehår er en livsvigtig hjælp til synet. Ved at reducere eller helt fjerne hårene kan man sige, at hesten faktisk efterlades delvist handicappet.

Læs også: Heste ser verden 15 % større end mennesker

Enkelte undtagelser ved fjernelse af hår

Det eneste tidspunkt, det vil være lovligt at klippe følehårene, er, hvis en dyrlæge har vurderet, at hesten har behov for en trimmet mule. Det kan være, der skal plejes et sår eller lignende, hvor følehårene vil være i vejen. I disse situationer vil det blive godtaget, at hesten har fået fjernet hårene.

Klipning af følehår har allerede forbudt i både Frankrig, Schweiz og Tyskland i flere år, og nu er det altså også ulovligt i FEI-regi.

Eurodressage: FEI Bans Horse Whisker Trimming as of 1 July 2021
Equestrian Australia: FEI Bans Horse Whisker Trimming from 2021
Horse & Hound: Ban on trimming horses’ whiskers for international competitions starts today
Horsesport: Exploring the Ethics and Legalities of Trimming Horses’ Whiskers

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce