Når træningen er gået helt i stå: Sådan kan telepati hjælpe jer videre

I sit arbejde som telepatør og alternativ behandler bliver Mathilde Denning tit kaldt ud til situationer, der er gået i hårknude. Hun kan bruge forskellige teknikker til at opløse problemerne. Dog består størstedelen af arbejdet i at guide ejer til selv at lave nogle ændringer i håndtering, mindset, træning eller omstændigheder for at støtte hesten bedre. Her i artiklen læse om hvordan Mathilde ved hjælp af telepati og træning hjælper Siri med hendes pony Agnete med at få succes i træningen igen.

Når samarbejdet ikke kører

Siri havde bedt mig snakke med hendes pony Agnete, som hun var gået i stå med. Hun havde problemer med overhovedet at trække hende ud fra folden og mærkede manglende motivation fra Agnetes side. Og hun følte ikke de kom hinanden nærmere eller rykkede sig træningsmæssigt.

Siri og Agnetes samarbejde var gået i hårdknude. Foto: Arkiv

Agnete er en uerfaren pony på 8 år, og Siris store drøm var at kunne ride hende i fremtiden. Vi startede med en telepatisk samtale for overhovedet at forstå, hvordan Agnete så sig selv. Det hænder nemlig, at vi som ejere har svært ved at se hestene tydeligt som de er. Vi er farvet af kendskabet til deres fortid, tidligere oplevelser sammen eller bare fordi vi har indtaget en specifik rolle i forhold til hinanden (som eksempelvis ’redder’ af hesten).

Om forfatteren

Mathilde Denning arbejder som telepatør, healer og alternativ behandler. Hun har altid været nysgerrig på det alternative. Det hele startede da hun som barn blev fanget af med jordarbejde, gåture og bidløs ridning. I dag hjælper Mathilde dyr og mennesker, der sidder fast, har brug for større forståelse eller et boost, til at fordybe deres relation og løse konflikter. Hun bruger en bred værktøjskasse af alternative metoder, som hun også underviser sine elever i. Du kan følge Mathildes arbejde på hendes Facebook side.

Når forklaringen giver mening

Agnete fortalte via telepati, at hun er en stærk sjæl, og at hun så sig selv som både modig, åben og nysgerrig. Hun var dog også sensitiv, og det var nogle gange svært for hende at bevare modet, når de lavede noget sammen. Hun ville helst ikke snakke om svære ting, eller udføre nye, vanskelige ting, fordi så blev hun usikker.

Derfor havde hun brug for at Siri var meget tydelig og hjalp hende, for hvis Siri kom i tvivl, gik Agnete i baglås. Så blev hun udadreagerende og både hun slog med hovedet, løftede bagben. I sådan en grad, at andre mennesker trak sig væk fra hende.

Usikker, ikke nervøs

Det var en god indsigt for Siri, som havde mærket Agnete som nervøs. Før sessionen med telepati var hun bange for at presse Agnete til noget, hun ikke kunne magte. Balancen imellem når Agnete sagde ”NEJ” og når Agnete sagde ”jeg ved ikke om jeg tør, hjælp mig,” var vanskelig at finde.

Hvis træningen er gået i hårdknude kan det betale sig at forstå hvorfor. Her kan telepati med fordel bruges. Foto: Arktiv

Er det jeg beder om rimeligt?

Jeg viste Siri forskellen, og mindede hende om at spørge sig selv: ”Er det jeg beder om rimeligt?” inden hun gjorde det. Eksempelvis måtte hun gerne være insisterende, når det kom til at forlade folden, for det kunne de sagtens. Det var vigtigt at Siri viste, at hun inderligt vidste, at det kunne de godt. Første gang vi prøvede, tog det lang tid at gå bare de 25 meter til lågen, fordi Agnete stoppede ved hvert skridt. En problematik, der er helt opløst nu.

Det samme gjalt at gå til ridebanen. Agnete ville stoppe og ikke ønske at gå videre. Hun ville blive bange for alting på vejen derhen, og når de gik rundt på ridebanen, ville hun være udadreagerende. Det havde Siri tolket som manglende motivation, men i virkeligheden stammede det fra at være usikker. Nærmest som et barn der råber og slår ud med armene i afmagt.

Læs også: Tal med din hest og få en ven for livet

Annonce

Vores position er vigtig

Jeg viste Siri, hvordan hun kunne gå ved Agnetes skulder i stedet for foran. Når vi går foran, så har vi en bremsende effekt på hestene. Samtidig risikerer vi, at hestene bliver så afhængige af at følge os, at de bliver usikre på dem selv.

Gå ved skulderen og tag styringen

Rigtig mange heste kan faktisk ikke gå frem på egen hånd, hvilket giver problemer når vi eksempelvis rider eller longerer. Det var svært at få Agnete til at turde træde frem uden at gå i skyggen af Siri, og svært for Siri ikke at gå forrest. Men fra skulderpositionen har vi også et bedre overblik over hesten. Her holdt Agnete helt op med at gøre udfald, fordi Siri nu bedre kunne vise vejen. Agnetes udfald stammede fra manglende styring og retning, som gjorde hende usikker.

Vi arbejdede med fundamentale ting som at kunne gå fra ét punkt til et andet, uden at Agnete skubbede, trak eller gik bagved. At kunne gå på en rolig måde, åbnede op for at de kunne gå flere ture. Her kunne Agnete kunne få sin nysgerrighed stillet og finde større glæde i samværet, der ikke blev så ensformigt. Og i stedet for at skynde sig at trække Agnete forbi de ting, hun reagerede på, fordi Siri tænkte hun var bange, gik de nu hen og undersøgte tingene. Fordi Agnete havde sagt, hun var nysgerrig. Derfor er hun også blevet mere rolig og selvsikker på tur, fordi hun forstår sine omgivelser.

Der kan åbne sig nye veje for dig og din hest, hvis du forstår den lidt bedre. Foto: Arkiv

Læs også: Er det godt for en sensitiv hest og en sensitiv rytter at være sammen?

Nye veje åbner sig

De er nu kommet så langt, at Siri fint kan gå ture alene og nyde nye områder. De kan bevæge sig roligt i både skridt og trav, når de går sammen og på longe. Og sidst jeg besøgte dem var Siri oppe at skridte rundt på en vågen, men tilstedeværende og samarbejdsvillig Agnete!

I dette tilfælde handlede det meget om at få vist Siri, hvordan Agnete OGSÅ kunne være. Herunder også hvordan hun så sig selv, så hun ikke var så meget i tvivl om, hvad hun kunne bede Agnete om og hvad hendes intentioner var. Det hjalp Siri med at blive meget klar og tydelig i sin kommunikation, og på den måde vise en usikker Agnete vejen. Så kunne Agnete slappe af, og bare nyde at være til stede i deres træning og lære. I stedet for at bekymre sig om, hvad der skulle ske.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce