Avler af shetlandsponyer: Så meget kræver det at avle en kvalitetspony

Pernille Sandø avler shetlandsponyer på sit eget stutteri tæt ved Nykøbing Sjælland, hvor hun lige nu har 28 ponyer. I denne artikel fortæller hun om, hvad det kræver at avle en god kvalitetspony, og hvilke tendenser hun ser fra køberne af ponyerne for tiden.

Læs også: Shetlandspony: Den lille men seje og karakterfaste børnepony

Annonce
Hvem er Pernille Sandø?

Pernille Sandø er uddannet dyrlæge, hvilket hun til hverdag arbejder som gennem sin egen dyrlægepraksis. Derudover avler hun shetlandsponyer på sit eget stutteri, Stutteri Sandø. Lige nu har hun 28 ponyer, og afventer endnu et føl lige om lidt. Hun avler omkring fem føl om året. Derudover er hun også uddannet international shetlandsponydommer samt uddannet welsh- og New Forest dommer.

“En stædig, lille, tyk pony”

Som avler af shetlandsponyer, oplever Pernille ofte, at der kan være en meget bestemt opfattelse af de små ponyer:

“Den folkelige oplevelse af shetlænderen og den opfattelse man ofte møder, uden for shetlænder-kredsen, er tit at det er den her stædige, lille, tykke pony, med alt for meget temperament. Det er lidt sådan en arketype af en pony. Jeg tror måske ikke, at vi som avlere og avlsforening er gode nok til at komme ud over kanten og fortælle, hvad det egentlig er, vi går og roder med,” fortæller hun.

Betydningen af pas

“Efter at man skal have pas på alle ponyer, er der virkelig kommet et nedhug i de her grøn-passede-ponyer, fordi den jo lige pludselig ikke er superbillig at lave mere. Nu kommer der trods alt nogle udgifter til, at den skal have lavet et pas og så videre,”

“Der er masser af fine ponyer med grønt pas – og det gælder jo alle hesteracer – men der er jo ikke nogen kontrol med forældredyrene. De har ikke været til en kåring, der er ikke blevet kontrolleret om hingsten har diverse arvelige skavanker. Du kan naturligvis også godt finde en rød-passet-pony, der er dårlig, men der er altså en form for nedre grænseværdier på, hvad der bliver sorteret fra af ting, som vi i hvert fald ikke vil viderebringe i avlen” fortæller Pernille.

Hvad kræver det at avle en kvalitetspony

For at kunne avle en god kvalitetspony mener Pernille, at det især kræver et godt fundament for avlsdyrene, hvilket tager flere generationer at lave. Derudover fortæller hun, at man ikke skal tænke, at forskellen på at avle en shetlandspony og ethvert andet føl er så stor, da det kræver meget af det samme.

Læs også: Holdånd i Bernstorffsparken i weekenden

Økonomi

“Det kræver jo alt den tid og penge, som det kræver at avle et hvert andet slags afkom. Det eneste punkt, hvor shetlandsponyen måske er lidt billigere, er i forhold til mængden af foder. Men min første store overraskelse ved min første pony var alligevel, hvor meget foder der faktisk skal til, og hvor meget de faktisk æder – især brugsponyer og følhopperne,”

“Tiden og økonomien er jo det samme som ved andre hesteracer. Men det er lidt noget andet med økonomien, da vi ikke har de samme bedækningspriser som, hvis man for eksempel skal avle en varmblod, men det koster stadig i hvert fald 3.500 kr. bare for bedækningen. Oven i dette kommer så udgifter til scanning, foder af hoppen, føllet skal mærkes, det skal beskæres, og det skal have lidt ormekur og vaccinationer, inden det rejser hjemmefra – så det løber hurtigt op. Du har jo lynhurtigt brugt 6.000, uden at blinke med øjnene for at lave et føl.”

Kåringer

Ud over alt det praktiske, går Pernille også til mange kåringer med sine heste. Alle hingste skal nemlig være kåret for at kunne bruges i avl af shetlandsponyer, men det er dog ikke obligatorisk for hopperne. Pernille mener, at det er rigtig vigtigt, at man får sine avlsdyr kåret, og at de kommer ud og bliver bedømt, men for hende handler det ikke kun om at få de bedste kåringer:

“Jeg har også selv en pony, der har fået nogle ret ringe kåringer, men hende avler jeg glædeligt på, fordi jeg synes, at hun har nogle rigtig gode blodlinjer, og jeg tror på hende. Det er lidt et eksperiment for mig, men når man finder den rette hingst, kan det blive rigtig fint. Og det har også givet rigtige gode resultater.”

“Så er der brugsafprøvning – materialeprøver – som jeg også synes er vigtig. Den er desværre for nogle år siden blevet gjort frivillig for hingstene. Det er en ret simpel prøve, og på niveau med LD-dressur, hvor man kan vælge at vise dem under rytter, for vogn, i liner eller endda i longe.”

Med denne brugsafprøvning viser man selvfølgelig, hvad hesten kan, men i følge Pernille handler det lige så meget om at: “Vise at man kan tage sin hingst med i byen og vise den frem, og at den kan bestå en prøve.”

Foto: Malgré Tout

Derfor holder Pernille fast i, at alle hendes hingste skal bestå en materialeprøve, og allerhelst for vogn, fordi hun synes, at det tager det til et lidt højere niveau. Men det kræver selvfølgelig noget mere træning og tid. Pernille går også skridtet videre med nogle af hingstene og tager gerne til stævner med de hingste, hun kører med. Hun har for nyligt været med i DM, hvor hun vandt Svær DKF småpony-klassen med hesten Sandøs Dag – som var det første føl, Pernille avlede. 

Læs også: God ponyvelfærd – ikke så lige til som mange måske tror

Arvelige sygdomme

En anden ting man skal tænke med i, når man skal avle shetlandsponyer, er ikke at viderebringe arvelige sygdomme.

“Vi har en arvelig sygdom, som vi er begyndt at teste for. Sygdommen hedder dværgvækst, og det er et gen, som shetlandsponyer har. Den letteste måde at forklare det på, er at sammenligne det lidt med en gravhund, som har korte ben. I shetlandsponyerne er det en genetisk udviklingsdefekt, som giver underarm og underlår i halv længde. Hvilket giver de her korte ben. Heldigvis er det en recessiv nedarvelig lidelse, hvilket betyder, at så længe hingsten ikke har genet, så har hoppernes status ikke den store betydning. For nogle år siden blev det gjort til et krav, at hingste skal have en kendt status på dette, for at kunne komme på foreningens hingsteliste.”

Når ponyerne bliver født med denne dværgvækst, bliver de meget dårligt gående, og Pernille forklarer, at de typisk er nødt til at blive aflivet allerede inden de er 0,5 år gamle.

Alle Pernilles heste er derfor også testet for dværgvækst.

Derudover bliver der, ved kåringer, tjekket for under- og overbid som også har været et problem hos racen. Samtidig er der også andre ting, som man har øje på og forsker i, så som knæproblemer hos shetlandsponyer samt sammenhængen mellem farven silver (silver-genet) og bestemte øjenproblemer.

Prisen for en shetlandspony

Man hører nogle gange om, at shetlandsponyer bliver solgt rigtig billigt, da folk bare ‘skal af med dem’, men dette er måske en tendens der er ved at ændre sig lidt.

“I de senere år har der heldigvis været en sund debat. Der er mange, som gerne vil have en tilredet pony, og de vil gerne give 6-8.000 for den, og det hænger jo slet ikke sammen. Når det koster 6.000 bare at lave føllet, og du så også skal fodre den nogle år efter, og bruge tid og energi på at tilride den. Altså jeg avler ikke for at tjene penge, det er kun en hobby, men man vil jo helst ikke stå og kaste flere tusinde kroner afsted på en pony, når den kører afsted med sin nye ejer.”

“Men nu er der kommet lidt en tendens til, at når der er nogen, der søger en pony til underpriser, så er der nu kommet folk der siger til dem: ‘Prøv at hør, du kan simpelhent ikke få det du søger til den pris’, og der er flere der kommenterer, at folk enten er nødt til at nedjustere deres krav til, hvad ponyen skal kunne, eller også skal de lægge det dobbelte til prisen. Så der er kommet en sund tendens til, at købere har lært, at de skal op mod de 15.000 for at de kan få det, de gerne vil have, hvis ponyen også skal være sød og i rimelig kvalitet.”

Brug-og-smid-væk-mentalitet

Herudover hører man også, at nogle shetlandsponyer ikke bliver passet tilstrækkeligt, og dette er noget Nyt Hesteliv har forsøgt at sætte fokus på, da de siger, at shetlandsponyer er den race, der topper dyreværnsstatistiker hos dem. Til denne tendens siger Pernille:

“Jeg tror, at tendensen kommer af, at hvis man har købt en pony for 5.000 kr., og så skal den have ordnet tænder af dyrlægen, så kommer der smed, også har du lige pludselig – ret hurtigt – brugt lige så meget, som du har købt ponyen for. Så kommer man lige pludselig til det punkt, hvor man tænker: ‘Når ja, det kan da godt være at den har dårlige tænder, men det kan faktisk ikke svare sig’. Det er lidt sådan en brug-og-smid-væk-mentalitet. Så kan det bedre svare sig at gå ud og finde en ny billig pony, end at gøre noget ved det man har. Altså har du en pony til 2.000, så ofrer du nok ikke 2.000 på en sadel, for så har du jo købt en saddel, der koster lige så meget som ponyen.”

Annonce

Men dette kan prisen på ponyerne måske lave lidt om på: “Når først man begynder at give noget mere for en pony, så tror jeg også, at man værdsætter den bedre. Så jeg hilser meget velkomment, at priserne er steget.” siger Pernille.

Hun har dog ikke selv oplevet nogen problemer med folk, der ikke ville betale det, hendes ponyer koster. Hun siger: “De ved, at de får den ‘vare’, de efterspørger, også giver de gerne prisen for det.”

Læs også: Nyt Hesteliv: “Shetlandsponyer topper statistikken i dyreværnssager

Avlsmål

Når man avler hesteracer, har man ofte et ønske og mål om, hvilke slags heste man gerne vil avle. Her tør Pernille godt at sætte baren lidt højt, og hun forklarer:

“For mig er det ikke bare en pony. Altså mit personlige avlsmål er at lave en pony, der er et godt brugsdyr, og at lave dyr, der selvfølgelig er indenfor den ramme, shetlandsponyer skal være i, som har den ridelighed og bevægelsesformåen (stadig racetypisk) og det rette ydre til, at den faktisk i teorien kan udføre alle dressurøvelser. Det er mit mål. At lave en pony der har både det indre og ydre, der kan udføre det. Det skal være en pony der er sjov at træne – også for en voksen. En pony der tænker fremad og gerne vil arbejde. Nu kører jeg selv med nogle af mine, så der skal være noget energi og gålyst.”

Foto: Malgré Tout
Klasser og kategorier for shetlandsponyer

Pernille fortæller, at det er sådan, at man internationalt ikke må konkurrere med ponyer under 1.07 meter i kørsel, da alle ponyer konkurrerer sammen. Det vil sige at en 1. pony og en shetlandspony skulle konkurrere mod hinanden, hvilket giver store udfordringer ved maratonkørsel, da de skal køre efter den samme fejlfrie tid. Men nu har de lavet nogle klasser for små ponyer – under 1.20 – hvor man kan starte med shetlandsponyer. Hvis Pernille skulle komme med endnu et ønske i denne retning, ville hun ønske, at der blev lavet en fjerde pony-kategori, ligesom man har i Sverige. For der er alligevel ret stor forskel på en pony på lige under en meter og en på 1.30, som for eksempel i springning skal gå de samme klasser og springe de samme højder.

De dejlige shetlandsponyer

Vi er sikre på, at de fleste mennesker (og især hestemennesker) synes, at shetlandsponyer er megasøde, og godt kan forstå, hvorfor folk gerne vil have sådan en skøn lille pony. Pernille er også helt vild med de små shetlændere, og hun faldt faktisk for dem gennem lidt af et tilfælde. Hun blev nemlig tilbudt at fremvise en ved en kåring. Lige siden har hun været helt vild med racen og har fortsat med at kaste sin kærlighed på de små ponyer. Noget af det, hun især elsker ved dem er:

“Hvor meget glæde man har af dem i hverdagen. De gør simpelhent så mange ting ude på folden – de har virkelig deres eget liv. Lige pludselig så drøner de rundt og tager en ordentlig løbetur. De gør så mange ting på deres eget initiativ. Så de har bare noget helt specielt ved dem.”

Læs også: “Det skaber et helt særligt bånd, at jeg ikke kan ride på mine ponyer”

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce