de fleste hesteejere vil gøre alt for, at deres firbenede har det som blommen i et æg. Men selvom vi måske føler, at vi gør alt, hvad vi kan for at give vores heste et liv, som er så naturligt for dem som muligt, så kommer vi ikke udenom, at de må tilpasse sig den tilværelse, som vi hver især har sat dem i. Vi har drømme om, hvad vi skal opleve samme med dem. Vi har forventninger til dem. Vi forlanger noget af dem. Og det er uden, at de kan forlange noget som helst igen. Det kan kun forventes, at de bliver passet godt på, at de får mad igen i morgen og at de kommer ud at nyde solen, når den igen står op.
Hvis præmisser?
Har du nogensinde tænkt over, i hvor høj grad du har hest på hestens egne præmisser? Det kan være et svært spørgsmål at finde hoved og hale i. For hvordan har man overhovedet hest, på hestens præmisser? Hvornår er der i virkeligheden tale om ejerens egne, men måske nødvendige, behov? Lad os prøve at tænke lidt over det…
Mange måder at have hest på
Der er som bekendt mange måder at have hest på. Sådan er det, og sådan vil det blive ved med at være – og det skal der være plads til. Nogle har hest for at nå langt i sporten. Andre har hest for at ride den op i niveau og sælge den videre. Og så er der nogle, der blot har hest for hyggens og samværets skyld, og måske uden bestemte mål for øje. Nogle skifter ponyen ud med en ny, så snart rytteren er blevet for lang. Andre sælger måske hesten, fordi den ikke har præsteret som håbet. Der er også dem, som simpelthen ikke kan skille sig af med deres højtelskede ven, selvom pengene er små og tiden er knap.
Alle sammen har de forskellige syn på, hvad der er godt for hesten. Hvad den ene mener, mener den anden måske er helt forkert. Hvad den ene ser som det bedste for hesten, mener den anden er et udtryk for ejerens egne ønsker – og sådan kan man blive ved. De færreste bliver nok nogensinde enige om, hvorvidt det er godt eller skidt for hesten at have gamacher på på fold. Om et dækken overhovedet er nødvendigt, når hesten ikke er klippet. Eller om det er bedst for den at gå med eller uden sko.
Inde eller ude?
Er det “at passe godt på sin hest” at lade den gå ude 24/7, også i regn-, frost-, sne- og blæsevejr? Eller er det bedre for hesten at man tager den ind, så snart vejret bliver dårligt? Kan det måske være det bedste at lade den stå inde så meget som muligt, så den undgår skader? Eller er det omvendt med til at styrke den, når den går meget uden – også i regn og blæst?
Er det på hestens præmisser, når man giver den det dyreste foder på markedet? Eller er det snarere én af ejerens egne (forestillede?) præmisser om, hvad der skal til, for at den kan præstere sit bedste? Er det bedst for hesten at ride den hver dag? Eller ville den i virkeligheden have bedre af kun at blive brugt hveranden?
Hvornår er det ok at blande sig?
Er det okay, når vi blander os i naturens gang for at undgå, at hesten bliver syg? Nogle heste oplever aldrig at smage græssets sødme, alene på grund af ejernes – ganske forståelige – frygt for, at de skulle blive forfangne. Andre heste står altid alene på fold og får aldrig mulighed for at lege med en kammerat – også her for at undgå, at en skade skulle ramme. Men hvad er vigtigst? At lade hesten nyde græsset eller at forlænge dens liv? At blive socialiseret eller at undgå at komme til skade? Hvilke præmisser handler om hesten, og hvilke handler i virkeligheden om ejeren?
En balancegang
Det er noget af en balancegang at skulle have hest, når både den og vores egne behov skal tilgodeses. Hvis vi skulle have hest alene med tanke på, hvad der ville være bedst for den, ville vi så overhovedet få noget ud af det? Ville vi overhovedet kunne tillade os at sætte os op på hesten? Ville vi kunne forvare at stille den på en staldgang, hvor den er spændt fast i en kæde, ude af stand til at flygte, hvis den skulle blive bange? Tænk engang, hvis vi kun havde hest på hestens præmisser… Ville der så være ret meget spændende tilbage ved at være hesteejer? Måske er det alligevel meget godt, at vi også tænker på vores egne behov. Det store spørgsmål er blot, hvordan de skal vægtes i forhold til hestens. Hvad synes du?
Respekter andres holdning
Nu mangler vi bare det med de forskellige opfattelser af, hvad der er godt for hesten. Hvad gør vi med dem? Dem respekterer vi. Men vi skal også udfordre dem. At respektere betyder nemlig ikke, at man ikke må debattere. Når vi debatterer, oplyser vi hinanden. Men først når vi respekterer, lærer vi af hinanden. På den måde kan vi gøre hinanden til endnu bedre hestemennesker. Selvom vi altid gør det, som vi hver især mener, er det bedste for vores firbenede makkere, så skal vi altid huske at være kritiske over for os selv. Ikke kun over for andre. Måske gør vi det allerbedst ved jævnligt at stille os selv det spørgsmål, som det hele handler om: Hvordan kan vi bedst muligt have hest på hestens præmisser – og stadig selv få noget ud af det?
