Krybbebidning er når hesten sætter sine fortænder om faste genstande. Det er for eksempel krybber, stalddøre eller hegn. Hestens øverste del af halsen trækkes mod genstanden, og hesten suger luft ind. Det kan resultere i en form for gryntelyd.

For 50 år siden troede man at hestene var krybbebidere enten når de kedede sig eller var i kroniske smerter. Nogle troede at det udløste endorfiner. Andre troede at heste krybbebed når de var sultne og derved fyldte maverne med luft for at føle sig mætte.

I virkeligheden er der mange faktorer der spiller ind når det kommer til krybbebidere. En af dem er diæten. Undersøgelser viser at når heste bliver fodret med korn øges tendensen til at krybbebide. Heste, hvis diæt bestod af sødt foder, krybbebed 30% af dagen – når de blev fodret kun med havre, var det kun 16% af dagen. Æbler, godbidder, gulerødder og æbler indeholder nok sukker til at det kan anspore krybbebidning.

Hvis hesten har gået længe uden foder kan de udvikle fysisk og psykisk stress, hvilket også kan resultere i krybbebidning.

Krybbebidning og mavesår
Der er muligvis en forbindelse mellem krybbebidning og mavesår. Hvad forbindelsen er, vides dog ikke endnu. Når hestene bider i krybben stimuleres vagus nerven, hvilket formindsker mavesyre. Føl som krybbebider har flere mavesårsproblemer end føl som ikke krybbebider.

Krybbebidning er muligvis arveligt. Det tror man, da fuldblod er den race med flest krybbebidere med en procentdel på 10%. Ved andre racer som har samme levevilkår som fuldblodshestene forekommer krybbebidning slet ikke lige så hyppigt. Derfor kan man overveje om krybbebidning er noget der kommer gennem generne.