Af Anja Thorup Jensen, Moderne Hestehold
Cand. Scient. Med speciale i hesteadfærd og -velfærd

I disse dage falder temperaturen, og vinteren er for alvor begyndt at få tag i Danmark. For mange kan det måske gøre, at sofaen foran brændeovnen trækker lidt mere end den kolde stald gør. Og at både rideturene og den øvrige tid i stalden derfor reduceres til et minimum. Og har man ikke adgang til et ridehus kan det være en yderligere hindring for at holde hesten i gang, eller måske endda forbedre dens træningsniveau, i løbet af vintermånederne. Men på trods af vinterens mørke, fugt og kulde kan det sagtens lade sig gøre at få mange skønne ture og oplevelser sammen med sin hest. Tænk bare på en ridetur i skoven en frostklar vinterdag med blå himmel og sneklædte marker. Eller en stille aftenridetur i måneskin og med rimfrost på folde, marker og træer.

LÆS ARTIKLEN >> KLIK HER

Påklædning er vigtig
Hvert år modtager skadestuerne forfrosne ryttere. Det er typisk frostskader på lårene og i ansigtet der ses, men også hænder og fødder er særligt udsatte.

Forfrysninger kan opstå ved alle temperaturer under nul grader. Jo lavere temperaturen er, jo hurtigere opstår der kuldeskaderne. Hvis der samtidig er meget vind og/eller nedbør vil afkølingen fremskyndes betydeligt. Det der sker når kroppen udsættes for en kraftig kuldepåvirkning er, at de små blodkar i de yderste dele af kroppen trækker sig sammen, hvorved blodtilførslen til vævet aflukkes.

LÆS ARTIKLEN >> KLIK HER

Reaktionen er fornuftig for kroppen, da det reducerer varmeafgivelsen i de kolde omgivelser. Men genoprettes blodtilførslen ikke, kan der opstå skader. De første tegn på vævsskader ses som en vokshvid farvning af legemsdelen. Tilstanden ledsages af snurrende fornemmelser og senere følelsesløshed. Opnås der ikke tids nok genopvarmning, kan der optræde blærer, og vævet kan blive meget smertefuldt. Længere tids kuldepåvirkning kan resultere i vævsdød hvor huden bliver blåsort.

LÆS ARTIKLEN >> KLIK HER

Heldigvis er det dog som oftest kun lette forfrysninger man ser hos ryttere. Både hvis du har fået lette forfrysninger, og hvis du generelt ”bare” er blevet gennemkold, skal du sørge for en forsigtig opvarmning. Dette gøres bedst i lunkent vand på ca. 40 grader indtil vævet begynder at få normal farve igen. Man skal ikke skrubbe på de forfrosne områder, eller forsøge opvarmning over åben ild. Hvis der ikke ses fuldstændig normalisering af vævet, er det vigtigt at søge læge.