Debat: Skal heste være naturplejere i de kommende nationalparker?

Den seneste uge har der været stor debat om, hvorvidt det er forsvarligt at sætte heste ud i nationalparker som en del af et større projekt for at skabe mere vild natur i Danmark. Hele diskussionen er kommet på baggrund af et udkast til et lovforslag fra miljøministeriet. Her foreslås det blandt andet at tilsidesætte dele af dyrevelfærdsloven for at gøre det muligt at benytte heste som naturplejere.

Læs også: Nyt i 2021: Dyrene har fået deres egen grundlov – også for hestene.

108 siders lovforslag om naturparker har skabt stor debat

Det handler ikke kun om heste – faktisk langt fra. Det handler grundlæggende om et kommende projekt, der har til hensigt at få mere vild natur i Danmark. For at gøre det, er man også nødt til at sikre, at netop naturen ikke “løber løbsk” ved blandt andet at udsætte større planteædere til at holde bevoksningen nede. Det er i den sammenhæng, at hele debatten omkring heste som naturplejere er startet. Organisationer heriblandt Hestens Værn og Nyt Hesteliv melder ud på deres sociale medier, at de mener, det er en glidebane, og at der er risiko for, at hestene ikke får den fornødne pleje og omsorg, de har behov for.

Annonce

Ønsket om dispensation fra dyrevelfærdsloven

Den mest omdiskuterede paragraf i hele debatten går på §3 i dyrevelfærdsloven, som siger:

“§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.”

Hertil er der i udkastet til lovforslaget indsat fra ministeriets side:

“§ 20 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for at imødekomme hensynet til natur og biodiversitet i en naturnationalpark tilladt efter § 61 a i lov om naturbeskyttelse undtage bestemte dyrehold, herunder dyr, der udsættes i en sådan naturnationalpark, samt dyrenes afkom fra bestemmelserne i § 3 og § 9, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte vilkår for en dispensation efter stk. 1, herunder om krav til arealets beskaffenhed, hvilke dyr der må udsættes i naturnationalparken, tilsyn, behandling eller aflivning af
syge, afmagrede eller tilskadekomne.”

Samt:

“§ 9. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at dyret tilses mindst en gang om dagen. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fritgående dyr på græs el.lign. Sådanne dyr skal dog tilses jævnligt. Stk. 3. Enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst en gang årligt. Stk. 4. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler om, at dyr skal tilses oftere end nævnt i stk. 1. Ministeren kan fastsætte regler om, hvor ofte dyr omfattet af stk. 2 skal tilses. Ministeren kan fastsætte regler om, at visse mindre dyrehold kan undtages fra reglen i stk. 3. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om indhold, omfang og hyppighed af dyrlægetilsynet efter stk. 3, herunder om, at tilsynet skal ske oftere end en gang årligt. Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige for et dyrehold skal føre optegnelser over antallet af døde dyr, der konstateres i forbindelse med tilsyn udført efter stk. 1 og 2.“

Hele debatten beskæftiger sig altså med især de her fire store emner:

• Vil hestene få nok føde og væske?
• Vil de blive tilset nok, og hvad menes der med jævnligt tilsyn?
• Hvad ved sygdom?
• Og så er der lige det med læskuret.

Summa summarum er:

Ifølge lovgivningen skal heste have et tilsyn mindst en gang dagligt, men det kan altså frafalde, hvis de bliver sat ud i naturen og skal leve frit. Samtidig er der diskussion om, hvad der kommer til at ske, hvis en hest bliver syg, eller måske har vanskeligheder ved at fole. Vil man opdage det og tilkalde en dyrlæge, eller må dyrene klare det selv?

Foder er også til stor debat, for dele af naturparkerne vil muligvis være indhegnet, så hestene ikke kan færdes på så store arealer, som nogen mener, de har behov for, hvis de skal leve uden ekstra foder i vintermånederne.

Læskur er i dag et krav for at holde hest på døgnfold, men som naturplejere skal hestene muligvis kunne klare sig med den beplantning, der er i landskabet – men er det nok?

Tidligere erfaringer skræmmer

Det er ikke helt uden grund, at der opstår bekymringer for hestene. Tilbage i 2019 findes en sag om netop heste som naturplejeprojekt på Faurholtvej i Silkeborg Kommune, som gik galt. Hestene blev dengang placeret på en plantage, men det efterfølgende opsyn med hestene var ifølge dyreværnschef Yvonne Johansen hos Dyrenes Beskyttelse ikke god nok. Det medførte blandt andet, at der blev fundet kadavere på arealet med formodning om, at dyrene var sultet ihjel.

Annonce

For og imod heste som naturplejere

Sagen om de afdøde heste i plantagen i Silkeborg har sat sine spor hos mange hestefolk og organisationer. Den bliver ofte brugt som argument i debatten for, at det ikke duer at bruge heste som naturplejere, hvis ikke der føres tilsyn og fodres ekstra. På den anden side er der også argumenter for projektet. Flere mener, at heste vil elske at leve som naturplejere, for det er det tætteste, de kommer på et “rigtigt hesteliv”. Samtidig går snakken på, at lovforslaget kun er et udkast, og at der derfor stadig er tid til at revidere og udvikle på det. Her er modargumentet dog, at går man først ned at den sti om, at der kan dispenseres fra visse dele af dyrevelfærdsloven, så er der tale om et skråplan.

Læs også: Tragisk ulykke blev afgørende: Borgerforslag kræver fartgrænse på 20 km/t, når bilister passerer heste.

Underskriftindsamling imod udkast til lovforslag

Fordi en del organisationer og hesteejere nu er blevet så bekymret for, om lovforslaget får gang på jord, så er der iværksat en underskriftindsamling imod det. Men hvad tænker du? Skal heste være naturplejere i de kommende naturparker? Og hvad ville dine krav være til loven, hvis du skulle bestemme?

Du kan læse udkastet til lovforslaget om nationalparkerne her.