Jalousi er en grim ting. Eller er det? I hvert fald er det en blandet følelse af angst, afmagt, usikkerhed og bitterhed over, at det går en anden det bedre end én selv, og at man i den forbindelse er bange for at miste det, man har. Grundlæggende mener vi, at jalousi i ridesporten er et tegn på tre ting, og at den i den ene af sine to former slet ikke hører hjemme. Den anden form kan man til gengæld bruge til at komme videre.
Hvornår er det okay at være jaloux?
Følelsen af jalousi forekommer i forskellige grader og er helt normal. Altså er det helt okay at føle sig jaloux, hvis bare man kan bruge det konstruktivt. Hvad der ikke er okay, er, når følelsen bliver så stærk, at man bliver nødt til at udtrykke den, så det går ud over andre. Så står den ikke bare i vejen for andres succes, men også for ens egen.
Forskel på jalousi og misundelse
Selvom man måske skulle tro det, så er jalousi og misundelse ikke helt det samme. Man kan sige, at jalousi er en udbygget version af misundelse.
Misundelse er, når andre har noget, man gerne selv vil have. Som for eksempel når én rytter har vundet samtlige stævner og en anden rytter aldrig har vundet noget men ville ønske, at hun havde opnået lige så meget.
Jalousi er, når man har noget, man er bange for at miste. Hvis man er jaloux er man altsåm misundelig på en måde, som også rummer angst. Et eksempel kan være når én rytter har vundet samtlige stævner og man er bange for at miste sin sponsor til fordel for hende, fordi man ikke selv har vundet lige så meget.
Som du nok kan se er de to begreber tæt beslægtet. I artiklen her vælger vi at benytte begrebet jalousi.
Kilde: Videnskab.dk.
To typer jalousi
Psykoanalytikeren Sigmund Freud skelner mellem to typer jalousi, der i hans øjne dog handler om kærlighed. Her prøver vi at oversætte de to til situationer i ridesporten:
Den almindelige jalousi, hvor man konkurrerer med en anden – først og fremmest i sine tanker, men måske også gennem det, man siger. Her kan man for eksempel tænke “Øv, hvorfor fik hun et 7-tal for den øvelse, når vi ikke gjorde!?” eller sige til sin hest “Gid det var os, der kunne stå der med den røde roset”. Her er man måske bange for at måtte indse, at man er nødt til at finde sig en anden hest eller en bedre træner for selv at til tops, og dermed indebærer det en frygt for at miste.
Den projicerede jalousi, hvor man overfører jalousien til den person, man er jaloux på. Det gør man ved at tillægge vedkommende de “forbudte” motiver eller ønsker, man selv måtte ligge inde med. Det kan for eksempel være, at man siger, at “Dommerne gav hende kun en høj procent for det program, fordi hun har dopet sin hest” eller “Hun har sikkert en sponsor, der betaler alt for hende”. Man siger sådan, fordi man ville ønske, at det var én selv, der stod i den situation; at vinde dommernes gunst eller have en god sponsor. Og i sidste ende er man måske bange for, at det gør ens egne chancer dårligere, eller at ens egen sponsor vælger at gå over til modparten.
Det er den projicerede jalousi, som ofte går ud over andre, og som kan være med til at sætte en stopper for ens egne mål og drømme. Derfor er det også den projicerede jalousi, man kan kalde for “grim” og som vi skal forsøge at undgå i ridesporten.
Kilde: Den Store Danske.
Hvad kan jalousi være et tegn på?
Det fantastiske ved jalousi er, at man altid kan lære noget af den – men det kræver, at man holder følelsen nede på et almindeligt og ikke på et projiceret niveau. Grundlæggende mener vi, at jalousi (og dermed også misundelse) i ridesporten er et tegn på tre ting: man fokuserer ikke nok på sit eget game, man tillader ikke sig selv at sætte mål, og at man glemmer, at der altid ligger hårdt arbejde bag enhver succes.
Læs også: Rasmus Bagger: Sådan bliver du en psykisk stærk rytter
1. Man fokuserer ikke nok på sit eget game
Danmarks førende mentaltræner, Rasmus Bagger, har tidligere fortalt disse to ting til Malgré Tout:
”Mentaltræning er i virkeligheden træning i at være den rytter, du gerne vil være mere af.“
“Når vi tænker på noget andet end det, der foregår lige nu og her sammen med hesten (…), så mærker den, at rytterens energi er anderledes.”
Alt i alt betyder det, at hvis man vil være endnu bedre, end vi allerede er, så handler det om at fokusere på sit eget game og ikke på alle andres. Når man i stedet fokuserer på andres præstation – som man rigtignok måske gerne selv ville have opnået – så flytter man fokus fra sin egen præstation, hvad der virkede og hvad der kunne have været bedre. Uden at holde bolden på sin egen banehalvdel og forsøge at evaluere, kan man med andre ord være helt sikker på, at man er blevet meget bedre næste gang. Og så var den ubehagelige følelse af jalousi lidt spild, synes du ikke?
Det er okay at være misundelig et kort øjeblik, men derfra skal man love sig selv altid at se fremad. Brug den kortvarige følelse af jalousi til at se indad i stedet for at plapre løs om alt det, du synes er uretfærdigt eller om modpartens skjulte motiver. De bliver du ikke bedre af – tværtimod.
2. Man bliver i drømmene uden at sætte mål
Tæt knyttet til ovenstående, hører det faktum, at jalousi kan spænde ben for ens mål. Eller rettere sagt: Følelsen af jalousi kan få én til at tro, at ens drømme er uopnåelige, og man er måske bange for at miste ved at tage chancen. Men sådan bør man slet ikke have det. For at nå en drøm, kræver det, at man sætter sig klare mål undervejs; mål, som er realistiske, men som også er store nok til, at de kan rykke ved noget. Endnu engang vil vi citere Rasmus Bagger:
“Når du sætter dig et mål, er det vigtigste, at du gør noget for at nå det. (…) Det koster tid og kræfter – derfor er det også vigtigt at sætte et mål, der virkelig motiverer dig.”
Udover at målene skal være realistiske, så skal de altså også motivere. Sæt derfor et mål, som nok bliver hårdt, men også sjovt at opnå. Så bliver det mere overkommeligt, og det bliver lettere at fokus på sit eget fremfor andres.
Læs også: En god rytter skal have tillid til sig selv
3. Man glemmer, at succes altid kræver hårdt arbejde
Og ja, det bliver hårdt – virkelig hårdt. Det værste, vi ryttere kan gøre, er at bilde os ind, at andre ikke har kæmpet hårdt for deres opnåelser. Hvis vi tror, at deres succes udelukkende bygger på, at de har en god hest, en god sponsor eller et par rige forældre, så gør vi os selv en bjørnetjeneste. For på den måde sætter vi det, andre opnår, op på en uopnåelig pedestal, som vi ikke tror, vi selv kan nå. Men det kan vi – det kræver bare, at vi vil arbejde hårdt nok for det, præcis ligesom alle andre.
“Langt de fleste yder ikke den indsats, der skal til. Hjernen er doven af natur, og det er nemmere at lade være. Alt, hvad du ønsker, kræver noget af dig. Det får dig ud af din komfort-zone. Spørgsmålet er, om du er villig til at betale prisen.“
Rasmus Bagger.
Er du enig?
Artiklen er oprindeligt bragt i juni 2020
