Kæbeleddet er det lille led der sidder på hver side af kraniet. Det  åbner og lukker munden, når hesten spiser og bevæger sig i tre planer, når det tygger, og det har en biomekanisk sammenhæng med 1-3 nakkeled.

Det sidste årti er der kommet mere og mere fokus på dette lille stærke led, men på trods af vigtigheden af funktionen er der meget lidt forskning i, hvordan problemer i dette led kan få indflydelse på hestens helbred. Problemer i kæbeleddet kan vise sig som besvær med at tygge, vægttab, headshaking, hovedsky og problemer med biddet. Eller med haltheder og urenheder i forparten, forpartssyndrom og skulderproblemer. Det kan være  det starter med være sværere på den ene volte, måske drejer den dårligere til højre end til venstre, bliver pludselig uren og til sidst halt på det ene forben. Det bliver behandlet af en dyrlæge, hesten bliver haltfri og efter et stykke tid opstår samme problem igen.

Så hvordan kan hestens tænder hænge sammen med et skulderproblem? Eller en tilbagevendende seneskade i det ene forben? Eller med headshakeri? Og hvordan kan det hænge sammen med problemer i samlingen? Det er der en biomekanisk forklaring på, som jeg vil forsøge at dele med læserne i denne artikel.

Jeg får en hest i behandling,  der er begyndt at slå fra i ridningen på den ene volte. Bøjer sig ikke rigtigt og stiver sig. Der er ikke umiddelbart sket noget med hesten. Jeg finder en roteret kranieknogle og en spændt kæbe på den ene side, og får rettet 80 % af det men anbefaler at hesten får kigget på tænderne, da min undersøgelse viser at det sandsynligvis stammer herfra. Hesten får en hestetandlæge, ud og det viser sig ganske rigtigt, at den har alt for høje kanter i den side hvor kæben var spændt og låst. Den har så ikke tygget rigtigt i den side, hvilket giver en ubalance i hele bidfunktionen som forplanter sig op igennem systemet fra kæbeled til strube til vejrtrækning til forpart,  og den stiver sig til samme side.

Hesten går herefter uproblematisk og har ingen stivheder mere. Dette er et typisk eksempel på et vellykket samarbejde imellem tandlæge og osteopat.

Det er fordi at hele muskel/bindevævskæden hænger sammen fra tænder til forben. Som en kæde eller et vogntog der er koblet sammen, sådan hænger anatomien også sammen. Tænderne sidder fast i kæben, som sidder som en tung knogle på kraniet, som hænger fast i nakken, som sidder fast på forparten – osv. Derfor kan man lave en muskel-bindevævskæde der ser sådan ud:

skulderproblem

TMJ (tempero-mandibular-joint) hedder kæbeleddet i fagsprog. Der er placeret et på hver side af kraniet. Den ene knogle er den store underkæbe som hedder mandibula (1) Den danner led med kranieknoglen os temporale (10) – også kaldet tindingeknoglen. Dette store led er er et meget kompliceret led rent biomekanisk, da det har en dobbelt bevægelse. Det både åbner, lukker og ruller samtidigt. Så hvis bevægelsen ikke fungerer korrekt, tygger hesten dårligere i den ene side, og det kan bl.a få indflydelse på slidtagen af tænderne og kranieknoglernes position, da det er store kræfter der påvirker kraniet under en tygning.  Man har målt at hesten påvirker tænderne med op til , når den tygger.

Hvis der ikke er balance i kæbeleddet, kan det få indvirkning på hestens bevægemønster. Og omvendt kan ubalancer et sted i kroppen forplante sig helt frem til kæbeleddet. Fordi underkæben er en meget tung knogle, og hesten går med hovedet hængende, får tyngden en stor indflydelse på resten af kroppen, hvis kæbeknoglen ikke bevæger sig normalt. Kæben svinger i medbevægelse når hesten går fremad. Gør den ikke dét pga låsninger, så får det en indvirkning på hele den side.

Det kan jeg som osteopat undersøge og behandle, ofte bedst i samarbejde med en hestetandlæge, da det næsten altid hænger sammen.

skulderproblem

Tindingeknogle, skulderblad og bækkenknogle arbejder sammen, derfor kan man ikke adskille disse strukturer, så hvis hesten har et skævt bækken må man altid undersøge kraniet for at finde ud af, om det kan stamme derfra. Min erfaring siger mig, at det er tilfældet 8 ud af 10 gange. Dvs har man bækkenskævheder, der kommer tilbage efter at være blevet rettet, skal der sandsynligvis ses på kraniet for at finde årsagen til bækkenskævheden.

Én dum tand – stor betydning

Dyrlæge og hestetandlæge Mette Aarup og jeg var på kursus i hestens kæbeled med den meget anerkendte hollandske hesteosteopat Jan Vlueggen, stifter af Vlueggen Instituttet i Tyskland.

Det var et tredages kursus, og vi var spændt på hvad han kunne fylde på i tre hele dage. Det viste sig ikke at være noget problem. Kæbeleddet hænger sammen med hele forparten og fordøjelsessystemet. Dvs. fordøjelsen starter i munden. Tygger hesten ikke maden ordentligt kan det starte et mavesår, som kan forskubbe hele den meget fine biokemiske proces der hedder fordøjelsen, og ende med skjoldbrugskirtel problemer, hormonelle forstyrrelser og adfærdsproblemer. Så en dum tand kan betyde en hel verden for en hest.

Hele det system der bliver sat i gang af at tygge sin mad, udskiller en masse enzymer, der skal nedbryde maden i mavesækken for at sende det videre ned i tyndtarmen, hvor det starter en ny proces som er afhængig af de stoffer der er blevet udskilt længere oppe i systemet. Så starter man forkert, falder hele programmet fra hinanden. Som når du vasker din bil, du starter med at gøre bilen våd, derefter sæbe den ind, skylle den og til sidste tørre den. Hvis du starter omvendt virker det ikke, og bilen bliver ikke ren.

Bevæger kæbeleddet sig ikke harmonisk, når hesten bevæger sig rundt med eller uden rytter, så ændrer det biomekanikken hele vejen ned i det forben, hvor kæben er låst. Det kan ende med et seneproblem eller halthed i et forben, som hvis det er tilbagevendende evt kan løses ved at finde årsagen i kæben.

Som konsekvens af de problemer der er beskrevet i denne artikel, har jeg etableret et samarbejde med nogle hestetandlæge, hvor vi i nogle tilfælde kommer ud samtidigt, så jeg kan rette hesten indefra mundhulen, hvilket kun kan gøres under bedøvelse.  Det er også vigtigt at checke hestens kæbeled efter den har haft mundspærre under bedøvelse, da tindingeknoglen kan rotere pga mundspærren, og ikke altid roterer tilbage, hvilket kan skabe ændringer i bevægemønsteret, og endda i nogle tilfælde være starten på en kedelig headshakerperiode. Det kan være ret nemt at rette, hvis det er en ren biomekanisk forandring.

Indlægget er skrevet af behandler Sidsel Sommer.

Besøg Sidsels hjemmeside >> KLIK HER