Læsernes bedste historier: Er din hest også staldens klumpedumpe?

Åh nej, ikke igen! Tabte sko, hovbylder, kolikanfald, foldskader, rideulykker osv, osv. Du har mere eller mindre dyrlægen i røret hver uge. Kort sagt: du har en hest, der ALTID formår at komme til skade. Du har flere gange overvejet, om ikke det var muligt at pakke dyret ind i bobleplast, for der sker altid noget søndag aften eller dagen inden i skal til stævne. Men fortvivl ej! Vi har spurgt Jer læsere, om I vil dele deres historier om Jeres uheldige heste. Og sandheden er, at der er rigtig mange af Jer derude!

En dyr fornøjelse

Af alle heste i stalden er din hest den, der har formået at falde over sine egne ben flest gange, siddet fast i boksen og fundet og spist de mest mærkelige genstande. Farvel til stævneplanerne eller genoptræningen. Og farvel til den trense, jakke eller anden lækre ting, du havde tænkt dig at købe denne måned. I stedet går alle dine dyrt-optjente sparepenge til doktor dyr – igen igen igen.

Den finder altid på noget nyt

Cindy: Jeg ved ikke hvad, min hest ikke er kommet til skade med! Så jeg har mange. 😅
Som 1 1/2 årig blev han sparket i hovedet af sin mor, tæt på øjet så han var nødt til at blive hæftet sammen. Som 2 årig bed han i kæden, fik den over næsen og trak sig så tilbage og flækkede den ene side af munden. 

Han har haft ledbåndsskade, fibersprængning i ryggen, hovbylder, vi har kæmpet med en stor foldskade i et år og nu er vi på 4. måned med et irriteret knæbånd nederst på tilhæftningen, som krævede en tur omkring Højgård i scintigrafi. Og sikkert en masse andre ting som jeg har fortrængt. 😂
Så ja, jeg er indehaver af en meget uheldig hest, som altid skal finde på noget nyt. 🙄🤦🏼‍♀️

Farvel dækken! Farvel sko!

Marika: Min knold har en dårlig vane med at lægge sig fast i boksen hvilket oftest resulterer i ødelagte dækner eller en ødelagt hest 🙄
I efteråret panikkede han i longe over en fugl, hvilket resulterede i at han stak af og styrede og kurede hen af fliserne så han måtte syes 3 steder hen af siden (selvfølgelig en søndag aften).

I december får han så konstateret mavesår, og oveni det skulle han da også lige have en ny sadel.
Da han endelig er ved at være klar igen, står dyret halt efter at have lavet noget dumt på folden og efterfølgende har han smidt en sko hver uge, i 5 uger.
For ca. 14 dage siden bliver han forskrækket i boksen og styrter med hovedet direkte ind i væggen, så han har nogle rigtig fine sår i hovedet. Og så sent som fredag morgen har knolden lagt sig fast i boksen igen 🤦🏼‍♀️ Farvel dækken!

10 minutter efter pengene var overført, gik det galt

Christina: Hah! Sådan en har vi. 
Jeg faldt for hende fordi hun havde en god afstamning.. Og endnu mere, da jeg talte med opdrætteren, som var ret opgivende overfor alle de hjem, den havde været ude i som forsøg på at være ridehest..

10 minutter efter jeg overførte pengene til opdrætteren, valgte den at galoppere ned i den anden ende af vores store fold og springe over hegnet.. 🤷🏼‍♀️
Den blev fanget og kom så ud på en anden fold med meget strøm i. Folden var 400×100 meter.. Hesten vælger så at rulle sig op ad hegnet og få benet viklet ind i det..🤷🏼‍♀️
Det gav så boksro med et ben, der skulle lappes sammen.. Den fik en kæmpe stor foleboks. Men da vandkopperne ikke var sluttet til endnu, fik den en stor balje vand ind i hjørnet i boksen.. Få timer efter var den kommet i karambolage med vandbaljen og stod nu med et stort sår på det andet ben også 🤷🏼‍♀️😳
Den har konstant små sår, træder altid sine sko af og har altid huller i sine dækkener 😳
Nogle gange har den så travlt på vej ind i boksen, at den er ved at skvatte.. 🤷🏼‍♀️Vi kalder den Rasmus’ hest, fordi den er så tosset, at det må være min kærestes hest 😂

Nu har min datter sat den i ridning, og det har hjulpet på dens klodsethed, og den har fået bedre styr på sine lange ben uden at komme til skade… Hullerne i dækkenerne arbejder vi dog stadig på 😂

Den åd en sikring (!)

Louise: “Ham her åd på et tidspunkt en sikring på hans nysgerrige færden gennem stalden…🤦🏼‍♀️ jeg lå vågen en hel nat, da jeg var sikker på, at han lå med fire ben i vejret næste morgen….kørte i stalden tidlig morgen og fik dissekeret hver pære i boksen….og fandt den 😂- heldigvis… Min far havde en god joke efterfølgende, selvfølgeligt indeholdende, at der var gået en sikring i pæren…..💡💡

På hans kun 4 år til maj, har han nået at lave en masse mærkelige ting, men heldigvis intet, der gør, at han ikke allerede er en fantastisk makker og ridehest. ❤️

Der kan nævnes: 
– Overfladisk skade i bagben som 1 års efter boks rul.
– Skade på venstre forben efter leg på fold som 1.5 års. 
– Brækket næseryg i højre side som 3 års. 
– Overfladisk skade på højre forbens knæ for nyligt grundet vild leg på folden.

Vi keder os aldrig !”

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce