Cecilie Eriksen er blandt Danmarks bedste militaryryttere

Cecilie Eriksen fra Karise nær Faxe har i flere år hørt til den absolutte top af danske militaryryttere med deltagelse i VM for ungheste i 2013, EM for Young Riders i 2015, EM for seniorer i 2017, ligesom hun også vandt Danmarksmesterskabet samme år.

Hun rider på Calvin, en hollandsk varmblod e. Calypso Ask/Alchimist, som hun fik, da han var helt ung. Dengang arbejdede hun et år i en tysk professionel militarystald under guidens af beridere, hvilket var med til at give Calvin en rigtig god og korrekt start på sin uddannelse og karriere inden for militarysporten. 

Med en prislap på sølle 12.000 kr., da han blev indkøbt som toårs, var han på ingen måder nogen dyr hest og rent fysisk lidt til den klejne side. Så i starten tvivlede hun på hans egnethed som militaryhest. Men han udviklede sig hurtigt og viste stort potentiale og lethed som springhest med hjertet på rette sted, en fantastisk arbejdsindstilling og positiv psyke. 

Og fordi der er blevet arbejdet meget med dressur, som er hans svageste side, producerer han i dag stabile og taktfaste programmer og er til stævner altid med i den bedre halvdel. Manglen på blod i hans afstamning har desuden gjort, at Cecilie har haft ekstra meget fokus på konditions- og intervaltræning, så han kan klare de hårde militarystævner. 

Familien støtter op

Selv er Cecilie kommet langt på at være ambitiøs og har et stærkt medfødt konkurreregen, som hun deler med sine familiemedlemmer.  

”Jeg er et konkurrencemenneske, er seriøs og kan bare ikke tage, når folk sjusker. I min familie gælder det altid om at vinde, om at være den, der kommer først op ad bakken. Min mor er tidligere konkurrencerytter, min storesøster har også reddet på landsholdet i military, og min far har kørt en masse motorsport,” smiler Cecilie Eriksen, der også glæder sig over, at mor, far og søster som regel er med, når hun cirka en gang om måneden i sæsonen kører afsted for at ride de store internationale stævner mod de allerbedste militaryryttere i verden.

Cecilies forældre bor på en ældre gård uden for Karise, hvor Calvin står opstaldet og den daglige træning foregår. Og snart er en ny udendørs ridebane klar, som kan bruges året rundt. Men indtil den står klar, må Calvin en tur op i hestetraileren og køres til ridehus, når der skal trænes i vinterperioden.

Military er en forholdsvis lille sport i Danmark, men er under stor udvikling. De bedste danske militaryryttere får på nuværende tidspunkt ikke den samme støtte økonomisk, trænings- og udviklingsmæssigt fra Dansk Ride Forbund og Team Danmark i modsætning til de bedste dressurryttere herhjemme. Derfor står Cecilie og andre danske militaryryttere mere på egne ben, selv i landsholdsregi. 

Selv tjener hun penge på et vikarjob i en børnehave, ugentlig undervisning i ridebanespringning og ved at have heste i ridning. Samtidigt prøver hun også at passe sit studie som sygeplejerske på Absalon i Slagelse, hvor meget kan foregå som e-learning. Det betyder også, at hendes kalender hver uge er tæt pakket – og altid med ridningen som første prioritet. 

Foto: Cecilie Eriksen.

Selv fundet sponsorer

For at have råd til det hele har hun været så heldig at indgå aftaler med en række sponsorer. Da hun sidste år var ude at holde foredrag i en lokal erhvervsklub, valgte en virksomhed at donere et kontant beløb årligt, der kan betale mange af hendes rejseudgifter, som sagtens kan løbe op i 10.000 kr. for et enkelt stævne i udlandet. Og det selvom hun og familien til stævner sover i telt og på ingen måde fører nogen glamourøs livsstil.  

Hun har også sponsorer, som leverer foder, sadler, ridestøvler, ridehjelme og et særligt vaskemiddel til sportstøj. Og senest har sponsorenSolamagic forsynet hende med to varmelamper med infrarødt lys, der er sat op i loftet i stalden, så Calvin før træning kan få varmet musklerne op. 

Lamperne bruges også efter træning, fordi de fremmer skadesheling, sikrer hurtigere restitution og generelt giver et bedre velvære.   

”Når en hest trænes så meget, som Calvin gør, kommer der mange daglige små skader, og muskler der bliver ømme. Derfor er det vigtigt at passe så godt som muligt på ham, og det hjælper lamperne med. De fungerer lidt som et hestesolarium, men fylder meget mindre,” siger Cecilie Eriksen. 

Læs også: International military og DM i flotte rammer!

Selv døjer hun med svage knæ og en ankel, der brækkede sidste år. Derfor træner hun dagligt 20-30 minutter i en romaskine og supplerer med mave- og armbøjninger, så hun kan komme i topform til stævnesæsonen, hvor toppunktet bliver EM i Luhmühlen i Tyskland, hvor et godt resultat sammen med det danske landshold kan kvalificere hende til OL i Tokyo i 2020.  

Hvordan det kommer til at gå, ved hun selvsagt ikke. Men hendes styrke har altid været, at hun er meget seriøs med sin sport, har god empati med sin hest, leverer stabile resultater og er nogenlunde lige god til alle de tre military-discipliner, som er dressur, ridebanespringning og terrænspringning.  

Og så glæder Cecilie sig over, at familien netop har indkøbt en hestelastbil med ”living”, så de fremover ikke skal sove i telt ved de store internationale stævner. 

Hvis du vil følge Cecilie i hendes bestræbelser på at komme med til OL i Tokyo og ikke har mulighed for at se hende ride i udlandet, kan du finde hende på Instagram og Facebook, hvor hun jævnligt poster nye billeder og videoer.

Lyst til at følge Cecilie?

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce