Fjordhesten: Når det hele bare er lidt bedre i gult

Der findes så mange lækre hesteracer. Nu skal det handle om den gule af slagsen og om et helt særligt makkerpar. Hvordan de sammen har opnået flotte resulater på stævnepladserne og er blevet et ikon på de sociale medier. Der er nemlig over 70.000 følgere, der dagligt ser med, kommenterer og knuselsker hesten Carla og rytteren Benedikte Palm, når de to viser, hvor meget en fjordhest faktisk har at byde på.

Et tilfældigt møde

Det er egentlig slet ikke i kortene, at Benedikte Palm skal ride fjordhest. Hun er ved et tilfælde på besøg hos Merete Schelhase i slutningen af 2018, der mangler en rytter til sin fjordhest Dorella Fjordlyst – også kaldet Carla.

Annonce

Det var ikke lykkedes at få Carla i fol det år, og så skulle der ske noget andet. Derfor besluttede jeg at prøve kræfter med hende, for jeg kunne godt se, at hun havde et stort potentiale.

Benedikte Palm

Som sagt så gjort, og Benedikte går i gang med at arbejde med hesten. Carla er kun startet stævner på LC-niveau på dette tidspunkt, har godt nok gået 4 års championat for fjordhest som hun også har vundet, men der er lidt temperament, der lige skal justeres på.

Carla er en temmelig hidsig pony. Jeg har en veninde, der også rider på højt plan, og hun tør ikke ride på hende.

Benedikte Palm og hesten Carla bruger de fleste weekender på at indtage stævnepladserne. Foto: Mia Esther Burchardt Kristensen

Et venskab bliver til

Langsomt begynder de to at vinde hinandens tillid. Benedikte indser hurtigt, at en pony som Carla skal håndteres med blid hånd og alsidig træning, så det hele ikke bliver for ensformigt. Hun sørger for at træne meget forskelligt fra dag til dag. Hun rider flere ture om ugen, baneridning og bomtræning. Carla bliver klar over, at ridning med rytter er sjovt og ikke nødvendigvis en time om dagen på den samme ridebane med støv og dressur. Den her pony er noget særligt, det opdager Benedikte Palm hurtigt og på trods af sin hidsighed, har hun et kæmpe potentiale – det kan også ses på stævnepladserne. Hver weekend tager de afsted både til almindelige stævner og fjordhestestævner, og dommerne er glade for den energifyldte ekvipage.

Hesteracer er og bliver megaspændende, og du kan læse meget mere om, hvordan hesten faktisk engang lignede en ræv. Det er i artiklen Ved du egentlig, hvor hesteracer kommer fra?

Sjældent fordomme

Det er ingen hemmelighed, at konkurrencebanerne ofte er domineret af smarte, spinkle sportsponyer, men efterhånden har flere og flere fået øjnene op for andre racer heriblandt fjordhesten. Benedikte oplever ikke så tit, at folk ser underligt på hende, når hun ankommer på Carla, mest af alt er der kun positive kommentarer.

Folk siger egentlig mest bare, at de synes, hun er en lækker pony, så det er dejligt.

Selvom der generelt er god stemning omkring makkerparret, så har Benedikte oplevet, at nogle piger på deres sportsponyer er blevet sure til stævner over, at hende og Carla har fået en bedre placering end dem. Det tager Benedikte nu ikke så tungt, og synes egentlig bare det er lidt komisk.

Her opnår de to anden B-kvalifikation og rider det, der kaldes PRI, som er niveauet over LA. Foto: Hestefoto Lene R. Gottschalk.

Over 70.000 følgere på Instagram

Jeg tror, vi har fået så mange følgere, fordi det netop ikke er den klassiske sportspony, men en fjordhest, der går rigtig godt – og så de mange forskellige typer træning, vi laver.

Sådan beskriver Benedikte Palm den succes, som hende og Carla har opnået også uden for banen, nemlig på det sociale medie Instagram. Her har hendes profil “Benedikte Palm” opnået over 70.000 følgere, der livligt kommenterer og ser med, når de to er på ridetur, til undervisning og stævner.

Annonce

“Det er magfedt, at folk følger med, og jeg oplever overraskende få, grimme kommentarer. De fleste er bare glade og positive, så det er dejligt.”

Bliver genkendt til stævner

Det kan godt være lidt mystisk, synes Benedikte, når folk til stævner, som hun aldrig har mødt, pludselig skriver til hende på Instagram, om det var hende, de lige havde set. Men på den anden side er det også meget skægt, siger Benedikte. Hun føler ikke, at hun “mister” sit privatliv – det er egentlig bare meget hyggeligt, at folk ved, hvem hun er, når hun er ude. Til gengæld er der i takt med, at der er tikket flere følgere ind på instagramkontoen også kommet flere efterspørgsler fra firmaer, der gerne vil have, at hun “laver reklame” for forskellige produkter.

“Der er faktisk ret mange, der henvender sig, og det er lidt en ny verden. Nu skal jeg sådan hele tiden overveje, hvad jeg vil sige ja til, for jeg skal jo også kunne stå inde for det.”

Træningsplanen står på dressur et par gange om ugen. Resten af tiden bruges på ture, bomtræning og meget andet. Foto: Liv Haumann

Fjordheste er fantastiske

Der er ingen tvivl om, at Benedikte elsker at ride fjordhest, og at racen passer hende rigtig godt. Hun fortæller dog også, at hvis andre drømmer om at ride på de gule ponyer, så skal man være opmærksom på, at de ikke altid er lige lette.

“De er ret stærke, og man kan derfor ikke løse noget som helst ved at bruge tøjlen for meget. Det hele skal ske for hjælperne.”

Samtidig fortæller Benedikte, at udover at racen er skøn, så er der også et godt sammenhold i foreningen.

“Alle kender alle, og vi har mange aktiviteter udover selve ridningen eksempelvis fællesspisning. Det er lidt en slags familie.”

Husk, at du kan følge Benedikte på Instagram.

Hvis du elsker hesteracer, så snyd ikke dig selv for at læse om den meget smukke en af slagsen i artiklen Dressurkæmpen med trommer på.
Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce