Som de fleste hestefolk er – travle mennesker med skole, studie eller fuldtidsjob og måske et par børn – oplever vi nogengange, at hesten ikke får så meget opmærksomhed, som vi egentlig godt kunne tænke os. Vi nyder at ride vores heste – selvfølgelig. Men fordi hverdagen ofte går op i lektier, madlavning, afhentning af børn – og helt sikkert meget andet – så glemmer vi nogengange, at vi har anskaffet os hesten for langt mere end bare ridningens skyld. Midt i hverdagsræset glemmer vi måske, at der er noget, som trods alt er vigtigere, end om boksen bliver muget til perfektion, eller om vi får trænet grundigt et bestemt antal dage om ugen. Men hvad er vigtigere end det? Det er forholdet til hesten. Samværet. Kontakten. Hyggen.

Som de levende væsener, heste er, har de i lige så høj grad brug for nærkontakt som os mennesker. Det får de fleste heldigvis rigeligt af på folden sammen med deres kammerater. Men når man som hest og rytter skal kunne fungere sammen som ekvipage – og ikke mindst fordi man som ejer bruger så mange kræfter, tid og penge på, at hesten skal have det godt – så er det også vigtigt at stoppe op og nyde det. Nyde, at der står et levende dyr foran én, som stoler på, tror på og lever for, at dens rytter skal have en ven at tage ud til og opnå nogle drømme sammen med. En livspartner, der ikke dropper dig, fordi du har sagt noget forkert eller gjort noget dumt. Den er der for dig, fordi du er der for den.

Vi skal huske at kigge vores hest i øjnene. Mærke dens mule. Høre den tygge veltilfreds på sit hø, når den er kommet ind fra fold. At hygge om sin hest er noget af det mest afslappende og livsbekræftende, en passioneret rytter og hesteelsker kan opleve. Bør vi ikke se sådan på det: Med alt den energi, vi hver især lægger i vores hest, skylder vi så ikke os selv lige såvel som den at nyde det? At finde glæde i at have hest er ikke nødvendigvis et spørgsmål om at opnå resultater, udvikle sig og hele tiden blive bedre. Det handler også om at nyde det, man har, lige nu og her.

Tænk engang, hvis din hest pludselig bliver revet fra dig – fra den ene dag til den anden. Hvis den bliver alvorligt syg og må aflives. Er det så kun de resultater, I har opnået, som du vil huske, eller vil du også mindes alle de hyggelige stunder, som I har haft sammen i stalden? Jeg tror, at alle vi hesteejere ville ærge os helt frem til den dag, hvor vi ikke selv er her mere, hvis vi ikke husker at stoppe op – bare fem minutter hist og her – for at værdsætte den hest, vi er så heldige at have i vores liv. Godt nok gør vi vores ypperste for at gøre dens tilværelse ethvert hesteliv mere end almindelig værdigt – men den tilfører så sandelig også vores liv en hel ubeskrivelig værdi. Det skal vi huske. Derfor spørger jeg dig: Har du husket at hygge om din hest i dag?