Den rigtige sadel – hvad bør du overveje?

Sadlen er tæt på det vigtigste stykke udstyr, når det kommer til god kommunikation mellem hest og rytter. Uanset, hvilken del af ridesporten man dyrker, så er sadlens opgave at gøre rideturen så god som mulig for begge parter. Det er ofte en dyr fornøjelse at skulle investere i en sadel, der kan det, men det er absolut pengene værd. Udover at være et vigtigt kommunikationsredskab, så kan sadlen også forvolde enorme skader på hesten, hvis den ikke vælges med omhu.

Annonce

Læs også: Tjek selv: Passer din sadel til din hest?

Ikke desto mindre er det for de fleste ryttere en jungle at finde rundt i sadelmarkedet. Bare det at finde ud af, hvad man skal være opmærksom på, kan være noget af en redelighed. Det bedste er naturligvis at alliere sig med én, som ved, hvad det handler om. Før man gør det, kan man dog få rigtig meget ud af selv at gøre sig nogle tanker. Men hvad skal du egentlig have med i dine overvejelser?

Maria Mogensen
Sadelmager Maria Mogensen fra Hestenes Sadelmager er medforfatter af denne artikel. Hun har arbejdet med tilpasning af sadler siden 1998 og har eget værksted i Sundbylille i Nordsjælland. Hun er dressurrytter, og hendes egne heste har ofte måttet fungere som testpiloter for at skabe synergi mellem teori og praksis. På den måde har Maria både udviklet en dressursadel og en gjord under navnet Connector.

Sædet skal støtte

Lad os begynde med dig – rytteren. Det første, som du skal overveje, er sædet. Det er vigtigt, at sadlen så vidt som muligt kan holde dig i balance ved at støtte dig korrekt. Ulogisk nok, så bør en lav rytter vælge en dressursadel med et større sæde og mindre knæpuder end en høj rytter. Det skyldes, at den lave rytters knæ møder knæpuden højere oppe end den høje rytter med længere ben. Overschenklerne ligger mere lodret på den høje rytter end på den lave. Det betyder i nogle tilfælde, at den lave rytter har brug for mere sædeplads.

Om knæpuderne skal være store eller små er en smagssag. De fleste ryttere foretrækker nogle forholdsvis markante knæpuder. Placeringen af dem kan ofte ændres af en sadelmager, men naturligvis kun til en vis grad. Som rytter bør du først og fremmest vælge en sadel, hvor du føler, at du ‘svinger’ med din hests bevægelser. Du må ikke føle dig låst. Kun du kan vurdere, hvilken sadel du befinder dig godt i. Undervurder derfor aldrig dine første indskydelser, når du prøver en ny sadel. De er som regel rigtige.

Gammeldags versus moderne sadler

Den gammeldags sadeltype med et forholdsvis fladt sæde og letbuede knæpuder er egentlig god for både hest og rytter, men den stiller store krav til rytterens balance. Det gør mere moderne sadler med et dybt sæde og store knæpuder ikke i samme grad. Netop derfor har de vundet stort indpas. Det dybe sæde stiller til gengæld nye og større krav til stopningen, da bommen buer mere nedad end hestens ryg.

Annonce

Er du mest til store knæpuder, så kan det være en god idé at vælge en sadel, hvor de ligger fladt mod din schenkel. Mange knæpuder er slet ikke formet, så de passer til rytterens knæ. Det kan føles som om, at knæene bliver tvunget ud til siderne fremfor at blive støttet, og sådan skal det selvfølgelig ikke være.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et sæde passer til dig, så kan du med fordel prøve det af i galop. Når du galopperer, må du ikke føle at for- og bagsvidslen forstyrrer dine bevægelser. Hvis sædet er for lille, så kan du blive øm eller træt i lænden. Hvis sædet derimod er for stort, så vil du føle, at du glider frem og tilbage.

Læs også: Forskning: Derfor kan det være en god idé at bruge sadelpads.

Heste er lige så forskellige som mennesker

Lad os gå videre til hesten. Mange mennesker synes, at heste ligner hinanden. Er man imidlertid rytter, så kan man sagtens se, om en hest er af den robuste eller ædle type og måske også hvilken race den tilhører. Men at spotte de små detaljer i hestens ryg, som gør, at hesten kræver en helt særlig tilpasning af sin sadel, det kan kun de færreste. Faktum er, at hesterygge kan variere i et uendeligt antal former. Det betyder, at den sadel, som en rytter vælger til sin hest kun meget sjældent passer, som den er. Ofte skal den have en ny stopning og have lavet ændringer i gjordsystemet for at kunne fungere optimalt til hesten.

En sadel bør have god bredde imellem puderne, således at hestens rygsøjle ikke bliver udsat for tryk. Ingen heste bør som udgangspunkt gå med en sadel, hvor der er mindre end fire centimeter imellem puderne. De fleste heste kan gå med en sadel, der har en normal bombredde, men hvis din hest er bred af race, skal der ofte være mere plads.

Mange heste bør desuden gå med et forholdsvis bredt kopfjern for ikke at blive klemt i den forreste del af sadellejet. Det kaldes trapezområdet. Her ligger en meget overset muskelspids, som kan svinde ind, hvis man bruger en sadel med et for smalt kopfjern. Det kan i værste fald forårsage seneskader på forbenene, fordi hesten afkorter sin naturlige skridtlængde i et forsøg på at undgå, at kopfjernet klemmer. Hvis du har eller har haft en sadel, der klemmer din hest foran, så har du nok oplevet, at hesten nærmest lister, når den skal gå ned ad bakke, springer forkert an i galop eller laver taktfejl i traven uden egentlig at være halt.

Sadelpuderne vurderes i forhold til hestens bygning. Nogle skal have såkaldte kilepuder, mens andre skal have runde puder. Det er ikke sjældent, at man ser heste, som er overbygget. Det betyder, at bagparten er højere end forparten, og her er de runde puder bedst. Heste med et stort sadelleje skal have en større bæreflade foran, hvorfor kilepuder er bedst. Mange heste går desværre med alt for små puder i trapezområdet, så det bør man i dén grad være opmærksom på.

Sadel tilpasses
Tjek altid, at sadlen ligger korrekt og passer til din hest. Foto: Malgré Tout.

Tommelfingerregler eller ej?

Der cirkulerer mange umiddelbare tommelfingerregler om tilpasningen af sadler. Formodentlig er de skabt i et forsøg på at gøre det lettere for den enkelte rytter at finde ud af, hvilket i grunden er fornuftigt nok. Det kan for eksempel være at du har hørt, at man skal kunne placere tre fingre på højkant mellem hestens manke og sadlens bom. Eller også har du måske overhørt én sige, at forsvidslen skal være tre centimeter lavere end bagsvidslen. Sådanne regler kan selvfølgelig hjælpe dig på vej, men du kan også risikere at vurdere helt forkert. For som bekendt er der aldrig en regel uden undtagelser. Og når det kommer til heste og sadler, så er der ofte flere afvigelser fra end overensstemmelser med disse tommelfingerregler.


Med hensyn til pladsen mellem manke og bom, så kommer det helt an på, hvordan hestens mankestykke ser ud. Er manken høj eller lav? Er den kort eller lang? Eller er den måske et sted imellem? Nogle heste fylder naturligt sadlens kammer helt ud, mens andre slet ikke er i nærheden af det. Derfor er det meget forskelligt, om der skal gøres noget ved det. Det samme gælder forholdet mellem for- og bagsvidsel. Hvor højt de skal ligge afhænger nemlig af, hvor dybt sædet er. Det er altså ikke altid en god idé at lade sig overbevise af generelle regler. I værste fald kan man ende op med en sadel, som slet ikke passer – og det er uden, at man selv har den fjerneste anelse om det.

Læs også: Langt de fleste sadler er lavet til mænd. Derfor kan det være et problem

Foderstandens betydning


Når man skal finde den rigtige sadel, så skal man også lægge mærke til hestens foderstand. Hvis hesten er overvægtig, så vil den ofte være bred over ryggen, hvilket betyder, at den vil passe en bredere sadel. Hvis den er mager, vil den tit være spids i overlinjen og derfor have behov for en smallere. På grund af den store forskel på behovene hos en tyk og en tynd hest, er det umådelig vigtigt at holde sin hest i en passende foderstand året rundt. Ellers kan man meget hurtigt risikere, at sadlen kommer til at genere. Når du lige akkurat kan mærke hestens ribben, men ikke se dem, så er den i perfekt foderstand. Det er dét, sadlen skal tilpasses efter.

Har man en unghest, så kan man naturligt nok komme til at tro, at den vil ændre form i løbet af de første år, den er i ridning. Det hører dog sjældenhederne til. Hvis din unghest er i passende foderstand, når den får sin første sadel, så vil sadlen ofte komme til at passe i mange år. Den skal blot justeres jævnligt.

Generelt er hesteejere rigtig gode til at holde deres heste i en fornuftig foderstand. Det er mest om sommeren, når græsset lynhurtigt sætter sig på hestens sideben, at der opstår problemer. Det betyder, at sadlen kan komme til at trykke eller glide frem. For sadlens såvel som hestens skyld er det altså en rigtig god idé at holde den firbenede så slank som muligt i sommerhalvåret.

Sadlens placering på hesten

Hvis din hest har taget på eller tabt sig, hvad enten det er i fedt- eller muskelmasse, så kan du ganske simpelt finde ud af, om sadlen generer. Det gør du ved at tage et kig på sadlen, imens den ligger på ryggen af hesten. Sædets dybeste punkt skal ligge lige over det dybeste punkt på hestens ryg. Skulderen skal være fri, og sadlens bagpuden må ikke hvile på det sidste ribben.

Som de flest ryttere ved, så bruger hesten sig korrekt under ridning, når den løfter sin ryg. Derfor skal der være godt med plads til ryggen i sadelkammeret. Også det kan du hurtigt teste på staldgangen. Stil dig på siden af hesten og få den til at løfte ryggen ved at trykke dine fingerspidser lidt masserende mod det midterste punkt i hestens gjordleje, altså lige under maven. Nogle heste løfter ryggen ved blot et lille tryk, mens andre kræver at man trykker lidt hårdere. Hvis sadlens bagpuder løfter sig fra hesten, når den løfter ryggen, så er der noget galt. I sådan et tilfælde vil sadlen nemlig ligge oven på hesten fremfor at følge den. Hvis hesten har ondt på grund af dette, så vil du måske opleve, at den ømmer sig og sænker ryggen, når du strigler den i sadellejet.

En blød og elastisk stopning

Når det kommer til stopningen, så kan det være rigtig svært at finde en sadel, der ikke er stoppet for hårdt. Heldigvis kan en sadelmager gøre noget ved det. Hvis stopningen er for kompakt, så vil sadlen ligge højt på hesten. Det medfører ofte, at hesten spænder op under rytter efter et par måneder. En stopning bør være eftergivende og forme sig efter hesten – og det kan den ikke, hvis der er puttet for meget ind i sadelpuderne.

Idet du vælger en sadelmager til at omstoppe din nyindkøbte sadel, så gør du klogt i at spørge om, hvilken uldtype, han eller hun bruger. Det bedste er de langfibrede og elastiske uldtyper, som ikke falder sammen. Der findes mange kortfibrede uldkvaliteter, som både er bløde og lækre at røre ved, men som bestemt ikke egner sig til vægtpåvirkning.

Annonce

Læs også: Sadelmager: “Vores størrelse passer ofte ikke til hestens”.

Hvor ofte skal sadlen tjekkes efter?

Er din sadel helt nystoppet, så skal den som regel tjekkes efter af en sadelmager, når du har redet i den omkring 30 gange. Derefter er det klogt at få den gået igennem halvårligt. Pengene er godt givet ud, fa du får mulighed for at opdage eventuelle problemer i opløbet. En god stopning skal naturligvis vedligeholdes med efterjusteringer, men den bør kun blive skiftet cirka hvert femte år.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce