Vidste du dette om 2021’s springreglement?

“Jamen, jeg har hørt, at man…”. Sætninger som den hører man ofte, når en rytter skal forklare sig i forhold til DRF’s gældende reglementer. Men reglementerne ændrer sig hele tiden, og de ser langt fra ud, som de gjorde for bare 10 år siden. Desværre er det de færreste – både ryttere, underviser og måske endda også et par dommere hist og her – der er opmærksomme på det, og på den måde lever gamle skrøner og forældede regler i bedste velgående ude på de danske stævnebaner. For at komme misforståelserne til livs har vi talt med D-dommeren Sascha Norsbo, som i dén grad har styr på sagerne. Tidligere havde vi fat i dressurreglementet – nu retter vi blikket mod springreglementet.

Annonce

Læs også: Vidste du dette om 2021’s dressurreglement?

Korrekt viden om reglementerne

Sascha Norsbo er uddannet D-springdommer. Hun er selv aktiv stævnerytter inden for både dressur og springning. Derfor er hun tit ude på de danske stævnepladser, hvor hun desværre ser mange regler blive brudt, fordi rytterne ikke ved bedre. Hun kan ikke lade være med at forsøge at udbrede mere korrekt viden om reglementerne, særligt rundt omkring på de sociale medier. Det er en sej kamp, hun kæmper, men Malgré Tout vil i dén grad hjælpe hende med at kæmpe den, så der i fremtiden kan opstå færrest mulige misforståelser ude på stævnepladserne.

Sandheder om springreglementet

“Når jeg er ude at dømme, ser jeg ikke samme “fodfejl” som i dressuren, netop fordi det er mere frit og der er ikke så mange restriktioner, som der er i dressur”, forklarer Sascha. Men selvom reglerne er langt mere rummelige inden for springdisciplinen, så er der stadig et par retningslinjer, som de færreste er opmærksomme på. Mon du kender til disse sandheder…

  • Det er valgfrit, om man vil ride med handsker (i modsætning til ved dressurstævner).
  • Det er ikke et krav, at man rider med jakke, hvis man rider E-, D,- og C-klasser. En mørk, ensfarvet trøje kan også gøre det. Jakken må dog have alle farver.
  • Det er ingen regel om, at hesten skal rides med trense. Der skal dog anvendes tøjler, enten i forbindelse med et bid eller et bidløst hovedtøj (for eksempel en hackamore eller sidepull). Ponyer skal altid rides med trense.
  • Det er valgfrit, om man vil ride med gamacher. Ved youngster-klasser og unghestechampionater må bagbensgamacher dog ikke være højere end 15 cm, og lukkemekanismen må ikke være elastisk, have tilbagespænd eller have en anden form for lukkesnøre.
  • Uanset sværhedsgraden er det obligatorisk at ride med stævnenummer på ekvipagens venstre side, og det er rytterens eget ansvar at anskaffe sig det.
  • På opvarmningsbanen må man ikke ride over forhindringer, der er mere end 10 cm højere end forhindringerne i den klasse, man skal starte.
  • Det er kun rytteren, der har start ved stævnet, som må springe på opvarmningsbanen. Dog må man gerne få en anden til at opvarme hesten uden at springe, hvis blot vedkommende opfylder aldersbestemmelserne (fx må en voksen ikke opvarme en 1’er-pony).
  • Et springstævne afholdes fortløbende. Det betyder – i modsætning til ved dressurstævner – at man ikke har en specifik starttid, som man har krav på at holde. Det er dog god stil af klubben og dommeren ikke at rykke starterne mere end 15 minutter, men i princippet har de ret til det.

Du kan finde det nyeste springreglement her.

Husk stævnenummeret

Sascha påpeger, at der især er én ting, som rigtig mange ryttere glemmer, og det er faktisk uanset om det er til spring- eller dressurstævner. Det handler om stævnenummeret. Siden reglen blev indført i 2011, er det de færreste der er opmærksomme på, at der er obligatorisk at ride med stævnenummer, og det er rytterens eget ansvar at anskaffe sig det. Her mener Sascha blandt andet, at det er dommerens opgave at hjælpe rytterne med at gøre opmærksom på reglen.

Annonce

“Når folk har redet deres runde, kalder jeg dem til dommertårnet og fortæller dem, at de skal huske stævnenummeret til næste gang. De fleste er ikke klar over, at det er en regel, så jeg ser dem ofte til næste stævne med et stævnenummer på.”

Alligevel skal det understreges, at en dommer faktisk har ret til at nægte en rytter at starte, hvis han eller hun rider uden synligt nummer – og det er der en rigtig god grund til. Dommeren kan nemlig risikere at komme til at dømme den forkerte rytter, hvortil der vil blive lagt misvisende resultater ind på DRF’s portaler. For rytterens egen skyld er det derfor vigtigt, at dommeren altid påtaler et manglende nummer, understreger Sascha:

“Til klubstævnerne er vi lidt large. Jeg kunne fx aldrig finde på at diskvalificere en ekvipage, fordi der ikke er stævnenummer, men den slags sker altså til C-stævnerne. Så derfor synes jeg, det er min pligt at gøre folk opmærksomme på reglementet, så de ikke får en dårlig oplevelse til deres første distriktstævne.”

Stævnefif

  • Hils på dommeren – også i spring. Er det en dressurklasse, hvor du ikke skal hilse, så smil evt., når du rider forbi dommeren. Det er god stil.
  • Hvis du rider stilspring (eller dressur) så husk at sætte stævnenummeret andre steder end på stigbøjlen. Rytterens fod og schenkel kommer nemt til at se urolig ud, når nummeret sidder dér.
  • På opvarmningsbanen ved et springstævne bør man huske at ride samme vej rundt, fortælle højt (men ikke råbe) hvilken forhindring, man har i sinde at ride hen over og lade være med at lave volter foran forhindringerne. Det er god kotume og vigtigt for sikkerheden.

Du kan følge Sascha på sin Facebook-side Golden World.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce