Det er ikke altid lige let at få sin hest til at blive i skridt – og slet ikke i en ordentlig én af slagsen. De fleste dressurryttere kender nok til problemet, at når galopøvelsen er ovre og den næste skal gennemføres i skridt, så er det langt nemmere sagt end gjort at få hesten til at slappe af og træde ordentlig igennem.

Turryttere har helt sikkert oplevet at sidde på en hest, der sagtens kan huske, hvor i skoven den sidst fik lov til at tage én af de helt store galopture. Ofte kan du som rytter ikke gøre så meget andet end at acceptere lidt småtrav ind til I kommer dertil, hvor hesten pludselig husker at “her sluttede galopturen vidst sidst” – hvis altså ikke du som rytter blot vælger at overgive dig og lade din hest løbe frem for fuld skrue.

Det samme gælder for en springrytter, der nok sjældent oplever, at hesten kan gå ind på en springbane, uden at begynde at trippe. Den spænder måske mere op end nødvendigt, og det kan i værste fald få konsekvenser for turen rundt på banen.

Hvad enten du rider dressur, spring eller elsker en tur i det fri, så kan det være givende at lære sin hest, hvornår skridt rent faktisk betyder skridt. Det handler mest af alt om at lære den at forstå – eller i hvert fald tro – at når den skal skridte, så venter der ikke nødvendigvis et trav- eller galopanspring lige rundt om hjørnet.

Her giver vi dig seks tips til at lære din hest, at den roligt kan slappe af indtil du fortæller, at der skal ske noget.

1Øv det på hjemmebane

Det første, du kan gøre, er at øve det på hjemmebane. Det vil sige hjemme i vante omgivelser på ridebanen, i ridehuset eller på de stier, hvor i oftest plejer at ride. Først når skridten sidder helt i skabet derhjemme kan du regne med, at det måske også vil lykkes på udebane.

2Hold schenklerne inde til hesten

Når hesten tripper og måske er på nippet til at gå frem i trav, så kan det være fristende helt at fjerne sine schenkler dens sider. Det gør dog blot udfordringen endnu større. Slipper du kontakten til hesten med dine ben vil du nemlig give den fri adgang til at løbe frem i sit eget tempo. Schenkelhjælpen betyder – som mange helt sikkert allerede ved – ikke bare “fremad!”, men kan også betyde “bliv hos mig”, så brug dem endelig til at holde kontakten til hesten.

3Forbliv afslappet

Som rytter skal man udvise præcis den følelse, som man gerne vil have ind i hesten. Når hesten er anspændt er det bare om at forblive så afslappet, som man overhovedet kan, også selvom man måske føler sig utryg, nervøs eller irriteret over hestens reaktion. Én måde at udvise afslappethed er ved at følge dens bevægelser. Når man gør det, kan man med sin rytme i sædet forsøge at strække hestens skridt, så de gradvist bliver længere. Du skal ikke drive hårdt fremad, men blot lade dine hofter følge skridtene og forsigtigt – og ikke mindst helt afslappet – forsøge at bryde hestens rytme. Dermed vil din afslappethed forplante sig i hesten.

4Saml tøjlerne forsigtigt op

Hvis du skal gøre klar til at sætte din hest frem i et trav eller galop, så er det vigtigt, at tøjlerne samles op så forsigtigt som overhovedet muligt. De fleste heste ved godt, at når rytteren tager tøjlen til sig, så er det fordi, at der skal ske noget. Derfor skal man begynde at tage lidt mere fat i tøjlen i god tid og gøre det centimeter for centimeter. En god øvelse kan være at samle tøjlen og slippe den igen mange gange, imens i skridter. På den måde lærer hesten at en afkortning af tøjlen ikke nødvendigvis betyder, at den skal til at gå frem.

5Berolig og ros hesten

Medmindre du er i gang med at ride et dressurprogram foran en dommer, så er det altid en god idé at berolige hesten med stemmen og med et klap. Husk også at rose den, når den reagerer, som du ønsker – men gør det forsigtigt, så roen bevares. Kontakten til din hest kan gøre den meget mere rolig og tryg, og det kan lede dens opmærksomhed væk fra, hvornår du mon giver den et signal til at gå frem.

6Varier dine overgange

Det sidste, du kan gøre, er at være opmærksom på, hvor du lægger dine overgange. Heste er – i hvert fald i nogle henseender – så umådeligt kloge, og de husker snildt, hvor de ofte får lov til at gå frem i tempo. Derfor er det om at være snu og komme dem i forkøbet. Nogle dressurryttere vælger at ride deres program spejlvendt hver anden gang, de øver det, mens andre bytter lidt rundt på gangarterne eller bevidst lægger overgangene nye steder. Som turrytter kan det være en kæmpe fordel at love sig selv, at man aldrig traver eller galopperer det samme sted to gange i træk. Springryttere kan måske prøve ikke altid at sætte i galop direkte fra skridt, men først sætte hesten frem i trav. Så kan hesten lære, at der er et stadie mellem “gå” og “fuld fart frem”.