Svenske Anna Blomgren-Rogers ser motivation og tillid som de to vigtigste grundsten for den succes, hun har opnået som grand prix-rytter i dressur. Efter i en årrække at have rejst verden rundt for at lære af dressurens mestre lever hun i dag i Tyskland. Sammen med sin mand, australske Will Rogers, kombinerer hun dressurens højeste niveau med æstetisk miljøtræning. Til deres opvisninger konfronterer Anna både motorkøretøjer, ild og store blafrende stykker stof sammen med sin majestætiske skimmel, Tørveslettens Quattro. Ikke et ører rykkes, og ikke én tvivlende mine er at finde hos den tillidsbårne ekvipage. Anna og hendes hest er der både for hinanden og med hinanden – og det har krævet tålmodighed at nå dertil.

LÆS ARTIKLEN >> KLIK HER

Vi har mødt Anna til en snak om, hvordan man opnår det, hun kan. Hvad kræver det at kunne opfylde sine drømme, og hvordan holder man både sin hest og sig selv motiveret hele vejen igennem? Noget af det vigtigste, Anna har videregivet til os er, at dressurens sværeste kunst ikke ligger i hesten, men i rytterens måde at arbejde med den.

Karrieren igennem har Anna lært, at selv når man fejler, lærer man noget – og på den måde vinder man altid. Selvom man ikke vinder sin klasse, vinder man noget erfaring, og det kan være med til at bringe én tættere på sin drøm. Selv har hun oplevet, hvordan det at tabe kan give endnu mere blod på tanden.

LÆS ARTIKLEN >> KLIK HER

”Indimellem går man bare hjem og græder og er sur på sig selv, fordi man er kommet på sidstepladsen. Men det er faktisk også dér, man lærer mest,”forklarer hun og fortsætter med anekdoten:

”Min første hest var en springhest, som jeg red dressur på. Vi red landsstævner, og da vi skulle i gang med at ride internationale stævner, kom vi på sidstepladsen. Jeg troede ellers, at vi var så gode, for vi havde vundet mange landsstævner. Når sådan noget sker, går man hjem og tænker over, hvad man kan gøre bedre – og så kan man måske vinde konkurrencen næste gang.”

LÆS ARTIKLEN >> KLIK HER

Oplevelsen har fået Anna til at forstå, at man ikke skal fokusere for meget på én stor drøm, for den vil ofte ligge langt ude i fremtiden. I stedet skal man koncentrere sig om nogle mindre mål, som på sigt kan være med til at bringe én tættere på drømmen. Med andre ord gælder det for Anna om at fokusere på, hvad man har – ikke på, hvad man ikke har – og nyde det, man opnår undervejs.