Dyrlæge: Sådan undgår du, at din hest får hesteherpes

Der hersker ingen tvivl om, at hesteherpes, i fagsprog også kaldet EHV-1, er en forfærdelig sygdom, der kun kan gøre enhver hesteejer nervøs. Vi har derfor taget en snak med fagdyrlæge Kenneth Engelund Lassen, som også er formand i Faggruppe Heste hos Den Danske Dyrlægeforening. Han fortæller, hvordan du kan undgå, at din hest bliver smittet, og hvad du skal gøre, hvis du har mistanke om, at din hest har symptomer på hesteherpes.

Læs også: DRF om hesteherpes: “Alle heste, der kommer hjem fra udlandet, skal i 28 dages karantæne”.

Hvordan forebygger man bedst et udbrud af hesteherpes?

Det allerbedste, man kan gøre, er at tage temperatur på de heste, som skal samles. Feberheste eller heste med forhøjet temperatur/symptomer på sygdom opspores på den måde hurtigt, og kan holdes væk fra raske heste. Det er et effektivt og lavpraktisk værktøj. Man kan med fordel også lave mindre staldafsnit: Spredning er ofte markant blandt heste i staldafsnit med samme luftrum (det gælder også for tilfældene i Valencia). Sørg for at overholde alle karantæner for sygdomsramte heste og heste, der har været i kontakt med artsfælder smittet med virus: Tiden, fra hesten er blevet smittet, til den udviser symptomer, kan være lang.

Annonce

Hvordan opdager man, at en hest er syg?

Smitte med EHV-1 kan give udslag i alt fra en mindre infektion til alvorlig luftvejsinfektion. Desuden vil hesten ofte have feber, neurologiske symptomer hvor den måske slingrer især ved bagparten. Virus kan også medføre abort hos drægtige hopper (primært sidst i drægtigheden) eller foling af svage føl. Hopper, der aborterer, udviser sjældent andre symptomer.

Hvordan smitter hesteherpes?

Smitte sker primært via luftvejene ved direkte og indirekte kontakt med eksempelvis gødning, aborteret materiale/ placenta/fosterhinder og via sæd. Perioden, fra at hesten er blevet smittet, til at den udviser symptomer, kan være op mod 10 dage, og i den periode kan hesten udskille virus uden særlige symptomer.

Har man mistanke om, at ens hest er smittet, skal der udtages prøver til undersøgelse. Oplysninger til prøveudtagning indhentes primært fra fire laboratorier:

  • DTU veterinærinstituttet,
  • Idexx
  • Laboklin
  • Statens veterinärmedicinska anstalt i Uppsala

Der er naturligvis andre laboratorier, der udfører prøverne for EHV1. Vælger man at bruge andre laboratorier, er det vigtigt at forhøre sig om prøveudtagningsmetode og opbevaring/forsendelse af prøve for at sikre korrekt og optimal diagnosticering.

Hesteherpes smitte

Er vaccination vejen frem for at undgå syge heste?

Der er ingen videnskabelige beviser for, at vaccinen virker mod den neurologiske form af hesteherpes. I Valencia er der mange heste, som er vaccineret, men bliver tilsyneladende lige så syge, som de ikke-vaccinerede. Kan vaccination af større grupper sænke det samlede smittepres? Muligvis! Men ingen ved hvor meget, ud over at det tilsyneladende har en ret begrænset virkning på nuværende tidspunkt. Derfor er det i øjeblikket kompliceret at indføre et tvunget vaccinationsprogram, da det er svært at vide, om man i sidste ende får nok ud af det.

Hvordan bliver heste diagnosticeret med herpes?

Hvis hesten har feber, respirationsvejs- og/eller neurologiske symptomer:

Man bruger en dyb næsesvaber, som skal udtages med en steril, tør bomuldssvaber. Efter der er taget en prøve, skal svaberen placeres i et sterilt reagensglas og afsendes hurtigst muligt til et laboratorie. For at opnå det mest korrekte resultat, anbefales det, at man er ekstra grundig med svabningen. Man skal med andre ord vlre “grov” nok, så der kommer celler fra næseslimhinden på svaberen. Der skal gerne udtages 2 styks svabere per hest. Der kan også tages prøver af en hoppes aborteret materiale, hvis man har mistanke om, at hesteherpes er årsag til, at hoppen har aborteret.

Hvordan håndterer hesteejere situationen, hvis en eller flere heste i stalden har symptomer på EHV-1?

Man skal selvfølgelig altid tilkalde en dyrlæge, som det allerførste. Herefter vil alle heste med feber, og som diagnosticeres med virus, blive isoleret. Man skal, så vidt det er muligt undgå al unødvendig transport af heste ind og ud af besætninger. To gange dagligt bør hestenes temperatur måles. Hestene isoleres efter anbefalingerne om opdeling i gruppe 1, 2 og 3 (se hvad det er længere nede). Heste, som inden for kort tid har været i kontakt med en sygdomsramt stald, skal også i karantæne.

Gruppe 1: Raske stalde

  • Daglig observation af alle heste.
  • Ved deltagelse i samlinger (stævner, væddeløb, kåring, dyrskue, avl) bør man tage temperatur dagligt af hestene 10 dage før, man deltager.

Gruppe 2: Stalde med symptomer på luftvejsinfektion

  • Karantæne i 14 dage fra sidste hest er raskmeldt (ingen heste udefra må komme ind i stalden, og ingen heste fra den sygdomsramte stald må forlade matriklen).
  • Isoler syge heste så vidt muligt.
  • Daglig temperaturtagning.

Gruppe 3: Stalde med konstateret herpesvirus 1

  • Karantæne i 28 dage fra sidste hest er raskmeldt (ingen heste må ankomme til matriklen, og ingen må forlade den).
  • Isoler syge heste så vidt muligt.
  • Temperaturtagning morgen og aften.
  • Desinfektion og tøjskift for alle med kontakt til stalden.
  • Desinfektion af udstyr og staldoverflader inden genåbning af stalden.

Generelt om isolation ved udbrud af virus

Heste bør isoleres i 3-4 uger efter, at symptomer er ophørt (feber, hoste, næseflåd, neurologiske symptomer). Hvis heste har symptomer, men en negativ prøve er det vigtigt, at hestene stadig isoleres. Der kan enten være tale om en falsk negativ prøve (og der bør udtages ny prøve), eller der kan være tale om en infektion med en anden smitsom luftvejsinfektion.

Hopper, der har aborteret på grund af EHV1, bør isoleres i første brunst. Risikoen for smitte fra 2. brunst er som udgangspunkt meget lille.

Annonce

OBS: En vigtig reminder

“Takket” være corona er vi allesammen efterhånden rigtig godt vant til at tænke over hygiejne. Det samme skal man have i tankerne, når det kommer til hesteherpes. For at undgå smittespredning er det altså vigtigt at opretholde en god håndhygiejne, så denne minimeres. Det gælder alle faggrupper inden for hesteverdenen, der ofte eller dagligt er i kontakt med hestestalde: Eksempler kan være hesteejere, avlere og folk, der færdes i mange stalde for eksempel beslagsmede.

Du kan læse mere om hesteherpes i dokumentet fra Den Danske Dyrlægeforening Faggruppe Heste.

Læs også: OPDATERING: Hesteherpes på Sjælland er den farlige type 1.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce