En trense er ikke bare en trense. Og det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan den sidder på din hests hoved. Malgré Tout har i samarbejde med Catago Equestrian talt om trenser med dyrlæge Charlotte Jessen Juhl fra Haderslev Hestepraksis. Her kan du læse dyrlægens vigtigste indvendinger, når det kommer til at tilpasse sin trense og ikke mindst vælge den rigtige af slagsen til hesten.
Hvorfor – ikke kun hvordan
Helt konkret nørder vi ned i den kombinerede trenses indvirkning på hestens velvære. Det interessante er, hvorfor det er så vigtigt at tilpasse en trense korrekt. Vi har taget Charlotte med forbi Anna Kasprzaks stald, Future Dressage, hvor staldens groom, Jane Kallestrup, og hesten Pasadena (til dagligt kaldt Pia) står klar. Den kombinerede trense, som Charlotte tager udgangspunkt i, er Catagos Savi-trense, som kommer i butikkerne i efteråret 2021.
Charlotte Jessen Juhl er uddannet dyrlæge fra Københavns Universitet i 2010 med differentiering inden for heste og er desuden IAVC-certificeret hestekiropraktor. Herigennem har hun et særligt kendskab til hestens anatomi.
Tidligere har hun været ansat hos Hestedyrlægerne i Ribe, men har siden 2020 været selvstændig med Haderslev Hestepraksis sammen med dyrelæge Ellen Ekkelund Petersen. Med sin praksis holder Charlotte til ganske tæt på dressurrytter Anna Kasprzak i Haderslev, hvor hun kommer jævnligt for at tilse hestene.
Kilde: Haderslev Hesteprakis
Derfor er en korrekt tilpasset trense så vigtig?
Charlotte påpeger som noget af det første, at trensen lige såvel som hestens øvrige udstyr bør tilpasses grundigt, så hesten kan følge sig tilpas under træning og undgå ubehag.
“Der er nogle punkter på hesten, som vi gerne skulle passe på. Der er som udgangspunkt ikke nogen heste der er dumme, så hvis de opfører sig uhensigtsmæssigt under ridning, så er det tit og ofte, fordi de har ondt eller føler ubehag et eller andet sted”, fortæller Charlotte. Derfor er det vores opgave at trensen ligger, som den skal, præcis ligesom sadlen og det øvrige udstyr.
Når man overstrammer, skader man nerverne
Vigtigheden af at en trense ligger ordentligt på hestens hoved skyldes især nogle af de mange nervebaner, som ligger lige under huden omkring hestens hoved og derved let kan blive klemt og forårsage betydelige smerter. Når Charlotte taler om trenser, er hun altså især opmærksom på anatomien omkring hestens hoved og deraf også nervebanerne.
Hun er hurtig til at pointere, at det at passe på hestens nerver ofte handler om, hvordan vi spænder næsebåndet. Selvom det for eksempel kan være fristende at bruge næsebåndet – eller næsebåndene, hvis man anvender en kombinere trense – til at snøre hestens mund ind, så er det bestemt ikke det, der er meningen. “Den nederste næsebånd er jo i princippet til for, at hesten ikke går med åben mund, men får en god kontakt til bidet. Så der her er det altså vigtigt, at der kan være et par fingre under”, fastslår Charlotte.
- Der skal kunne være 4 fingre på højkant under kæberemmen langs hestens kæbe.
- Ved kombinerede trenser skal der kunne være 2 vandrette fingre mellem det store/bredde næsebånd og kindbenet.
- Ved det øverste næsebånd på kombinerede trenser skal der desuden kunne være minimum 1,5 centimeter mellem næseryg og næsebånd. Det er også retningslinjen fra Dansk Ride Forbund. Vær opmærksom på, at to-fingerreglen, som ofte anvendes her, faktisk er en hel del mere end 1,5 cm.
- Også for det nederste næsebånd på den kombinerede trense gælder det, at der skal kunne være 2 fingre på højkant eller som minimum 1,5 cm mellem næseryg og næsebånd.
- Remmene langs hestens kind skal kunne løftes let ud uden, at de føles stramme. Gør de det, er bidet oftest spændt for stramt.
- Nakkestykket bør desuden være polstret godt, så der dannes mindst muligt tryk ned mod hestens nakke.
Hvilke områder er især vigtige at passe på?
Med ovenstående oversigt, der viser dig, hvad du bør være opmærksom på, når du tilpasser din trense, følger her dyrlægens forklaring på, hvorfor det er, som det er. Der gør hun ved at illustrere sine forklaringer på hesten Pasadena og på kraniet – som er navngivet Hansen. Det kan du se i videoen her. Nedenfor uddyber vi lidt af det, Charlotte fortæller.
Læs også: Kasprzaks groom: 5 tips til at finde en trense, der er god for hesten
Ligament i nakken får hesten til at hænge sammen
“I nakken udspringer der et ligament, som løber hele vejen ned ad hestens hals og ryg. Så hele hesten hænger sammen ved dét punkt oppe i nakken. Samtidigt er vi enormt tæt på hjernen, hvor alle nerverne udspringer fra,” fortæller Charlotte om hestens nakke. Hun understreger, at det derfor er et sensitivt og ofte ømt område på hesten, som vi virkelig skal passe godt på. På Pasadena illustrerer hun, hvor ømme de fleste heste vil være i nakken, når man trykker dem deroppe. Derfor er et godt polstret nakkestykke klart at foretrække, mener hun.
Hul fyldt med nerver under næsebåndet
På kraniet viser Charlotte som det næste, at der findes et hul på hver side af hestens næseryg. Herudfra løber nogle nerver, som ikke må blive klemt af næsebåndet. Derfor må næsebåndet ikke sidde for højt eller være for stramt.
Bliver næsebåndet for stramt, kan det ikke bare gøre ondt på hesten og gøre den følelsesløs, fordi nerverne strammes af, forklarer Charlotte. “Der kan faktisk også ske det, at hesten bliver hypersensitiv i muleregionen – og det er enormt ubehageligt,” understreger hun.
Det sarte næseben
Dog må næsebåndet ej heller komme for langt ned på hestens hoved. Hvis det gør det, så kommer det for langt ud på spidsen af næsebenet, som er følsomt og ligger tæt på huden. I grelle tilfælde har man set frakturer på næsebenet, fordi et næsebånd har været spændt for stramt, forklarer Charlotte.
Læs også: Stramt næsebånd: Derfor er det vigtigt med to-fingerreglen
Overkæben er bredere end underkæben
Noget andet, vi skal huske på, det er, at hestens overkæbe er bredere end dens underkæbe. “Det er anatomisk vigtigt for, at hesten kan lave den tyggebevægelse, den skal lave, når den skal tygge sit grovfoder. Men det gør altså også, at der meget nemt kommer en skarp kant herude på tænderne”, fortæller Charlotte, imens hun med fingrene peger på den yderste del af hestens øverste kindtænder.
Fordi tænderne i overmunden rager længere ud end i undermunden, kan de med andre ord let komme i uhensigtsmæssig tæt kontakt med hestes mundhule.
Charlotte understreger derfor vigtigheden af, at hesten får ordnet tænder jævnligt og grundrigt, så den ikke har tandspidser. Men selvom hesten har fine tænder, kan næsebåndet stadig strammes i en sådan grad, at de øverste kindtænder gnaver sig ind i mundslimhinden, og det giver sår. Det er endnu en vigtig rundt til ikke at stramme næsebåndet for meget.
Kæbeknoglen kan skære i tungen
Et sidste forhold, som ligger til grund for, at næsebåndet ikke må være for stramt, skal findes i hestens kæbeknogle. “Hvis man får spændt sit næsebånd for stramt og man har for hårdt fat i bidet for eksempel, så bliver tungen trykket ned på de her skarpe kanter i kæbeknogle,” forklarer Charlotte. Hun illustrerer det på kraniet og henviser til, at det naturligvis gør rigtig ondt på hesten.
