Lyager Dressage: Sikkerhed er vigtigste paramenter ved transport af heste

Annoncørbetalt artikel

Kan du se det for dig? Du kører afsted mod et stævne med din hest. Solen skinner, omgivelserne er smukke og alt er godt. Pludselig lyder der et bump fra hestetraileren, hvorefter den slingrer let fra side til side. Du får med det samme en klump i maven, for du kan godt regne ud, at der foregår noget i traileren, som potentielt kan betyde, at din hest kommer ud af traileren i en anden tilstand end da du satte den derind.

Skrækscenariet for enhver rytter, som har brug for at transportere sin hest fra tid til anden, er at den skal komme til skade under transporten. Og det er en frygt, som kan blive reel, hvis uheldet er ude.

Skader kan ske på flere måder

En hest kan komme til skade i flere situationer, når det kommer til transport. Det kan ske allerede i læsningen, hvilket understreger hvor vigtigt det er at træne trailerlæsning med sin hest. Det er som udgangspunkt ikke naturligt for en hest at gå i trailer, men den kan sagtens lære det, hvis det bliver gjort ordentligt. Hvis du vil undgå skader under læsningen, så sørg for, at det bliver en tryg oplevelse, så hesten ikke panikker og måske kommer til skade inden den overhovedet er kommet ind i traileren.

Læs også: Trailertræning lige så hårdt som en times intensiv dressurtræning.

Skaden kan også ske under selve transporten, for eksempel hvis hesten bliver forskrækket eller bange, eller hvis den kører sammen med en anden hest, og de sloges.

Uanset hvad, så er der kun visse ting, du kan gøre for at forebygge uheld og skader under transport. En af dem er at vælge en sikker hestetransporter af god kvalitet, som kan danne grundlaget for en ordentlig tur for din hest.

Få professionel rådgivning

Når man driver en professionel virksomhed med uddannelse af heste, tager heste i kommission og underviser, har man brug for, at man kan transportere sine egne og andres heste på en sikker måde.

Det er tilfældet for Anne-Mette Lyager-Hansen, som sammen med sin mor Karina Lyager driver Lyager Dressage. De købte i august en hestetransporter, der helt lever op til deres behov og forventninger.

Det giver en tryghed at vide, at hestene står godt under transporten. Foto: Lyager Dressage.

”Sikkerhed er klart det vigtigste for os, når vi transporterer heste,” siger Anne-Mette Lyager-Hansen. Hun kører heste til træning, henter heste hos kunder og kører til tider heste til dyrehospitalet. I gennemsnit kører hun med heste 2-3 gange om ugen, og hun har derfor brug for en transporter, som hun kan føle sig tryg ved.

”Vi havde brug for rådgivning, da vi skulle vælge hestetransporter, så vi kunne være sikre på, at vi valgte den rette model til vores behov. Det fik vi hos Skydsbjerg Horsetrucks, og derfor valgte vi at købe vores hestetransporter her,” forklarer Anne-Mette Lyager-Hansen.

Læs også: En hestetransporter behøver ikke være dyrere end en trailer.

Frihed til bevægelse

Hos Lyager Dressage har man valgt en hestetransporter, som er bygget op som en boks, og hestene behøver derfor ikke være bundet, når de transporteres. Det giver hestene mulighed for at bevæge sig lidt rundt, selv bestemme retning og spise fra gulvet under transporten. Friheden betyder også, at hestene har bedre mulighed for at finde balancen og hvile bagdelen mod væggen til kabinen, hvis der skulle opstå udfordringer i trafikken, og føreren må bremse hurtigt op.

Ro og tryghed

Anne-Mette oplever, at hestene, selv de helt unge, som ikke har prøvet at blive transporteret før, er utrolig rolige og trygge, når de læsses og køres i transporteren.

”Alle heste går bare ind og begynder at spise. Det er rart for alle parter, at alt omkring transport-situationen er forbundet med ro,” siger Anne-Mette.

Selv de små ponyer befinder sig godt i hestetransporteren. Foto: Lyager Dressage.

God køreoplevelse

Udover at hestene godt kan lide den nye hestetransporter, er bilen også utrolig nem at køre, og så ligger den ifølge Anne-Mette godt på vejen. Det betyder også noget, når man er på farten med hestene så ofte.

God plads og rummelighed

Hos Lyager Dressage har man valgt en hestetransporter af modellen Nuyts Stallion, som er en af de mest populære hestetransportere. Den har en solid opbygning, høj fleksiblitet og er indrettet som en boks, som giver gode rammer i forhold til sikkerheden, da der intet er hesten kan hoppe over eller sidde fast i. Bilen kommer med en ståhøjde på hele 232cm, et solidt aluminiumsgulv og sparkeplade mod kabinen. Stallion er derfor et godt valg, hvis du har en stor hest. Denne model kommer med et stort opbevaringsrum på hele 95cm bagi. Du har derfor masser af plads til dit udstyr, når du er på farten.

Prøv før du køber

Det at købe hestetransporter er en stor beslutning. Det er man opmærksom på hos Skydsbjerg Horsetrucks, og du kan derfor næsten altid prøve at køre den ønskede hestetransporter, før du køber. Det kan være med til at støtte dig i din beslutning, men kan også give dig et førstehåndsindtryk af, om den valgte transporter er den rette for dig og din hest i forhold til jeres behov.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce