Lær tegnene på overvægt at kende: Er hesten for tyk eller bare vommet?

Er din hest tyk eller bare vommet? Kan du ikke helt svare på det, så bør du måske lære tegnene på overvægt bedre at kende. Og hvis du synes, det er svært, så forstår vi dig godt. I disse tider, hvor mange heste går på græs eller måske er ved at blive indgræsset og dermed stadig får tildelt supplerende stråfoder, er det nemlig ikke altid helt let at vurdere hestens egentlige foderstand. Langt de fleste heste vil se markant tykkere ud end de plejer, og de fleste vil da også tage nogle kilo på hen over sommermånederne.

Forskel på en vommet og en overvægtig hest

Imidlertid er der stor forskel på en rundmavet – også kaldt en vommet – hest og på en overvægtig hest. Når hesten har spist græs hele dagen, så er maven og tarmene naturligvis helt fyldt op, og hestens mave syner pludseligt meget større, end den plejer. Derfor kan man komme til at tro at hesten har taget på – men det har den ikke nødvendigvis.

Annonce

Derfor bør man ikke kigge på hestens mave, når man skal vurdere dens vægt, men på fedtdepoterne rundt omkring på kroppen. Alt i alt skal man huske at kigge på hestens hals, ryg, ribben, bagpart og halerod, inden man resolut erklærer den for tyk, bare fordi maven er vokset lidt.

Hvordan bliver hesten vommet?

Udtrykket en ‘vommet’ hest henleder til, at hestens mave er stor, men at der ikke er betydelige fedtdepoter på resten af hestens krop. Det sker som regel, fordi der opstår for meget gas i hesten tarme – ligesom når vi mennesker bliver oppustede. Dermed er en oppustet eller vommet hest altså ikke hverken fed eller overvægtig. Det er ofte halm og frøgræs eller hø og wrap af dårlig kvalitet, som er årsagen til, at hesten bliver vommet. Derudover skaber den øgede fodermængde i form af græs også flere gasser i hestens tarmsystem, og det spiler maven endnu mere ud.

Læs også: Så meget græs spiser din hest i løbet af en dag

Huldtyper

For at hjælpe dig til at vurdere din hests foderstand, illustrerer vi her en skala over forskellige huldtyper. Der er i alt ni kategorier, som går fra ekstremt tynd til ekstremt tyk, og det er naturligvis bedst at have en hest, der ligger nogenlunde i midten.

EKSTREMT MAGER
Hesten har intet fedt på kroppen og stort set ingen muskler. Knoglerne er meget fremtrædende, og især rygsøjlen, ribbenene og hofterne stikker helt frem. En sådan hest kan bedst af alt beskrives som ‘skind og ben’ og kan være i livsfare.

MAGER
En hest med et meget sparsomt fedtlag og fremtrædende knogler. Ryggen ser spids ud og ribbenene, hofterne og skuldrene er meget fremtrædende. Hesten er desuden virkelig muskelfattig og ‘svinder ind’ stort set over det hele.

TYND
En tynd hest har en skarp ryg, men fordi der er en smule fedtvæv omkring, kan hvirvlerne ikke ses én for én. Ribbenene og de fleste knogler træder tydeligt frem og hesten ser kantet ud. Musklerne kan anes, men er ikke store.

MODERAT TYND
Hesten er skarp over ryggen, og man kan ane de fleste af ribbenene. Dog er der et let lag fedt, som gør kroppen mere ‘blød’ at se på, omend den stadig er til den slanke side. En sådan hest kan sagtens være muskuløs, men have en for lav fedtprocent.

MODERAT
Ryggen er flad, fordi rygsøjlen er omgivet af et passende lag fedt og muskler. Det bagerste ribben kan anes, og de resterende ribben kan mærkes, men ikke ses. Hesten er ikke mere rund, end at musklerne endnu træder frem under det moderate fedtlag.

Annonce

MODERAT OVERVÆGTIG
Man kan se et begyndende, tykt fedtlag uden på hestens ribben og omkring haleroden, og man kan ane en fedtrand langs ryggen og på bagparten på hver siden af hesten. Musklerne og knoglerne er svære at se.

OVERVÆGTIG
Hesten har tydelige fedtrande på bagparten og langs ryggen. Ribbenene er dækket af et tykt laf fedt, men de kan mærkes, hvis man trykker til. Derudover kan man ane et begyndende fedtlag på halsen, lige under manen.

FED
En fed hest har kraftige fedtrande på bagparten og ryggen, og der er en tydelig ‘fedtkam’ langs manen. Hestens muskler er stort set ikke til at se eller mærke, da fedtlaget dækker dem – særligt omkring rygsøjlen, skuldrene og inderlårene.

EKSTREMT FED
En ekstrem fed hest har dybe fedtrande eller ‘plamager’ på bagparten og på siden. Også her ses en kraftig fedtkam langs manen og bag skuldrene, ligesom der er store fedtsamlinger omkring haleroden og på inderlårene.

Her samler fedtet sig

Foderfirmaet Saracen Horse Feeds, har lavet en illustrativ video, der viser, hvor på hesten fedtet samler sig – og som dermed kan hjælpe dig med at find ud af, om din hest bar er vommet, eller om den reelt er overvægtig. Herunder har vi samlet punkterne i vores egen grafik.

Er din hest overvægtig eller bare vommet
Er din hest overvægtig eller bare vommet? Lær fedtdepoterne at kende her. Grafik: Malgré Tout.

Læs også: Historien om Sofus: Det kan lade sig gøre at slanke en lille, rund pony

Kilder

Nordic Horse
Brogaarden
Saracen Horse Feeds

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce