Agrobiolog gør dig klogere på diarré hos din hest

Annoncørbetalt artikel
St. Hippolyt logo

Når hesten har diarré, efterlader den tynde og vandige gødning ikke kun synlige spor på hestens ben og hale. Det sætter også sine spor i hestens tarm og påvirker hestens velbefindende. Årsagerne til diarré kan være mange og medfører ofte mange frustrationer hos hesteejeren. Her kan du læse, hvad agrobiolog Carina Beblein fra St. Hippolyt skriver om at imødekomme og undgå diarré hos hesten; en problemstilling som ganske ofte forekommer, når man har hest i den danske klima.

Skrevet af Cand. Scient. Agrobiolog Carina Beblein fra St. Hippolyt.

Hvordan påvirkes hesten af diarré?

Diarré kan deles op i akut eller langvarig/kronisk diarré. Ved akut diarré er hesten alvorligt syg, den mister meget vand på kort tid, samtidig med at den hverken vil spise eller drikke. Akut diarré kan bl.a. skyldes forgiftning, ormeinfektion eller bakterieinfektioner, fx Salmonella eller E. coli. Akut diarré har en lavere forekomst end langvarig/kronisk diarré. Diarré anses for at være længerevarende, hvis den varer længere end 7-14 dage. Under den langvarige/kroniske diarré er hesten ikke akut syg, men det kan være meget generende for hesten og kan udvikles sig til at blive alvorligt. Uanset om det er akut eller kronisk diarré, bør dyrlægen altid kontaktes for en udredning og en handlingsplan.

Årsagen til langvarig/kronisk diarré kan være foderbetinget, men kan også skyldes sand- eller toksinophobninger i tarmen. Flere studier viser, at nogle former for antibiotika også kan være medvirkende til diarré. Yderligere viser andre studier, at diarré kan være symptom på mavesår, især hos føl. Disse eksempler bekræfter, at det er en multifaktoriel sygdom, altså at der er mange forskellige faktorer, der kan være skyld i, at hesten får diarré.

Fælles for alle former for diarré er, at tarmslimhinden påvirkes eller beskadiges, samt at mikrofloraen i bagtarmen forstyrres og i værste fald nedbrydes. Når mikrofloraen forstyrres, nedsættes dens funktion. Dette reducerer mikrofloraens kapacitet til at nedbryde næringsstofferne, og derved mindskes optageligheden af næringsstoffer i tarmen. Diarré resulterer altså i, at hesten ikke kan udnytte sit foder optimalt og mindsker dens velbefindende.

Læs også: Det skal du IKKE gøre, hvis din hest får kolik

Syg hest
Diarré forårsager en forringelse i hestens velbefindende. Foto: Shutterstock.

Ingen hest uden mikroflora

Hesten har et naturligt forsvarssystem, nemlig mikrofloraen. Mikrofloraen kan holde uønskede mikroorganismer nede og derved reducere risikoen for diarré. Et velfungerende forsvarssystem kræver en velfungerende mikroflora. En optimalt fungerende mikroflora har mange forskellige gavnlige mikroorganismer (bl.a. bakterier og protozoer), hvis primære funktion er at forhindre vækst af uønskede bakterier såsom fx. E. Coli. Tarmens mikroorganismer kan forebygge vækst af uønskede mikroorganismer på forskellige måder:

  1. De kan fysisk blokere de steder, hvor de sygdomsfremkaldende mikroorganismers kan binde sig.
  2. De kan gennem produktion af bl.a. kortkædede fedtsyrer ændre tarmens surhedsgrad og gøre tarmmiljøet uhensigtsmæssigt for de uønskede mikroorganismer, så de ikke trives og går til grunde.
  3. Nogle mikroorganismer danner i forbindelse med omsætning af næringsstoffer nedbrydnings-produkter, som virker hæmmende på de sygdomsfremkaldende mikroorganismers vækst.

Foderbetinget diarré kan skyldes en ubalance i mikrofloraen, hvor de gavnlige mikroorganismer sættes ud af funktion, og derfor ikke kan opretholde det naturlige forsvarssystem.

Læs også: Æbler: Hvor mange må du give, hvor må du plukke dem, og hører de til på folden?

Foderbetinget diarré – simple kulhydrater

Kulhydrater bliver enten fordøjet af enzymer i tyndtarmen eller fermenteret af mikroorganismer i bagtarmen. Formen for nedbrydning afhænger af kulhydraternes kompleksitet. Som udgangspunkt nedbrydes simple kulhydrater (sukker og stivelse) enzymatisk af enzymer i tyndtarmen, mens komplekse kulhydrater (fibre) fermenteres i bagtarmen.

Alle simple kulhydrater bør nedbrydes under den enzymatiske fordøjelse i tyndtarmen og aldrig nå bagtarmen. Men eftersom tyndtarmen kun har en vis kapacitet til at nedbryde simple kulhydrater, kan kapaciteten overskrides. Hvis dette sker, vil de simple kulhydrater ende i bagtarmen, hvor de fermenteres.

Fermentering af simple kulhydrater resulterer i et fald i pH-værdien. Dette skyldes, at mælkesyrebakterierne nedbryder de simple kulhydrater, og i denne proces frigiver mælkesyrebakterierne mælkesyre. Ved en høj andel af stivelse i bagtarmen forstyrres balancen i mikrofloraen, idet der bliver et overtal af mælkesyrebakterier, som fører til lav pH i bagtarmen.

Tarmens mikroorganismer er følsomme overfor selv den mindste ændring, og en forsuring af tarmen kan medføre en betydelig forskydning i mikrofloraen med det resultat, at mange af mikroorganismerne dør. Når mikroorganismer dør, frigives der en række toksiner (giftstoffer), som irriterer tarmslimhinden og medfører utæthed i tarmen. Når tarmen bliver utæt, kan den potentielt lade flere uønskede stoffer passere over tarmvæggen, hvilket kan forårsage inflammation og øge risikoen for diarré.

Mykotoksiner

Fodermidler af dårlig kvalitet kan også være en årsag til diarré. Vejrforholdene i Danmark giver ideelle vækstbetingelser for skimmelsvampe, hvilket betyder, at afgrøderne kan være genstand for svampevækst. Derudover kan der udvikles skimmelsvampe under opbevaring og bearbejdning af afgrøder, hvis ikke foderet produceres og opbevares under korrekte forhold.

Korn og grovfoder er eksempler på afgrøder, som kan indeholde skimmelsvampe og svampetoksiner. Det er derfor vigtigt at tildele fodermidler af en god hygiejnisk kvalitet. Grovfoder af dårlig hygiejnisk kvalitet kan ses ved eksempelvis støv eller synlige mugpletter på eller i ballen. Opdages der en mugplet på ballen, er dette et tegn på, at ballen indeholder skimmelsvampe og/eller toksiner, i så fald bør ballen ikke bruges. Tarmens mikroorganismer trives bedst i et stabilt og fiberholdigt miljø, og grovfoder af god kvalitet kan være med til at forebygge diarré.

Ungheste æder hø
Hestens mikroflora har blandt andet brug prebiotika fra fibre. Det findes for eksempel i godt grovfoder. for Foto: Shutterstock.

Stabilisering af mikrofloraen

For at hjælpe hesten bedst muligt igennem den foderbetingede diarré er det vigtigt at give mikrofloraen de bedste vilkår, så de gavnlige mikroorganismer begynder at formere sig og trives igen. Tildeling af pre-og probiotika kan understøtte den mikrobielle balance og derved stimulere hestens tarmfunktion. Prebiotika er foderkomponenter som bl.a. fibre, der stimulerer vækst og aktivitet hos bakterierne i mikrofloraen. Eksempler på prebiotika kunne være letopløselige roe- gulerods- og æblefibre eller bygkim. Netop letfordøjelige næringsstoffer kan være nødvendige i perioden med diarré, da der vil være nedsat absorption af næringsstoffer.

Probiotika er levende mikroorganismer, der i et passende omfang medfører en gavnlig effekt for hesten. Eksempler på probiotika er mælkesyrebakterier og gærkulturer. Ølgær er en ofte brugt gærkultur, som med fordel kan tildeles heste med diarré for at øge forekomsten af gavnlige mikroorganismer og reducere væksten af potentielt skadelige mikroorganismer.

Væskebalancen

Kendetegnet for diarré er, at gødningen bliver tynd og/eller vandig. Det kan også vise sig som eftersprøjt. Årsagen til, at gødningen bliver vandig eller tynd, er, at kroppen afgiver væske til tarmen. Dette medfører, at næringsstof- og vandoptagelsen reduceres. Det betyder imidlertid, at hestens væskebehov øges, og at der er en risiko for, at hesten bliver dehydreret. For at rette op på væskebalancen skal hesten indtage ekstra væske. En af måderne, hvorpå hestens vandindtag kan øges, er ved at tilbyde vådfoder fx våd mash. Mash kan være en god kilde til prebiotika, ligesom der på markedet findes mash-produkter, som også indeholder probiotika.

Diarré forårsaget af sandophobninger

Sand i tarmene kan især være et problem hos de heste, som går på jordfolde eller nedbidte græsfolde. Ophobes sandet i tarmene, bør hesten hvis muligt flyttes til andre græsningsarealer. En anden mulighed kan være at tilbyde hesten grovfoder i en beholder på folden, således at grovfoderet er løftet fra jorden. Samtidig kan hørfrø eller loppefrøskaller tildeles for at forsøge at rense tarmene for sandpartikler. Hørfrø og loppefrøskaller udskiller en slim, når de kommer i kontakt med tarmvæsker. Denne slim kan binde bl.a. sandpartikler og derved føre dele af sandet ud med fæces.

Læs også: Dårlig mave hos din hest? Det her kan du selv undersøge

Artiklen er oprindelig bragt i februar 2018.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce