Sådan påvirker trauma hestens nervesystem, hvis det ikke forløses

Kan heste få trauma? Ja selvfølgelig kan de det. Trods at vores heste har fire ben, en hale og en mule, så er deres krop ikke meget anderledes end os menneskers.

Jeg oplever at traumer der ikke forløses, sidder i vores nervesystem og giver os spændinger, ømhed og smerter. At mange af mine klienter ikke ”bare” havde en dårlig skulder eller ondt i knæet. At de trods adskillige manuelle behandlinger og diverse øvelsesvejledninger, blev ved med at have ondt i skulderen eller knæet. Derfor begyndte jeg at søge årsagen et andet sted end i kroppen.

Vi kommer hver især med forskellige liv, forskellige familier, forskellige uddannelser med videre. Alt dette er noget som definerer os som de individer vi er. Vores historier er unikke.

Nervesystemet registrerer alt inde i kroppen og alt i omgivelserne udenfor kroppen. Foto: Arkiv.

Traumer behøver ikke være store begivenheder

Nervesystemet husker de udfordringer, barrierer og problemer vi igennem vores liv har været udsat for. Hestene har det på samme måde, og jeg har erfaret at selv fra fosterstadie kan hestene få traumer.

Et trauma defineres som en trussel, man ikke kan håndtere. Desværre tror mange at trauma er udsættelse for voldsomme farer. Såsom krig, terror, tortur og naturkatastrofer. Trauma kan også være følelser, hvor man har følt sig svigtet, utilstrækkelig, flov, magtesløs med videre. Det behøver derfor ikke være forbundet med store begivenheder.

Nervesystemet husker for at beskytte os

Nervesystemet husker, fordi det ønsker at beskytte os mod farer, så vi kan overleve. Det hele handler om overlevelse. Dog kan reaktionen være uhensigtsmæssig i den givne situation.

Et eksempel

Da jeg var omkring 16 år gammel red jeg på min daværende hest. Han stak desværre af med mig på en tur, og jeg faldt af i en kornmark, og min hest løb resten af vejen hjem til stalden. Heldigvis skete der ingen skade på nogen af os. Eller gjorde der? Der skete ingen skade på vores fysiske krop, det vil sige ingen brækkede ben, hjernerystelser eller seneskader. Men alligevel huskede min krop på oplevelsen flere år efter. Jeg husker, at da min hest stikker af, så flyder omgivelserne helt sammen til en utydelig masse. Jeg kan derfor ikke orientere mig i omgivelserne. Efter den oplevelse var jeg bange for at ride tur, og det utydelige syn begyndte at komme i andre situationer.

Det skete eksempelvis på en skiferie ned af en bakke og på en svævebane. Hvorfor skete det her? Fordi den ukontrollerede fart mindede mit nervesystem om den gamle episode med hesten. Vores nervesystem kan ikke skelne mellem rideturen eller om vi kører stærkt på cykel og mister kontrollen. Det er for kroppen en fare der skal undgås, for hvem ved om vi overlever?

Nervesystemet generaliserer

Det samme gør sig gældende for vores heste. En dårlig oplevelse i et vandspildtov gør, at nervesystemet kan begynde at generalisere. Det betyder, at nu er bare turen til vandspiltorvet farlig, vandslangen er farlig og så ender det med at være vand som er farligt. Måske endda vand som er i en simpel vandpyt. En vandpyt, som intet havde at gøre med den oprindelige oplevelse. Igen fordi nervesystemet ønsker at din hest overlever.

Påvirkning starter allerede inden fødsel

Nervesystemet registrerer alt inde i kroppen og alt i omgivelserne udenfor kroppen. Hvert eneste sekund kommer der input til nervesystemet. Det vil også sige, at det lille foster også registrerer, hvordan moren har det. Hvis moren er stresset, presset eller har smerter, så vil morens ubalance kunne påvirke føllet.

Derfor er det ikke ualmindeligt at se at føllet næsten med det samme udvise stor stress adfærd, selvom man ikke umiddelbart kan se noget udløsende for denne adfærd. Jeg har haft heste i behandling, som startede deres føltid med mavesår. Netop fordi deres mor havde været ekstremt stresset mens de ventede føllet, under foligen eller i tiden efter.

Hvert eneste sekund kommer der input til nervesystemet, og det starter allerede i fosterstadiet. Foto: Arkiv.

Opvæksten sætter sine præg

Når din hest vokser op, er der også mange oplevelser, som kan være traumatiserende for din hest. Har din hest gode foldkammerater eller skal din hest konstant være i alarmberedskab for at kunne undgå en konflikt. Dette er ekstremt stressende for hestens nervesystem, da der derved aldrig er et roligt øjeblik.

Dette er også ofte en længerevarende stress situation. Sådanne stressende situationer påvirker især mave/tarm funktionen, da der ikke er tid og overskud i kroppen til at kunne fordøje føden. De heste kan have diarré, forstoppelse, oppustethed eller mavekneb. Dette er et trauma, som sætter sig i kroppen, og kan gøre, at din hest har svært ved at aflæse andre heste. Din hest bliver mere aggressiv eller passiv. Og det spor det sætter i kroppen er som i eksemplet et fordøjelsessystem, som ikke fungerer optimalt.

Gode foldkammerater er med til at sikre trivsel. Foto: Arkiv.

Ridningen kan også sætte traumespor, hvis man ikke som rytter lærer at lytte til hestens signaler. Er øvelsen for svær eller rider man får længe i forhold hestens formåen? Så kan din hest opleve udmattelse, tilsyring i musklerne, opgivenhed og spændinger. Derfor kan hesten begynde at forbinde ridningen med ubehag og derved blive mere og mere spændt, usmidig og hård i kroppen at ride.

Det er derfor ikke altid at det starter med en fysisk reaktion. Her menes f.eks. at hesten ikke vil kigge til siden, ikke vil springe an i galop, ligger hoved på sned og lignende. Det kan være at psyken først er blevet ramt hos din hest, og den har oplevet opgivenhed, usikkerhed, frustration eller savn, som starter en spænding i kroppen, og derved giver en af de omtalte fysiske reaktioner.

Ligesom hos mennesker kan traumer sætte sig i hesten. Foto: Kathrine Dybdahl.

Sæt dig selv i hestens sted

Forestil dig selv, når du er presset på jobbet. Du føler dig måske utilstrækkelig, magtesløs eller usikker i forhold til de opgaver du bliver stillet, og efter længere tid giver det ømme skuldre og nakke, måske endda hovedpine og gør dig sløj. Dette samme gør sig gældende for vores heste med de udfordringer, de oplever igennem deres liv.

For at forstå vores hestes kropslige og adfærdsmæssige problemer kan det være nødvendigt at spørge ind til din hests forhistorie, hvis dette er muligt. Hvordan var hoppen? Hvordan gik folingen? Hvordan voksede din hest op? Desuden kan det være nødvendigt med behandling for at slippe de gamle traumer som sidder i din hest krop. Så den igen kan bevæge sig frit i både krop og sind.

Kathrine Dybdahl
Kathrine Dybdahl har firmaet Dybdahl Body & Mind. Kathrine er uddannet fysioterapeut og hestefysioterapeut. Efterfølgende har hun kombineret kranio-sakral terapi og en række andre uddannelser og kurser for at kunne hjælpe både dyr og mennesker af med alt det, som vi ikke altid kan se med det blotte øje.
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce