Haflingeren: Den kloge, venlige og tillidsfulde bjerghest

Vi har endnu engang bladret i den fantastiske HESTE – Illustreret opslagsværk og i den forbindelse stødte vi på den skønne haflinger, som de fleste af os nok har stiftet bekendtskab med. Den stærke pony har udviklet sig meget gennem årene og er gået fra at være i den tunge ende af hesteracerne til ofte at være en smart, lille all around pony.

Læs også: Hvilken hesterace er du?

Lidt til historietimen

Den fuksfarvede pony er i dag vældig populær. På sociale medier kan man se mange ryttere, der nyder at beskæftige sig med den elegante hest. En elegance der bestemt ikke altid har været tilfældet for ponyen. Måske du også sad dengang for mange år siden på en tung, halvstædig haflinger på rideskolen og bandede dyret væk, fordi det eneste den ville var at stå stille eller spise græstotter gennem ridebanehegnet. Well, den tid er ikke nødvendigvis forbi, men i dag er det langt nemmere at møde de smarte, stærke ponyer, som langt hen ad vejen minder meget enhver anden smidig pony. Men haflingeren har også haft lang tid til at blive så lækker, som den er i dag. Læs bare herunder, hvad både opslagsværket og Wikipedia er kommet frem til.

Alle ville gerne have fingrene i haflingeren

Som de fleste nok ved, er haflingeren en koldblods hesterace, der oprindeligt kommer fra Tyrol i Østrig nærmere bestemt Sydtyrol. Navnet er ikke helt tilfældigt, da det henviser til den lille bjerglandsby Hafling. Forskellige behov har formet den lille bjerghest til det, den er i dag. Hæren havde brug for en stærk trækhest, der kunne trække våben og proviant over bjergene, men samtidig en stærk og udholdende ridehest, som var loyal i kampens hede. Som om der ikke allerede var nok, der efterspurgte i ponyen, så havde bønderne også behov for en hjælpende hånd i det stejle terræn.

Annonce

Stammer faktisk fra araberen

På et tidspunkt er haflingeren egentlig etableret som race, men man besluttede alligevel at forsøge med en krydsning af de lokale hopper med Arabere og sågar Norikere. I 1874 var første gang, at et fuksfarvet hingsteføl så dagens lys. Den kom til at hedde 249 Folie, og var søn af araberhingsten 133 El Bedavi XXII og en lokal bjerghoppe. Hingsten enten med at bedækkede i 18 år og blev racens egentlige stamfader.

Temperament og udseende

Det illustrerede opslagsværk og Wikipedia fortæller: Haflingere er medgørlige, kloge, venlige og tillidsfulde dyr overfor mennesker. De udvikler sig sent og har stor udholdenhed og styrke. Det er med andre ord en skøn pony typisk mellem 135-150 cm i stangmål. De har en muskuløs kropsform, der viser, hvad de kan og vil. Haflingere er altid røde med lys man og hale (rød flaxen) og aldrig palomino, som så mange fejlagtigt tror. Ingen aftegn, der går over midten af piben, er tilladt. Aftegn i hovedet er tilladt, blot ikke for brede. Hovedet skal være ædelt og naturligvis passe til hestens størrelse. De skal have store, livlige øjne og brede næsebor.

Annonce

Det bruges de til

I dag er der lang vej fra den tunge kørehest og den stædige pony, du muligvis har siddet på som barn. Haflingeren er nemlig dygtig til adskillige ting blandt andet dressur, springning, westernridning, distanceridning, skovtursridning, kørsel og shows. Den har efter manges mening en god størrelse lige til at hoppe på, og så afsted ud i landet. Man får med andre ord en ven for livet med gode bevægelser og et dejligt sind.

Læs også: Mød den følsomme og intelligente araberhest

Kilder

Wikipedia: Noriker
Wikipedia: Haflinger

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce