Ny KRAFFT til Dansk Varmblod

Dansk Varmblods Hingstekåring med meget mere i MCH Messecenter Herning samt forbundets eliteskue på Vilhelmsborg har udviklet sig til at blive særdeles attraktive arrangementer for virksomheder. Her får man maksimeret sin profil, og senest er den internationale fodervirksomhed KRAFFT indtrådt som storsponsor for forbundet med virkning fra årsskiftet

– Vi er meget glade for at kunne præsentere KRAFFT som ny eksklusiv sponsor på foderområdet, indleder Dansk Varmblods administrationschef Casper Cassøe Krüth, og han fortsætter: – Det viser i høj grad den enorme styrke forbundets arrangementer har rent markedsføringsmæssigt. Vi oplever en stor interesse fra forskellige virksomheder for vores arrangementer, og vi ser i høj grad frem til et givtigt og tæt samarbejde med KRAFFT.

KRAFFT er ejet af den multinationale svenske virksomhed Lantmännen, og den danske repræsentant, Jesper Bæk, ser frem til samarbejdet og til at udvikle nogle nye tiltag sammen med Dansk Varmblod til gavn for forbundets mange avlere. – Vi vil gøre sponsoratet til vores eget, og derfor har vi flere nye tiltag i støbeskeen, fortæller han. Sponsoratet træder i kraft ved årsskiftet, men allerede nu ligger det fast, at forbundets store sommerarrangement på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg, får navn efter den nye storsponsor, og vil fremadrettet hedde: KRAFFT Eliteskue. KRAFFT vil også støtte regionalt til de hoppekåringer, som leder de bedste unghopper frem mod eliteskuet.

I forbindelse med forbundets store hingstekåring og -show i Herning, vil KRAFFT sætte sit navn på hal M, KRAFFT Arena, og samtidig være synlig med en stor informationsstand på den vante plads i hal L.

krafft
Lantmännen/KRAFFT er fra nytår ny eksklusiv sponsor på fodersiden for Dansk Varmblod. Her ses fra h. Frida Måshammar Nordell, marketingmanager for Lantmännen/KRAFFT, Dansk Varmblods administrationschef Casper Cassøe Krüth, Sandra Hodik, administrerende direktør for Lantmännen/KRAFFT, samt Jesper Bæk, KRAFFT Danmark.

Et givtigt samarbejde

– Vi er i Dansk Varmblod stolte over, at en international koncern ser os som en stor og vigtig samarbejdspartner på det danske marked. Vi har tidligere samarbejdet med Jesper Bæk, så vi er sikre på, at dette vil udvikle sig til et givtigt samarbejde for begge parter. Vi har vist, at vi kan levere et stærkt produkt, og det er på det helt rette tidspunkt, at KRAFFT har valgt at indgå som storsponsor for forbundet.

Jesper og Casper brainstormer i forhold til interessante og gensidigt givtige tiltag, som også får positiv betydning for forbundets avlere og ryttere tilknyttet Dansk Varmblod Rideklub.

Især Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning i marts tiltrækker stor international bevågenhed, ikke mindst efter kåringen og showet er blevet suppleret af et internationalt spring- og dressurstævne.

– KRAFFT satser på at øge markedsandelen i de nordisk-baltiske lande, hvor vi ser et stort potentiale for vækst. Desuden er vi stærkt på vej ind på det tyske marked, og derfor er Dansk Varmblods Hingstekåring med mere et godt vindue udadtil for vores produkter, udtaler Jesper Bæk.

Eksperter i hestefoder

Lantmännen KRAFFT AB er en virksomhed i Lantmännenkoncernen med hovedkontor i Malmö. Gennem daglige og tætte kontakter med hesteejere har KRAFFT udviklet sig til at være Sveriges største leverandør af hestefoder. Samtidig indebærer KRAFFTs forankring i Lantmännen, at fodervirksomheden har adgang til store udviklingsressourcer og et solidt kendskab til råvarer og fremstillingsprocesser.

Dansk Varmblod

Dansk Varmblod er en avlsorganisation med godt 4.000 medlemmer, der har som mål, at avle internationale toprideheste i både springning og dressur. Især i dressursporten har forbundets avlere fejret store internationale triumfer. Fra den 7. til 11. marts 2018 afvikles Dansk Varmblods Hingstekåring i MCH Messecenter Herning, hvor samtlige haller i messecenteret inklusiv Jyske Bank Boxen er taget i brug for at rumme mere end 300 udstillere, tre konkurrence-/opvisningsbaner, et stort VIP-område samt hingstekåring, internationale spring- og dressurkonkurrencer, unghestechampionat og to forrygende flotte gallashows.

Pressemeddelelse Dansk Varmblod

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce