Medlemsklubber under Dansk Ride Forbund kan frit bruge musik ved stævner uden at skulle betale det såkaldte Koda-vederlag. Det sikrer en aftale mellem forbundet og Koda og Gramex, der forvalter rettighederne for ophavsretsbeskyttet musik. Dansk Ride Forbund betaler en samlet pris for vores medlemsklubber, og vederlaget er dækket af klubbernes medlemskontingent.

Hvem er omfattet? 
Aftalen mellem forbundet og Koda og Gramex omfatter ridestævner, der arrangeres af medlemsklubber under Dansk Ride Forbund. Dermed dækker aftalen ikke arrangementer hvor Dansk Ride Forbund ikke er hovedarrangør eller i de tilfælde, hvor det sker i samarbejde med andre rideforbund, som ikke har indgået aftale med Koda.Aftalen betyder, at der kan anvendes musik som baggrund, ifm. opvisning, pausemusik samt musik på stævnepladser og langs ruter.

 

Se nærmere om vilkårene for brug af musik ved stævnerne her.