Læserne om dressur: Det skal være en dans, ikke en kamp

Vi har tidligere spurgt vores læsere om deres allerbedste tips og råd til dressurridning. Vi lavede et opslag på vores Facebook, hvor læsere med forskellige former for erfaring har delt deres bedste råd. Vi har samlet disse tips i denne artikel, så alle ryttere uanset erfaring kan få inspiration til, hvordan man kan træne dressur.

Annonce

Læs også: Grundridning: Idéen bag indvendige ben til udvendige tøjle.

Inden du sætter dig i sadlen

Helena: Træning foregår ikke nødvendigvis med hesten. Din egen fysik er vigtig for at blive en god rytter. Det allervigtigste må dog være at lære om ridning gennem litteratur. Sæt dig ind i, hvad du laver, og hvorfor, før du gør det i sadlen!

Margot: Lær, hvor bogstaverne er på banen, hvor mange meter der er imellem dem, og hvordan øvelserne skal tegnes korrekt i forhold til dem.

Fokus på rytteren

Bolette: Hav kropsmæssigt fokus på rytteren, såvel som hesten. Blokeringer i kroppen hos hesten stammer tit fra rytteren.

Michelle: Ret dine fejl, før hestens.

Rebecca: Fokusér på dine egne fejl – de planter sig i hesten.

Det er en fordel at lære banen at kende fra jorden af, før man begynder på øvelserne. Foto: Arkiv.

Når du sidder i sadlen

Linnea: Giv efter. Jeg oplever ofte, at heste har en større tendens til at tilbyde øvelserne, hvis man har husket at give efter og fortælle dem, lige der hvor det gik rigtigt. Især med de nye øvelser. Hestene vil så gerne kommunikere med os, tilbyde sig selv og gøre det godt, så jeg syntes, at vi har til opgave at lytte og forstærke den vilje. Tryk og giv slip virker godt for mig.

Sielja: Brug tid på at få et godt, stærkt sæde! At være en dygtig rytter kræver dedikation og god form – både i og udenfor stalden!

Maria: Skynd dig langsomt og lav andet end kun at ride hesten! Jordarbejde er et must i min verden. Det hjælper med at styrke hestens krop.

Melanie: 1) For at få en god dressurhest er alt forarbejdet vigtigt – også det fra jorden. 2) Det handler om samarbejde. En hest der ikke synes, at det er sjovt og derfor ikke vil samarbejde yder ikke det bedste stykke arbejde – lysten skal være der fra begge parter.

Pernille: Få undervisning og masser af timer i sadlen og fra jorden.

Hanne: Kom også UD fra sandkassen – ture i terræn er også træning (undervurderet træning).

Stine: Lad være med at fokusere så meget på hestens hals og hoved. Når den bruger resten af kroppen korrekt, kommer holdning af sig selv.

Aino: Varier din træning; rid ture i naturen og lav bom arbejde. Træn aldrig de svære, nye øvelser flere dage i træk. Begynd og afslut alle dressurtræninger med øvelser, som hesten er god til. Træning skal bygge hesten op både mentalt og fysisk. Hvis i “ diskuterer” for meget, bryder du hesten ned i stedet.

Annonce

Læs også: 3 bomøvelser, der hæver din dressur til et nyt niveau.

Husk det mentale

Melissa: Det bliver aldrig perfekt! Bare gør det så godt som du nu kan.

Charlotte: Dressur skal være en glæde – ikke 20 gentagelser eller negative tanker om hesten – hav glæden og kærligheden med, når du sidder i sadlen, så bliver selv det ikke så perfekte fantastisk.

Maria: Husk, at nyde turen og at det ikke behøver at være træning hver eneste gang. Det er okay, at det går op i spas, sjov og hygge en gang i mellem.

Irene: Skynd dig langsomt.

Karen: Rid din hest, ikke dine ambitioner.

Freja: Det skal være en dans, ikke en kamp.

Sara: Husk at smile og nyde det!

Marianna: Der er ingen hurtig vej til smuk dressur. Det tager den tid, det tager.

Uanset hvilken disciplin du rider, er det altid vigtigt at nyde rideturen. Foto: Arkiv.

Lisbeth: Stop rosetjagten og lær grundridningen – og så er det meget sjældent din hests skyld. 

Diana: Byg tillid sammen med din hest – lær dens svagheder og dens styrker at kende og flyt jeres grænser sammen. 

Vi håber, at du kan bruge nogle af disse råd, når du skal ride dressur næste gang.

Læs også: Kropsbevidsthed – vejen til korrekt opstilling og indvirkning.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce