Spændingen var stor lørdag aften, da et fyldt Frederiksborg Center bød velkommen til den hollandske verdensstjerne Edward Gal ved Hillerød Horse Shows aftenclinic sponsoreret af Nathalie Horse Care og Frederiksborg Centret. Fire ekvipager på forskellige niveauer var linet op til glæde for mangfoldigheden.
Gennemgående for Edward Gal’s undervisning af alle fire ekvipager var, at han generelt arbejdede meget på at instruere rytterne i at forbedre hestenes reaktioner på hjælperne for at sikre deres opmærksomhed. Fokus fra hesten blev opbygget gennem mange overgange og afvekslende arbejde, der svarede til hestenes alder og uddannelsesniveau. For samtlige ekvipager var det tydeligt, at arbejdet gav resultater, og det var helt tydeligt for publikum at se, at kvaliteten af de udførte øvelser blev bedre fra start til slut i de enkelte sessioner efter Edward Gals vejledning.
De fire ekvipager var Katrine Kraglund på Adamsen’s Jumbo Jet, en 5 års vallak efter Fürstenball/Lanciano, Selina Solberg Vittinghus red 7-årige Atterupgaards Ophelia efter Belissimo M/Gribaldi mens Amanda Overgaard kom på Sky Newz Horsebo – en 9 års vallak efter Zardin Firfod/Ramiro’s Bube og endelig red Anna Zibrandtsen på sin 12-årige hingst, Detroit som er efter Dimaggio/Lord Liberty G.
Landsholdsrytter og EM-sølvvinder fra Gøteborg, Anna Zibrandtsen var den sidste rytter i manegen, og hun skulle, sammen med den 12-årige hingst Detroit, undervises på Grand Prix niveau. Anna synes, at det var en god og spændende oplevelse:
“For mig er det vigtigt at være åben over for alle nye input, og når man står med en af verdens allerbedste ryttere, er det bare med at suge hver enkelt lille detalje til sig. Edward er en af de bedste til at få hesten til at piaffere, og det er de helt små detaljer, der kan gøre forskellen her. Efter det klassiske princip skal hesten være aktiv og igennem, og jeg synes, at Edward havde nogle kloge ting at sige om changementer og piruetter. For eksempel kan jeg godt lide at mærke effekten i piruetten, hvor man flytter vægten ved at placere hænderne fra side til side. Her kan man virkelig mærke om hesten balancerer rundt efter rytteren.”
“Edward er meget direkte i hans undervisning, og han er god til at lægge en plan for, hvordan man når det idealbillede, han kan se for hver hest. Han var retfærdig og ville gerne skabe synlige resultater under clinicen. Han delte også gerne ud af sin viden, og holdt ikke noget tilbage. Det var rigtig positivt, og jeg blev bekræftet i, at hesten skal være skarp for ens hjælpere, så man kan sidde så stille som muligt. Jeg synes, at det er vigtigt at blive holdt i ørene, og få set om det man tror, man gør, rent faktisk også er det man gør.”
Hallen var fyldt med engagerede publikummer, der stillede spørgsmål undervejs, og en af de fremmødte var Ghita Zanger Madsen, der tog flere gode Edward Gal-værktøjer med hjem til hendes daglige arbejde:
“Det var en super clinic, og det var rigtig dejligt, at alle heste uden undtagelse udviklede sig og gik bedre ved slutningen af deres session. Det var også rart at se, at virkemidlerne var helt basale og klassiske ting som vi alle træner til dagligt. Det der manglede hos rytterne var en finpudsning af signaler, og det hjalp Edward med på en let og forståelig måde, der gav god mening. Jeg følte mig godt underholdt i forhold til, at det var spændende at se heste på forskellige niveauer. Jeg kunne tage flere gode øvelser med hjem, og den halve parade går aldrig af mode,” siger Ghita med et smil og fortsætter:
“Lige da hestene kom ind i ringen var de selvfølgelig spændte, men alle var mere afspændte og velgående ved afslutningen, og det var dejligt at se. En af pointerne var, at hesten skal reagere kvikt fra benene, og man skal ikke hænge i tøjlerne samtidig. Reagerer den ikke, kan man hjælpe med en lille pisk, indtil signalet er indøvet. Så var det vigtigt med temposkift, hesten skulle være arbejdet igennem, og han lagde vægt på, at hesten ikke skulle være spændt.”
“Edward gjorde også opmærksom på, at det var vigtigt at hesten gik lidt længere, løsere og rundere i starten af ens ridetime samt undervejs. Det var ikke sådan, at hesten skulle gå i stævneholdning hele tiden for at gå korrekt. En anden god pointe var den om de stort gående heste. For at forlænge deres holdbarhed var det vigtigt, at de blev redet lidt ned i tempo og de skulle have god tid til at bygge sig rigtigt op med muskler og så videre.”
