Pressemeddelelse fra Mosson Stable

Hestestalde rundt om i landet halter voldsomt efter, når det handler om at få digitaliseret stalddriften, og det kan mærkes på bundlinjen. En ny app skal sikre, at knowhow, vigtig information og beskeder ikke går tabt, og at stalden og den enkelte hest bliver mere konkurrencedygtig.

Hvornår fik hesten sin sidste ormekur? Hvilke vacciner mangler? Hvad med tænder, sko og kosttilskud? Og hvad med programmet for dagens træning? Der er nok at holde styr på rundt om i landets hestestalde, og medarbejderne skal have mange bolde i luften på en gang. Det er intet under, at der indimellem sker fejl, forglemmelser eller videns tab.

To søstre fra Aarhus har sat sig for at løse den udfordring ved at samle alle staldarbejdernes bolde op og lave dem til en app, der betyder, at den enkelte staldmedarbejder ikke længere behøver at have 100 ting i hovedet på en gang, men kan koncentrere sig om arbejdet med hestene.

”Det er vores mål at give hele stalddriften i Danmark et tiltrængt, digitalt løft. Derved kan vi både styrke hestenes performance og mindske fejl i forholdene omkring hestene og gøre hverdagen lettere for alle i stalden,” siger Julie Liv, direktør for Mosson, der leverer appen, Mosson Stable.

Overblik, overblik, overblik
I en stald med 20 heste er det klart, at man hurtigt glemmer, hvilken hest der har fået en given vaccine, hvis man ikke hurtigt får det skrevet ned. Men selv stalde med to heste kan have glæde af en digitaliseret kommunikation. Appen hjælper ved at strukturere alle de praktiske gøremål i stalden og give et overblik over, hvornår det er tid til hvad. Derudover kan man planlægge træning og andre aktiviteter i stalden og styrke kommunikationen omkring pasning, pleje og træning af hestene.

”Når man ser på de fejl, misforståelser og forglemmelser, der sker rundt om i landets stalde, er der ingen tvivl om, at der er mere end bare penge at spare ved at få digitaliseret sin kommunikation i stalden. Det handler i høj grad også om medarbejdertrivsel. Glade, mindre stressede medarbejdere er mere kompetente og tålmodige medarbejdere, og det giver i sidste ende et bedre afkast i enhver virksomhed – og det er selvfølgelig også gældende i en hestestald,” siger Julie Liv.

Gode erfaringer fra mange forskellige typer stalde
Appen er udviklet og gennemtestet i samarbejde med danske og svenske stalde inden for både væddeløb, spring og dressur.

Travsporten har været i gang med appen i længst tid, og både årets vinder af det Svenske Trav Derby, Who’s Whos hos Menhammar i Stockholm og den Danske Hoppe Derby vinder, Commit Bom Bay, hos Travtræner Nicolaj Andersen, er heste som dagligt registreres i Mosson Stable.

”Om du er inden for travsport, dressur, spring eller noget helt fjerde, og om du har et eller 21 heste, så handler det i bund og grund om at få hverdagen i stalden og omkring hesten til at glide bedst muligt. Fungerer hverdagen, så fungerer medarbejderne og så trives hestene,” siger Julie Liv.