10 do’s & dont’s om kolik

Ved du hvad du skal gøre – og lige så vigtigt, hvad du ikke skal gøre – hvis din hest viser tegn på kolik? Læs med, når vi gennemgår de mest fornuftige råd og går til bunds i de misforståelser, vi som hesteejere kan komme til at gøre i god tro, når vi mistænker, at vores bedste ven har ondt i maven.

Er det kolik eller ej?

I mange tilfælde er det temmelig indlysende, at din hest har kolik. Kolik er et symptom på, at hesten har ondt i bughulen eller “ondt i maven”. Der kan være mange årsager til kolik, hvoraf de mest almindelige er pludselig ændring i hestens foder, overfodring, forstoppelse, sand i tarmene og ormeangreb.

Man ved ikke, hvorfor kolik opstår, men nogle forskere antager, at lidelsen opstår, fordi foderet bevæger sig den forkerte vej (antiperistaltik). De første symptomer på kolik er, at hesten bliver urolig, går rastløs omkring, og der kommer svedudbrud. Ofte vil hesten kigge mod maven, og efterfølgende vil den skrabe med forbenene og evt. lægge sig ned og rulle rundt.

Dyrlægen stiller oftest diagnosen ud fra hestens adfærd, tarmlyde, temperatur, puls, respirationshastighed, en rektalundersøgelse og vurdering af slimhindefarverne. Med en passende og rettidig behandling klarer de fleste heste sig gennem kolikken, men har du som ejer helt styr på hvad du skal gøre, hvis din hest pludselig udviser koliksymptomer?

Her er 10 do’s and dont’s, du kan bruge som guideline, hvis din hest udviser tegn på kolik:

Kontroller din hests vitale tegn.

Kontroller din hestes hjerterytme og rektaltemperatur, dens hove for varme og dens muskulatur omkring numsen. Hvis den har kolik eller ondt i maven, er disse tit spændte.

Led efter pærer.

Kig efter hestepærer i boksen, på folden og på ridebanen. Hvornår har din hest sit gødet? Hvis der er gået lang tid, kan det indikere, at der er tegn på forstoppelse og kolik.

Ring altid til dyrlægen, hvis du mistænker kolik.

RING altid til din dyrlæge, uanset hvor tydelige tegnene på kolik er. Hvis du venter for længe, kan mindre problemer blive alvorlige og alvorlige problemer blive katastrofale. Hvis kolikken opdages i tide, er den nem at behandle. Husk desuden, når du ringer, at du på forhånd har gjort som i punkt 1, og kan oplyse dyrlægen om din hest vitale tegn. Det gør det nemmere for dyrlægen at stille diagnosen.

Vent aldrig for længe, før dyrlægen kontaktes.

Det kan være farligt at undlade at ringe til dyrlægen. Hvis hesten eksempelvis har smerter på grund af overskydende væske i maven, kan den risikere at sprænge, hvis kolikken ikke behandles hurtigt. Fra at de kliniske tegn på kolik er tilstede, bør der ikke gå lang tid før din hest modtager behandling. Det kan også være, at dyrlægen i stedet for at komme med det samme, beder dig om at gøre specifikke ting, for at afhjælpe mindre koliksymptomer, men det kommer vi til senere.

Overvåg din hest så længe det er nødvendigt.

Nogle mennesker tror, at de kan kigge til hesten en gang imellem og ellers foretage sig alt muligt andet indtil dyrlægen kommer. Men en hest med kolik kan få det meget skidt meget hurtigt, så vi anbefaler, at du kigger til den mindst hvert 20. minut indtil dyrlægen kommer, eller symptomerne aftager, fordi hesten eksempelvis har gødet eller udviser tegn på bedring. Så kan du måske nøjes med at kigge til den to gange i timen.

50% af milde kolikker kan klares ved at gå med hesten

Ud og gå med din hest.

Indtil dyrlægen er ankommet, skal din hest ud og bevæge sig for at stimulere tarmbevægelserne og for at forhindre, at den kommer til skade, hvis den kaster sig på jorden. Omkring 50% af milde kolikker kan klares ved at gå med hesten, mener amerikanske dyrlæger.

Giv ikke hesten hø eller foder.

Tillad ikke adgang til foder (hø, græs eller mad), da mad kan forværre problemet. Selv når de har kolik, vil nogle heste stadig have lyst til at spise, måske endda overspise for at lindre smerten. Det forværrer situationen og stresser maven yderligere, hvis din hest indtager føde under kolik.

Giv ikke hesten vand.

Hvis hesten drikker vand op til at dyrlægen skal undersøge den, ved for eksempel at indføre en slange i dens mave, kan væsken i maven udspile maven, og i sidste ende sprænge den. Så vendt med vandet til at dyrlægen har været der. Hvis dyrlægen mener, at du selv kan afhjælpe kolikken ved at gå med hesten, så spørg til, hvornår i processen du må give din hest vand.

Giv ikke din hest smertestillende før dyrlægen har været på besøg.

Smertestillende medicin kan sløre, hvor ondt din hest egentlig har, og det kan derfor være svært for dyrlægen at stille den rette diagnose.

Sørg for at din hest er et sted, hvor den ikke kan komme til skade eller skade andre.

Hvis din hest har meget ondt, vil den sandsynligvis forsøge at smide sig på jorden. Det kan være farligt, især hvis det er en hoppe med føl. Sørg altid for at adskille mor og føl fra hinanden, men behold føllet i morens synsvidde, så hun ikke bliver yderligere stresset af situationen.

Læs også: Sådan spotter du kolik hos din hest

Gendelt artikel fra september 2019

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce