Er en part en god idé?

Blog af Cecilia Rosell, Hooves brandambassadør.

Er en part en god idé? Det er helt sikkert et emne med rigtig mange forskellige meninger, men fra mig er det et stort, klart rungende JA! Jeg har stået på begge sider, jeg startede nemlig mit “rigtige” hesteliv, efter mange år på rideskole på en partpony, det var helt sikkert den rigtige beslutning for lille 11 årige mig på daværende tidspunkt, det gav mig en god mulighed for at lære hvordan livet med heste rigtigt er, men samtidig uden det kæmpe ansvar der ligger i at have sin egen hest.

Det er faktisk kun to år siden at jeg fik min egen hest, på trods af over 15 år i hesteverden, for jeg har faktisk altid redet på rideskole, haft part eller lånehest, så da jeg fik min islænder var der slet ingen tvivl, jeg skulle have en part til at hjælpe mig. Jeg ville ikke kunne leve uden min fantastiske part, hun gør simpelthen SÅ meget godt for både mig og min hest. Jeg er fysisk handicappet og har derfor rigtig mange dårlige dage hvor mine kræfter er for små til at ride, så her er det virkelig godt for mig at have en part, der kan tage over de dage jeg ikke kan klare det.

Men det er bestemt ikke kun på grund af mit handicap jeg har en part Jeg er nemlig også studerende, så min tid kan godt være rigtig begrænset, mit overskud i minus og det skal virkelig ikke gå ud over min bedsteven, min hest, for han forstår det jo ikke, så det er altså virkelig rart at vide at jeg har 2 dage om ugen hvor jeg kan lade op, eller lave ikke-hesteting fordi parten har 100% styr på min hest og jeg stoler på at de har en fest og får trænet, så jeg kan få slappet helt af!

Udover at parten er en kæmpe hjælp i hverdagen så er det altså også bare SÅ hyggeligt at kunne bruge tid sammen, både til stævnerne, hvor det i øvrigt også er fantastisk at have hjælp, og når man kan træne sammen og bare bruge tid sammen, for det lærer man altså rigtig meget af, både som part og ejer.

part2

Men er det besværet værd at finde en part

Der er ikke nogen tvivl om at det godt kan være besværligt at finde den rigtige part, for man skal virkelig ikke bare tage den første der byder sig, for det kan ende galt. Men jeg var slet ikke i tvivl da jeg havde fundet den rigtige, det var hele besværet værd, for nu fik min dårlige samvittighed lidt ro, og jeg var ikke i tvivl om at det var det helt rigtige valg!

Så hvis jeg skal fortælle jer fem grunde til at finde en part til jeres hest:

  1. Mere overskud = mere hesteglæde
  2. Mere tid
  3. Samværet
  4. Mindre dårlig samvittighed
  5. Du hjælper en anden med at finde glæden ved hestene.

Så jeg vil gerne slutte dette indlæg med en opfordring:
Hvis du har overvejet at få en part til din hest så PRØV, jeg er slet ikke i tvivl om at du bliver glad for det!

Læs også: Kan man kombinere venskab og konkurrence

Om appen Hooves
App’en giver mulighed for at finde en deltidsrytter eller hest, og derefter kunne dele kalender og dagbog, for at informere hinanden. Hesten, rytteren og udstyret er forsikret af Tryg.

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce