Skader på fold: Hvad betyder sammensætningen af hopper og vallakker?

Måske du ligesom os altid har fået at vide, at vallakker og hopper har bedst af at gå hver for sig. Årsagen skulle være, at en blandet kønssammensætning øger risikoen for foldskader på grund af hestenes aggressive adfærd rettet mod det modsatte køn. Men passer det egentlig? Vi har kigget lidt på studier af hestes foldadfærd.

Læs også: Nyt studie: Her er forskellen på hoppe- og vallakadfærd

Annonce

Der er ikke større (eller lavere) risiko ved at lukke sin hest på fold i blandede grupper end der er ved at lukke dem på fold i rene hoppe eller vallakgrupper.

Dyrepsykolog Nanna Mia Hansen

Myten om kønsopdeling

Går din hest kun sammen med andre af samme køn? Så er den langt fra den eneste. De fleste hestemennesker er på et eller andet tidspunkt stødt på myten om at vallakker, hingste og hopper har bedst af at gå med andre af samme køn. Selvfølgelig kan hopper og hingste ikke lukkes sammen af den simple årsag, at der kommer føl ud af det. Men gælder det samme for hopper og vallakker?

Dyrepsykologen Nanna Mia Hansen påpeger på baggrund af en række studier, at det at lukke sin hest på fold i blandede kønsgrupper ikke påvirker hestens aggressionsniveau eller risikoen for, at der opstår skader.

På Facebook skriver hun: “Der er ikke større (eller lavere) risiko ved at lukke sin hest på fold i blandede grupper end der er ved at lukke dem på fold i rene hoppe eller vallakgrupper.”

Endvidere skriver hun: “Ungheste skal dog helst vokse op i blandede køns- og aldersgrupper ellers risikerer de at blive socialt handikappede.”

Vi har kigget på de forskningsstudier, Mia henviser til. Begge studier undersøger kønssammensætningen blandt heste i foldgrupper.

Læs også: Foldtid kan forlænge hestens levetid

Ingen øget risiko for skader

Formålet med studiet var at teste effekterne af kønssammensætninger af heste i forhold til skader, sociale interaktioner og afstand. I alt 66 heste fra Norge og Danmark brugt til forsøget og disse blev opdelt i seks grupper – en hoppegruppe, en vallakgruppe og en blandet gruppe, hvor de fleste grupper består af tre eller fire dyr.

Efter 4–6 ugers akklimatisering registrerede forskerne hestenes sociale interaktioner ved hjælp af kontinuerlig observation 1 time om morgenen og 1 time om eftermiddagen i tre på hinanden følgende dage.

Hestene blev inspiceret grundigt for skader før gruppering, dag 1 efter grupperingen og dagligt i 4–6 uger under grupperingen. Der blev ikke fundet signifikante forskelle på hestens skrammer de tre flokke imellem.

Læs også: Så mange kilometer går din hest på folden

Aggressionsniveauet påvirkes ikke af kønssammensætningen

Et andet, skandinavisk studie fra 2016 kaldt Injury incidence, reactivity and ease of handling of horses kept in groups er også interessant. Her blev der brugt 61 grupper af heste fra Sverige, Finland og Danmark til at undersøge køn og agression. Forskerne fandt, at hestenes aggressionsniveauer ikke handlede om, hvorvidt der var tale om hingste, hopper og vallakker. Aggressionsniveauet mellem hestene var i langt højere grad var bestemt af racen og hvor meget udskiftning, der var på folden.

Annonce

Varmblodsheste er de mest agressive

Det skandinaviske studie viser ydermere, at især varmblodsheste viser mere agressiv adfærd, når nye heste skal lukkes ind i gruppen end det eksempelvis er tilfældet hos islændere. Den islandske hest var faktisk den race, der kom allerbedst ud af det med hinanden på tværs af kønnene i undersøgelsen. Med andre ord: Burde vi i virkeligheden være mere optagede af racerne end af, om hopper og vallakker – og hingste – går sammen, når det handler hestenes adfærd på folden?

Kilder

Applied Animal Behaviour Science: Grouping horses according to gender – Effects on aggression,
spacing and injuries

Applied Animal Behaviour Science: Injury incidence, reactivity and ease of handling of horses kept in groups: A matched case control study in four Nordic countries
Dyrepsykolog Nanna Mia Hansen: Hopper & vallakker kan trives sammen

Læs også: (betalt indhold) Hvordan er du dækket, hvis din hest kommer til skade?

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce