Tilbageblik: Hvad mon din hest savner fra 90erne og 00erne?

Der er sket rigtig meget, siden vi havde hest i 90erne og 00erne. Mange af os var børn og unge dengang, og hestevelfærd var en helt anden snak. Det er uden tvivl fantastisk, der er kommet meget mere fokus på hestenes trivsel. Men hvis du skulle gætte, hvad tror du så, din hest ville sige, at den husker og savner allermest fra den tid? Der ikke er så mange heste tilbage i dag, som har levet dengang. Her sætter vi os ind i, hvad de måske ville vælge, hvis de fik lov til at udpege, hvad de savner fra livet i de forgangne årtier.

Annonce

Den valsede havre: “Hvor blev al sukkeret af?

Selvom det ikke er så godt med sukker hverken for heste eller mennesker, så smager det fantastisk. De fleste af os indtager det, selvom vi godt ved, at det ikke er det smarteste. Hånden på hjertet. Tror du så, at din hest godt kunne tænke sig en skovlfuld valset havre, hvis den selv måtte bestemme? Det er måske meget godt, at den ikke må få det – eller selv kan bestemme.

De flerfarvede manelastikker: “Hvad er der nu galt med mange farver?”

Stævner var noget af det bedste. Her kunne hesten eller ponyen rigtig blive pyntet. Der var ikke grænser for, hvor mange farver der var indblandet i et almindeligt LC-program. For hvad blev der egentlig af alle nuancerne? I dag er det mere stilfuldt og afdæmpet. Men måske din hest i virkeligheden selv synes, den gør det ret godt i neongult og skriglyserøde manelastikker? Selvfølgelig gør den det.  

Læs også: Alt det, vores ponyer har “fundet sig i”

Højtlæsning er altså ret hyggeligt

Det er selvfølgelig lidt forskelligt, hvordan vi hver især har haft hest tilbage i 90erne og 00erne. Måske lånte du også en pony eller havde din egen, som du besøgte nærmest hver dag? Din tid sammen med hesten var meget andet end bare at ride på den. Du lå måske på ryggen af den på folden eller i boksen og læste historier højt fra en helt almindelig bog? Det er vi mange, der har gjort. Hold nu op, det var hyggeligt, og det synes din hest garanteret også.  

Hvorfor blev græs så farligt? Det smager jo fantastisk!”

Græs var bare ikke helt så farligt dengang, som det er i dag. Eller det var det, men vi vidste ikke lige så meget om det dengang. Der er nok ikke nogen tvivl om, at hvis den selv kunne bestemme, ville den stå på en frodig, græsfyldt mark det meste af året. Men det går som bekendt ikke. I dag må den ofte finde sig i, at græs bliver indtaget ud fra en meget detaljeret plan. Et skema hvor der enten græsses ind i korte intervaller ad gangen, eller at hegnet flyttes få centimeter hver dag: “Det er for dit eget bedste”, siger du garanteret til den slukøret hest. Den drømmer sig sikkert tilbage til dengang, hvor den blev lukket ud på 6 ha eng uden, at nogen tænkte mere over det.  

Annonce

Højere rosenknopper og mere hvid tape: “Det bliver aldrig for meget

Den hvide tape omkring de højt strittende rosenknopper er en sand legende. Typisk var fletningen også bare en lang en af slagsen rullet tilfældigt rullet op – de mere avancerede syede dem selvfølgelig. Fælles for fletningerne var, at de skulle stå ekstremt højt oppe i luften. Den hvide tape skulle derefter rulles godt omkring. Det var selvfølgelig lige meget, om man startede travprogram, ponygames, ringridning, spring eller MB dressur. Rosenknopper med masser af tape gik man aldrig ned på. Din hest nød garanteret at få så meget opmærksomhed og dit engagement med at få det hele til at sidde… ja så højt og tapet som muligt.

Læs også: Dressurens forandring: Sådan er den i dag, og sådan var den engang

Ponypuden: “Jeg hjælper med at træne rytterens balance

Hvem husker ikke ponypuden? Den findes naturligvis stadigvæk. I dag er der dog kommet noget mere fokus på, at heste og ponyer skal have en ordentlig, tilpasset sadel. Og selvfølgelig skal den også det. Spørger du Tarzan på den lokale rideskole, så er det ikke, fordi han ikke vil have en god sadel. Han synes bare, at det var lidt fedt at være med til at udfordre ungernes balance. Det må man sige, at ponypuden hjalp med. Når Tarzan for femte gang drejede skarp udenom det lille kryds, og man trillede af, så lærte man at holde fast med knæene – også i en ponypude. Den “fornøjelse” har Tarzan ikke helt så ofte længere med de perfekt tilpassede sadler.  

Ingen mobiltelefoner: “Jeg fik den fulde opmærksomhed

I 90erne og 00erne var mobiltelefonen ikke rigtig en ting. Dengang var man bare sammen med sin hest. Hesten blev ikke postet på sociale medier, for de fandtes ikke. Der blev ikke holdt pauser under ridningen for at tage et billede i det perfekte lys fra den korrekte vinkel. Når dig og veninderne red sammen, skvadrede I løs både med hinanden og hestene. 

Måske bekymrede I jer også lidt mindre dengang, for det var ikke muligt at få så meget information hele tiden. Hvis din hest kunne vælge, kan den sikkert godt lide at være i centrum på de sociale medier. Sågar have sin egen profil måske. Det kan også godt være, at den nogle gange synes, det har taget lige lovligt overhånd. Når dens hestepærer for femte gang i træk lægges op i diverse facebookgrupper med hestedyrlæger, foderkonsulenter og adfærdseksperter. Eller hvad tænker du? 

Læs også: Er dine børn vilde med enhjørninger? Her er årsagen

“Hold nu op, vi legede meget” 

Det fedeste var… Bare det hele! At cykle i fuld fart ned i stalden efter skole, få muget ud, hentet hesten fra folden. Måske kom din veninde også. I skvadrede løs, mens I striglede ponyerne. Fik sadlet op og ud på den hjemmegjorte ridebane på marken opmålt med nogle metapæle og lidt hvid plastiksnor. Dengang var der ikke penge til så mange drænede ridebaner. Der klarede man sig med det, der var. Jovist, lidt træls med jordknoldene. Var banen helt umulig, tog man på tur i stedet for. Eller også fandt man et andet hjørne af marken, der var mere fremkommeligt. Det var ikke så vigtigt. Man trænede sjældent op til det store stævne eller havde en langsigtet plan for sin hest og dens udvikling. Det var bare sjovt at ride, være sammen med veninderne og hesten.

“Vi havde al tid i hele verden” 

Har du også en travl hverdag med familie, madlavning og madpakker? Måske også lidt dårlig samvittighed over for hesten. Lyder det bekendt? Sådan har mange af os det nok. Så kan man godt drømme sig tilbage til dengang, hvor tiden bare stod stille. Hvor det eneste, du skulle, var at få fri fra skole og så ud i stalden til din bedste ven! Heldigvis kommer tiden igen, og vores elskede heste skal nok bære over med os.

Læs også: Børn og heste: Har du også gjort dette som barn i stalden?

Annonce
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce