I sit arbejde som telepatør og alternativ behandler bliver Mathilde Denning tit kaldt ud til situationer, der er gået i hårdknude. Hun kan bruge forskellige teknikker til at opløse problemerne. Her i artiklen kan du læse om hvordan Mathilde ved hjælp af telepati og træning hjalp Mie og hendes hest Jessie med at få gang i ridningen igen.
Mathilde Denning arbejder som telepatør, healer og alternativ behandler. Hun har altid været nysgerrig på det alternative. Det hele startede da hun som barn blev fanget af med jordarbejde, gåture og bidløs ridning. I dag hjælper Mathilde dyr og mennesker, der sidder fast, har brug for større forståelse, eller et boost til at fordybe deres relation og løse konflikter. Hun bruger en bred værktøjskasse af alternative metoder, som hun også underviser sine elever i. Du kan følge Mathildes arbejde på hendes Facebook side.
Når ridning er blevet en sur pligt for alle
Mie havde kontaktet mig, fordi hun i de foregående ni måneder ikke havde kunne ride sin hest. Mies hest Jessie var pludselig begyndt at stoppe, sparke, bide og i værste tilfælde truede med at stejle. Mie var stoppet med at ride hende, da hun begyndte at skifte adfærd. Mie fik Jessie tjekket af dyrlæger og behandlere, som ikke fandt noget fysisk galt med hende.
Jeg startede med at snakke telepatisk med Jessie. Jeg fandt frem til, at hun var en meget sensitiv dame med ben i næsen. Hun havde mange meninger om alting, og hun ønskede sig meget medbestemmelse.
Hun kunne blive irriteret over små ting, som at biddet blev brugt for meget eller at en rem var for stram. Hun var også utrolig intelligent, syntes selv hun kunne mange ting og ønskede sig flere udfordringer.
Hun fornemmede og sansede alle signaler, og brød sig ikke om, ’at man råbte af hende’, hvilket for hende bare betød at rytteren brugte sine ben. Jessie syntes derfor, ligesom sin ejer, at ridning var blevet en sur og kedelig pligt. Uden udfordringer og med for ’stor’ kommunikation.
Læs også: Tips til vellykket bomtræning: Forberedelse er altafgørende
Træning der tager højde for hestens personlighed
Vi tog disse indsigter med ud på ridebanen, hvor jeg bad Mie skridte rundt på Jessie. Hun både bed, stoppede og sparkede. Jeg oversatte for Mie, hvad Jessie fortalte imens.
”Du behøver ikke råbe” ville hun sige, når Mie brugte sine ben. I stedet guidede jeg Mie til at mærke følelsen af at skridte i sin egen krop: Løfte energien inde i sig selv, visualisere at de skridtede og bruge mundtlige kommandoer. På den måde var hun selv det gode eksempel for Jessie, uden at Jessie følte hun blev råbt af eller kommanderet rundt med. Hun skulle i stedet blot spejle det, hendes rytter gjorde, og det gav meget mere ro på Jessie. Hun kunne afspænde fysisk, og følte sig ikke så forstyrret af alle de signaler.
Hesten kedede sig
”Jeg keder mig helt vildt” fortalte Jessie, som de skridtede rundt cirkel efter cirkel. Mie havde prøvet at forsimple træningen så meget som muligt, netop for at undgå at det blev for svært og at Jessie derfor slog fra. Det havde den omvendte effekt – jo simplere det blev, jo mere kedede Jessie sig, og jo mindre motiveret var hun. Derfor hev jeg kegler, bomme og andet ’legetøj’ frem, og bad Mie udfordre sig selv med at finde på en ny øvelse hvert minut. Det gav Jessie noget at fokusere på, og hun blev distraheret fra manglende motivation og fulgte fint med.
”Nu er det nok” sagde Jessie på et tidspunkt. Så jeg guidede Mie til at slutte og hoppe af – og at rose hesten stort! Selvom det virkede som simple ting sammenlignet med hvad de havde kunnet tidligere, så var det kæmpe stort for dem at skridte og trave rundt helt uden modstand. Jessie elskede opmærksomhed og anerkendelse, så det forklarede jeg var vigtigt at give hende.
Læs også: Når træningen er gået helt i stå: Sådan kan telepati hjælpe jer videre
At vende et NEJ tak til et JA tak
Allerede få uger efter sendte Mie mig små videoklip af dem, der red rundt sammen uden problemer i alle gangarter, red i cordeo og endda sprang små spring sammen. Mie red stadig kun nogle gange om ugen for at holde Jessies motivation oppe. Men alt bide-, stejle- og sparkeadfærd var stoppet. Det var blevet en fornøjelse at ride igen – for både Jessie og Mie.
Når hestene først er begyndt at sige NEJ tak til noget, har jeg erfaret, at den eneste måde at vende det til et JA tak, er ved at give dem det, de længe har manglet. Så de igen kan synes det er sjovt, spændende og have lyst til at være med.
Det er individuelt fra hest til hest hvad der mangler for dem. Derfor kan telepatien være en kæmpe hjælp til at forstå netop den individuelle hest. Mie arbejder nu på at bede Jessie om mere og mere, i et roligt tempo, så motivationen følger med.
