Opbyg tillid mellem dig og din hest efter en dårlig oplevelse

For at blive en god rytter, må man tro på sig selv, og for at blive en stærk ekvipage, må hest og rytter stole på hinanden. Det at du har tillid til dig selv og din hest, er med andre ord noget af det vigtigste, du kan arbejde på for at blive en endnu bedre rytter. Dog kan det være lettere sagt end gjort at genskabe denne tillid, hvis man har holdt en lang pause eller haft en dårlig oplevelse. Spørgsmålet er derfor, hvad du kan gøre for at tro lidt mere på det hele – sammen med din hest. Det forsøger vi at hjælpe dig med.

Annonce

Vær ærlig omkring dine følelser

Hvis du har holdt pause fra ridningen, enten på grund af en skade eller fordi du måske har oplevet noget ubehageligt, så kan du prøve at spørge dig selv: “Hvordan har jeg det med at skulle i gang med at ride igen?”. Her er det virkelig vigtigt, at du er ærlig over for sig selv. Hvis man virkelig er spændt, nervøs, bekymret eller måske endda bange for at skulle i sadlen igen, så er den eneste vej til at overvinde det, at man ikke skammer sig over det. Man skal derimod prøve at acceptere det, og rigtig gerne ved at snakke med andre om det.

Læs også: Er vores heste emotionelle skraldespande?

Mind dig selv om hvorfor

Noget andet, som du kan gøre, er at fortælle dig selv, hvorfor du – måske for ganske mange år siden – egentlig begyndte at ride. Prøv at gøre det så konkret som muligt, så du ikke blot siger til dig selv at du “elsker heste”. Det vil gøre det svært for dig at arbejde med det. I stedet kan det for eksempel være, at du “inderst inde er et rigtigt konkurrencemenneske, der elsker en udfordring” eller at du “slet ikke kan beskrive følelsen af virkelig at have samarbejdet med din hest”.

Annonce

Hvis du kan finde ind til din kerne som rytter, vil det blive lettere for dig at finde ud af, hvad der er at kæmpe for. Så skal du blot finde ud af: Er det noget, du r klar til at give slip på, eller vil du egentlig gerne finde tilbage til det?

Sæt et mål og læg en plan

For at øge tilliden mellem dig og din hest kan det være en kæmpe hjælp at sætter små, realistiske mål. Derefter kan du prøve at lægge en plan for, hvornår og hvordan de skal opnås. Det betyder på ingen måde, at du skal lægge en stram plan – tværtimod. Det handler om løbende at give sig selv nogle små udfordringer, som hele tiden får dig og din hest til at bevæge jer i den rigtige retning. Søg hellere end gerne hjælp hos dine hestevenner og måske hos din træner, for måske kan de hjælpe med at vurdere, hvad der er realistisk. Husk, at selvom du måske ikke når dine mål til tiden, så kan og skal det alligevel godt lykkes – der skal blot skrues lidt ned for tempoet.

Tænk på hestens tilstand

Når det handler om at opbygge tillid mellem hest og rytter, skal man selvfølgelig også huske at lytte til hesten. Hav hele tiden øje for, hvilken form, din hest er i, både fysisk og mentalt. På den måde kan du tilpasse dine forventninger og mål efter hestens behov, lige såvel som du tilpasser dem efter dine egne.

Læs også: Midt i en travl hverdag: Har du husket at hygge om din hest i dag?

Annonce

Gå efter positive oplevelser

Sidst men absolut ikke mindst er det vigtigt at tænke positivt, positivt og atter positivt. Tag små skridt og sørg for, at enhver oplevelse med hesten bliver god. Her handler det om hverken at være for bange eller for modig. Forcerer du noget, kan du risikere en dårlig oplevelse, som kan sætte jeres tillid tilbage til start. Tør du derimod heller ikke at udfordre dig selv og din hest en smule, så får I også svært ved at udvikle jer. For hver gang I oplever noget positivt sammen, rykker I altså ét skridt tættere på hinanden i jeres tillidsforhold. Selvom det går langsomt – for det gør det – så er det virkelig værd at vente på.

Læs også: At komme op på hesten igen – en historie fra det virkelige liv

Artiklen er oprindeligt bragt i december 2018 og er efterfølgende blevet revideret og opdateret.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce