Vinterpelsen er efterhånden på vej frem hos mange heste. Hos nogle heste starter det allerede i august mens andre først er helt færdige med at lægge tyk vinterpels i november måned. Hvor længe hesten er om at lægge vinterpels, afhænger af hestens genetik, sundhedsstatus, hvor godt den er fodret samt alder. Heste i alle aldre kan være påvirkede af pelsskiftet, da det er en ressourcekrævende proces og understøttende tilskud er derfor ofte en nødvendighed i denne periode.
Fældecyklus og skæl i pelsen
Hestens pels vokser i tre forskellige faser, hvor der kun er blodtilførsel til håret i de to første faser. Da håret mister sin blodforsyning efter nogen tid, skal hesten igennem et fuldt pelsskifte, før en eventuel foderændring kan ses på hestens pels, eller hesten skal have ekstra hud- og pelsunderstøttende tilskud i den periode, hvor den skifter pels.
Det er normalt og en naturlig proces, at heste har skæl i pelsen omkring pelsskifte. Dette har ikke nødvendigvis noget med nedsat sundhed at gøre, men når det nye hår vokser frem, skubbes det gamle ud og døde hudceller vil følge med håret.
Dagslængden påvirker hormonerne
Dagens antal af lyse og mørke timer har indflydelse på hestens hormoner. Hormonet melatonin produceres primært når det er mørkt, og kaldes også ”mørkets hormon”. Melatonin har stor indflydelse på, hvornår hesten begynder at sætte vinterpels. Hestens fældning er styret af photoperioder, altså hvor mange lyse timer, der er i et døgn.
Lysreceptorer i hestens øjne opfanger ændringer i dagslængden og videregiver signaler til pinealkirtlen (koglekirtlen), som er ansvarlig for produktionen af melatonin. Når de lyse timer bliver færre i efterårsmånederne, stiger melatonin produktionen, som sætter gang i hårvæksten. Disse forandringer tager tid, men pelsskifte går i gang ca. 5-8 uger efter solhverv.
Læs også: Agrobiolog: 10 vigtige ting, du skal vide, før du giver din hest mash
Når du klipper din hest
Hesten bruger mange ressourcer på at danne ny pels, og nogle heste klippes 3-4 gange på en vintersæson. Når hesten klippes vil den naturligt begynde at producere ny pels. Den nye pels, der kommer ud kan hos nogle heste være af en anden struktur, udseende eller farve. Der er stor forskel fra hest til hest, hvor meget pels, der kommer ud igen efter en klipning. Men uanset hvordan pelsen ser ud, vil den skulle bruge ekstra ressourcer, og det kan i sidste ende have betydning for hesten.
Det er derfor altid en god idé at betragte en klipning som et mindre pelsskifte. Det kan i perioden efter klipning være godt at give hesten ekstra næringsstoffer til understøttelse af pelssætning.
Mangel på zink og kobber kan ændre farven på hesten
Der findes ingen genveje til en flot og skinnende pels, da det skal komme indefra gennem en høj sundhedsstatus og en korrekt balanceret fodring. Alle næringsstoffer har direkte eller indirekte indflydelse på pelsen, men fedtstoffer, mineraler og specielt B vitaminer er påvist at have en tydelig synlig effekt. Pelsens farve og struktur er i høj grad påvirket af sporstoffer, og specielt mineralerne zink og kobber har stor betydning. Zink og kobber har indflydelse på nogle af de enzymer, der danner pigment i huden og håret.
Mangler disse mineraler ses afblegning af pels og manhår, specielt om sommeren. På sorte heste kan manhår og pels blive afbleget til en rustfarve, og på røde heste bliver manhår og pels mere gul. Fedtstoffer som omega 3 har stor indflydelse på pelskvaliteten, og B-vitaminerne har en indirekte indflydelse, da de styrker de celler i huden, hvor håret vokser fra. Samtidig øger de blodgennemstrømningen i huden og omkring hårrødderne, så huden hele tiden får nyt blod.
Pelsskifte, træthed og blodmangel
Pelsskifte sker to gange om året hos en sund og rask hest. Da det som før nævnt er styret af dagslængden og ikke temperaturer, ses det indimellem, at hesten begynder at sætte vinterpels i august måned, hvor dagene begynder at blive kortere.
Det kræver en del næringsstoffer og energi at sætte en tyk vinterpels. For nogle heste er det så ressourcekrævende, at de ændrer adfærd. Hesten kan blive sløv og træt, da der i denne periode er et øget behov for næringsstoffer og energi.
Hesten kan endda være så påvirket, at dens blodprocent falder, hvilket kan tage lang tid at rette op. For at undgå skader kan det derfor være en god idé at sætte hesten lidt ned i træning i pelsskifte perioden samtidig med, at man gennem foderet sørger for dækning af det øgede behov.
Læs også: En klipning er også et pelsskifte – og det tærer på hestens depoter
Fodring under pelsskifte
En god basisfodring skal indeholde høj kvalitet grovfoder i tilstrækkelig mængde samt et tilskudsfoder, der er afstemt i forhold til næringsindholdet i det grovfoder, hesten får. Grovfoderet er svært at vurdere, da det sjældent kommer med en analyse, men da indholdet kan være meget svingende, kan det være en god idé at få det analyseret.
Den daglige tildeling af letforgærbare fibre er en vigtig komponent for hestens fordøjelse og balance i tarmen. En velfungerende tarmflora har en effektiv produktion af B-vitaminer og biotin, som netop er nogle af de næringsstoffer, der understøtter pelsskiftet gennem en øget blodgennemstrømning i huden omkring hårrødderne.
Mineraler spiller præcis som vitaminer en vigtig rolle i forhold til hårkvalitet og hårvækst. Kroppen er i stand til at lagre mineraler, så der altid er et depot til perioder med øget behov f.eks. omkring pelsskifte eller sygdom. For at spare på hestens naturlige reserver, anbefales det derfor i disse krævende perioder at tildele ekstra sporstoffer, B-vitaminer samt omega 3 fedtsyrer fra f.eks. hørfrø eller chiafrø. Men generelt vil en gennemgang af hele hestens foderplan kunne sikre hesten en god start på den kommende vintersæson.
