Skrevet af Cand. Scient. Agrobiolog Christina Kryder Pedersen fra St. Hippolyt.

Sommeren er over os, og indtil videre har vi haft en rigtig god forsommer med meget høje temperaturer i længere tid. Derfor er det tid til at genopfriske det vi ved om væske, elektrolytter og hvordan varmen påvirker behovet. Væske- og elektrolyttabet øges, hvis det samtidigt er varmt, når hesten trænes. Det er derfor vigtigt at kende til de fysiologiske behov, og hvordan hestens behov dækkes på bedst mulig måde.

1Hvor meget vand har hesten brug for?


Udover fysiologiske ændringer som fx drægtighed og laktation er de mest markante faktorer, der påvirker hestens vandbehov, træning og klima herunder temperatur og luftfugtighed. For at komme af med varmen vil hesten begynde at svede. Jo varmere det er, jo mere sveder hesten, og jo mere væske taber den.

Varmere temperaturer og høj luftfugtighed øger hestens behov for at regulere temperaturen gennem øget svedproduktion. Konsekvensen ved at svede meget er, at hesten samtidigt mister store mængder væske og elektrolytter. Uden erstatning af både elektrolytter og væske i længere tid vil hestens evne til at præstere og restituere sig, ligesom dens generelle trivsel reduceres.Vand udgør lidt over 65 % af hestens kropsvægt, og for en 500 kg hest svarer dette til mere end 325 liter vand.

Heste på grønt og frodigt græs får en meget stor del af deres vedligeholdelsesvandbehov dækket derigennem, hvorimod heste, der udelukkende går på gult, tørt græs eller får tørt hø eller wrap har et større behov for vand på grund af det høje tørstofindhold og dets vandbindingsevne. Derfor ses det ofte, at heste på grønt og frodigt græs drikker mindre fra vandkarret end heste, der udelukkende får tørt hø.

I tabellen herunder ses hestens vandbehov under vedligehold og moderat træning ved forskellige temperaturer.

Hest i: Ca. vandindtag pr. 100kg kropsvægt Gennemsnit vandindtag pr. dag for 500kg hest
Vedligehold 20C° 5 liter 21-29 liter
Vedligehold 30-35C° 9,6 liter 42-54 liter
Moderat træning 20C° 8,2 liter 36-46 liter
Moderat træning 30-35C° 16,4 liter 72-92 liter

Generelt er hesten rigtig god til selv at regulere væskeindtaget, så længe der er rent vand tilgængeligt både i boks og på fold. Heste drikker mere, når der er vandspejl, og derfor er det en god idé, at have baljer eller vandkar på folden. Dette kræver til gengæld en del rengøring, da hesten drikker mere, hvis vandet er rent. Derudover tyder det på, at heste drikker mindre, hvis vandet er varmt, og de generelt foretrækker koldt vand – også om vinteren. Dog viser nogle undersøgelser, at har hestene om vinteren kun adgang til varmt vand, så drikker de volumenmæssigt mere, end hvis de kun har koldt vand tilgængeligt.

2Træning

Intensiteten af hestens træning er ofte svær at definere, og ofte er det ejerens vurdering alene, der afgør, hvorvidt hesten er i let, moderat eller hård træning. Nedenstående skema beskriver, hvordan træning rent videnskabeligt kategoriseres. Det kan være en hjælp til at definere på hvilket niveau, hesten trænes og derved give en indikation på hestens gennemsnitlige vandindtag (NRC 2007 og EACN 2013).

Træning timer/uge Gennemsnitlig hjertefrekvens
Let arbejde 40 % skridt (24 min/time)

50 % trav (30 min/time)

10 % galop (6 min/time)

1-3 timer/ uge 80 slag/min
Middel arbejde 30 % skridt (18 min/time)

50 % trav (30 min/time)

10 % galop (6 min/time)

10 % spring eller højere
dressurøvelser (6 min/time)

3-5 timer / uge 90 slag /min
Hårdt arbejde 20 % skridt (12 min/time)

50 % trav (30 min/time)

15 % galop (9 min/time)

15 % sprint, spring eller højere dressurøvelser (9 min/time)

4-5 timer / uge 110 slag / min
Intensivt arbejde Samme som ovenfor inkl.
sprint, spring eller højere dressurøvelser,
elite langdistance,
3 dages militarystævne eller
væddeløb
6-12 timer / uge eller

1 times højere hastighed galop/ væddeløb

110-150 slag / min

Under træning dannes der varme, når musklerne trækker sig sammen. For at undgå at varmen får kropstemperaturen til at stige, skal varmen fjernes fra kroppen. Det sker ved, at varmen overføres til blodet og transporteres til huden, hvor det nedkøles ved hjælp af de temperaturer, der er uden for kroppen. Når hesten trænes, udvider den sine porer i huden samtidigt med, at den øger sin vejrtrækning, så varm luft kan komme ud den vej også. Omgivelsernes temperatur og luftfugtighed har indflydelse på, hvor våd hesten bliver, da den varme, fugtige luft, der fordamper fra huden, bliver på huden som sved, hvis luftens fugtighed er høj. Når huden bliver våd, bliver kroppen samtidigt kølet ned på en meget effektiv måde.

3Dehydrering

Hvor meget væske og elektrolytter hesten taber under træning er påvirket af, hvor længe der trænes samt intensiteten af træningen.

15-20 grader C 30-35 grader C
Hest 500 kg i moderat træning 6-7 liter sved / time 10-15 liter sved / time

Dehydrering opstår, når hesten har tabt 6-7 % af kropsvægten i væske, hvilket for en 500 kg hest svarer til 30-35 liter. I en stor hest på omkring 500 kg kan der være op til 60 liter væske til stede i hestens stortarm, og det er blandt andet her, hesten henter væske, når den skal præstere i længere tid fx. i forbindelse med langdistance eller lignende længerevarende præstationer. En fodring, som er høj på fibre, øger tarmens evne til at suge væske, hvilket er en meget stor fordel for at undgå dehydrering.

Hestens træningsniveau har sammen med temperaturen indflydelse på, hvor meget hesten sveder, og dermed også hvor meget den drikker og hvorvidt den skal have ekstra elektrolytter i sit foder.  Derudover varierer forholdet mellem de forskellige elektrolytter i hestens sved mellem trænede og utrænede heste.