At købe hest eller sælge hest er bestemt ikke let. Én ting er at finde eller skille sig af med sin bedste ven – en anden ting er at gøre handlen til en god oplevelse. Når en hest skal skifte ejer, står sælger og køber i hver sin situation og vil selvfølgelig prøve at få det bedste ud af det. Alligevel kan det ske, at én af parterne føler sig forbigået eller måske ligefrem trådt på – og det vil vi hos Malgré Tout for alt i verden hjælpe med at undgå. Derfor får du her et overblik over, hvilke gode skikke, hensyn og forventninger, der kan være med til at skabe en god oplevelse sælger, køber og hest imellem.
Læs også: At købe en hest er at købe et ansvar
Fremvisning og prøvning af hesten
Tidspunktet, hvor hesten skal fremvises af sælger og prøves af en mulig køber, er som regel afgørende for, om man går videre med handlen. Det er et tidspunkt, hvor man både som sælger og som køber bør gøre sig grundige overvejelser og udvise hensyn over for hinanden og for hesten. Som med alt andet, så kommer man længst med god kommunikation.
Vær så afklaret som muligt
For at ingen af jer spilder tiden, så er det vigtigt, at du som køber er helt afklaret med, hvad du vil have, inden du prøver en hest. Tag med andre ord ikke ud at se på en, hvis du allerede er skeptisk. Der findes så mange heste ude på markedet, så hvis du ved præcis, hvad du vil have, så er chancen for at finde det også meget større. På den måde undgår du også at skuffe for mange sælgere – og det er god stil!
Én ting er, at man som sælger skal af med et højtelsket dyr. Det er i sig selv en hård situation at stå i. En anden ting er alle de kræfter, som man lægger i at finde det rigtige hjem til den. Måske oplever man gang på gang, hvordan håbet brister, fordi alle de mulige købere ikke har været afklarede om deres behov og forventninger, inden de kom. Det er ikke fair for sælgeren, og det må man tage hensyn til, når man er på udkig.
Af samme grund bør man også som sælger gøre sig nogle tanker om, hvem der skal inviteres til fremvisning. Hvilke typer kan du som nuværende ejer slet ikke forestille dig din hest blive overtaget af? Og hvilke personer ville du ideelt set gerne sælge din hest til? Selvom alle måske ikke passer ind i din “idealtype”, så forsøg kun at lave aftaler med nogle, som på forhånd giver din en god mavefornemmelse. En idé kan være at tale i telefon sammen, frem for blot at kommunikere på skrift.
Find dig ikke i hvad som helst
Uanset, hvem du er, så skal du ikke finde dig i hvad som helst. Nogle købere kan måske finde på at spørge, om de kan prøve en hest for tredje eller fjerde gang – uden at have noget konkret svar på, hvorvidt de virkelig er interesserede eller ej. Det er ikke fair over for sælger, som måske kun ønsker at få solgt hesten og derfor kan have svært ved at sige fra. Så et godt råd til dig, der skal sælge din hest, er: Vær ikke bange for at slå (pænt) i bordet. Du må ikke gå på kompromis med din tvivl, fordi du er bange for at sige fra.
Det samme gælder den, der prøver hesten. Vil sælgeren have et svar nu og her – måske efter at du kun har prøvet hesten en enkelt gang og stadig er i tvivl – så tak hellere nej. For begge parter gælder det, at salget er en stor beslutning, så intet må forhastes eller trækkes i langdrag. At turde sige fra er som regel også det bedste for hesten.
Hesten har altid ret
I det hele taget bør hensynet til hesten veje tungest hele vejen igennem – det kan de fleste vist godt blive enige om. Fra sælgers synspunkt gælder det om at sige stop, hvis man ikke synes at den, der prøver den, behandler hesten ordentligt. Selvom vendingen køber har altid ret er populær i slagsøjemed, så er den ikke mere værd end det levende dyr. Hesten bør altid stå i første række, og derfor bør man snarere tænke, at hesten har altid ret.
Kontrakten
Når hest og kommende ejer har fundet hinanden, så skal der selvsagt laves en god kontrakt. Men hvad skal der stå i den? Prisen, hestens oplysninger, køberens og sælgerens oplysninger samt forsikringsoplysninger er en selvskrevet del af enhver købekontrakt. Dog kan der være meget andet, som er vigtigt at få med.
Det hele skal med
Sørg for alt det med, som kan få betydning senere hen – selv de mindste ting. Og vær ikke bange for at spørge andenparten, om I kan tilføje et punkt.
Det kan for eksempel være klogt at skrive, at køber er blevet gjort opmærksom på, at hesten lider af gjordkramper, er krybbebider eller at den har tendens til at blive forfanget. På den måde kan sælger holde sin ryg fri, og man er som køber sikker på, at man har fået alle vigtige oplysninger at vide. En tilføjelse kan også være noget så simpelt, som at køberen er blevet gjort opmærksom på, hvilken type sadel hesten bør gå med, eller om den indtil nu har gået med eller uden sko. Omvendt kan sælger bede køber skrive under på, at hesten ikke videresælges, udlånes eller lignende.
Brug en skabelon – og tilføj sammen
Der findes mange skabeloner til en god købe- eller lejekontrakt rundt omkring på internettet. Brug sådan én som skitse og tilføj eventuelt nye punkter sammen med handlens andenpart. Her er en håndfuld købekontrakter, som du kan finde inspiration i eller måske bruge, som de er:
- Landbrug og Fødevarers købekontrakt
- Hesteadvokatens købekontrakt
- HesteGalleris købekontrakt
- HesteNettes købekontrakt
Læs også: Ny hest? 6 ting der kan sikre, at du vælger den rigtige
Handelsundersøgelsen
Det er – heldigvis – snarere reglen end undtagelsen at lade en dyrlæge foretage en handelsundersøgelse af hesten i forbindelse med salg. Særligt for køber er det en sikkerhed for, at man køber et dyr, der er i orden – eller at man i hvert fald får besked om det, hvis der er noget galt. Skal hesten forsikres, så er en handelsundersøgelse et krav, da forsikringer som regel ikke dækker “fejl” på hesten.
Vær selv tilstede
Som køber bør du aldrig godkende en dyrlægeattest direkte fra sælgers hånd. Man har desværre set tilfælde, hvor en anden hest er blevet fremvist, eller hvor der er blevet fusket med papirerne. Ganske enkelt for at få salgshesten til at fremstå rask, selvom den ikke har været det. Det er hverken hesten eller køberen tjent med, og derfor bør du som køber selv være til stede, når handelsundersøgelsen foretages. Har du ikke mulighed for det, så få dyrlægen til at ringe til dig, så du er sikker på at få det hele og det rigtige at vide.
Brug en uafhængig dyrlæge
For begge parters skyld er det bedst at benytte en dyrlæge, som hverken sælger eller køber plejer at bruge. På den måde sikrer man sig, at dyrlægen ikke tager parti – eller at nogen føler, at han eller hun gør det. Forhør dig eventuelt efter en dygtig dyrlæge i området, hvis du er i tvivl om, hvem du skal bruge.
Hvem betaler?
Mange steder i landet er det kutymen, at køber betaler for handelsundersøgelsen, hvis hesten godkendes af dyrlægen. I modsat tilfælde betaler sælger. Hvis man beslutter sig for at købe en hest trods dyrlægens advarsel imod det, vil mange nok finde det naturligt, at køberen selv betaler for undersøgelsen. Mener man desuden, at der skal foretages udvidede undersøgelser, så er det også fair for sælger, at køber selv betaler for det – uanset om dyrlægen finder noget eller ej.
Der er aldrig en garanti
Det er vigtigt at huske, at en handelsundersøgelse aldrig giver en garanti. Køber man en – på papiret – rask hest, kan den lige såvel som andre heste få skader, blive syg eller komme ud for en ulykke. Omvendt skal man også være opmærksom på, at jo grundigere man ønsker at få hesten undersøgt, jo større er chancen for at dyrlægen finder noget. Og måske finder dyrlægen noget, som slet ikke har betydning, men som man stirrer sig blind på – og dermed har man gjort sig selv en bjørnetjeneste. Det kan i hvertfald betyde, at man fratager sig selv muligheden for at få en rigtig god hest, som man kunne være blevet rigtig glad for.
Hvor mange heste – og mennesker, for den sags skyld – er mon helt fejlfri? Ingen, gætter vi på. Derfor skal hensyn og forventninger afstemmes med virkeligheden. Så skal det nok blive en god handel!
Læs også: Når du giver en hest dit hjerte
