Fagperson: Denne muskel giver ofte heste problemer med sadel og gjord

Lider din hest af gjordkrampe, er den særlig sensitiv at strigle og røre, eller har den problemer med sadlen? Så kan det ifølge Anja Thorup Jensen, der er cand. scient med speciale i hesteadfærd –og velfærd, have noget med en helt særlig muskel at gøre. En tynd muskel, som ligger helt ud til hestens hud, og som dækker et stort område af dens sadel- og gjordleje. Musklen, det skal handle om, hedder Cutaneus trunci. Her kan du læse, hvad Anja skriver om den og de problemer, det kan forårsage, hvis den bliver øm eller skadet.

Annonce

Heste har altid en grund til at reagere, som de gør

Engang var jeg ude hos en pragtfuld lille hest. Da jeg på et tidspunkt arbejdede i området lige bag skulderen, undrede det ejeren, at hesten begyndte at stå og sparke bagud med samme sides bagben, og hun tænkte, at hesten måske var ved at være lidt utålmodig eller måske endda fræk. Det gav så anledning til at snakke lidt anatomi, gjord og sadel og om, hvordan alting hænger sammen – og om at heste i reglen ikke er ”frække”, men næsten altid har en god grund til at reagere, som de gør.

Selvom jeg stod lige bag skulderen og arbejdede, så var det meget sandsynligt at hesten mærkede noget i dens bagknæ

Anja Thorup Jensen, Moderne Hestehold.

Som jeg forklarede ejeren, så var den muskel Cutaneus trunci, som jeg arbejde på, en muskel, som udspringer fra området lige bag skulderen og har forbindelse til både forben og til bagknæet. Det vil sige, at selvom jeg stod lige bag skulderen og arbejdede, så var det meget sandsynligt at hesten mærkede noget i dens bagknæ, som den syntes var ubehageligt, og at det var grunden til at den stod og sparkede lidt ud med bagbenet. Heldigvis gik der ikke længe før spændingen i musklen slap, og hesten igen stod med halvt lukkede øjne, og blot nød at blive arbejdet med.

Læs også: Sadelmager: “Rytterens størrelse passer alt for ofte ikke til hestens”

Ligger lige under huden og er ganske tynd

Denne muskel, Cutaneus trunci, er i mine øjne ganske interessant. Men jeg oplever desværre også, at det er en muskel, som giver rigtig mange heste problemer. Musklen ligger lige under huden, og er ganske tynd, men dækker samtidig et ganske stort område. Den er ikke direkte involveret i hestens bevægelse, men eftersom vi lægger sadlen lige oven på denne muskel og spænder gjorden omkring den, vil musklen nemt kunne blive påvirket af sadlen og gjorden. Det gælder især, hvis sadlen ikke passer hesten, eller hvis gjorden strammes for meget.

Da musklen ud over, at den tilfældigvis ér lige der, hvor vi lægger sadlen, og også har forbindelse til både hestens for- og bagben, vil både hestens forbens- og bagbensaktion nemt blive påvirket, når denne muskel påvirkes. På denne måde kan den så alligevel få stor betydning for hestens bevægelse.

Læs også: Kinesiotaping: Hokus pokus eller ej?

Cutaneus trunci-musklen kan være involveret i sadeludfordringer. Foto: Arkiv.

Ofte skyld i sadel- og gjordproblemer

Jeg oplever, at den omtalte muskel ofte er involveret, når heste bliver kede af at få sadel på. Jeg tænker, at det blandt andet hænger sammen med, at det også er denne muskel som hesten sammen med musklen ”Cutaneus omobrachialis” bruger til at ryste fluer væk med. De to muskler, hvis muskelfibre griber ind i hinanden, kaldes derfor også for ”fly shaker musklen”.

Den refleks som udløser den sitren, der sker i musklen, når en flue lander på hesten, er måske mere udpræget, eller giver en stærkere sansning hos nogle heste end hos andre. Det kan måske være med til at forklare, hvorfor nogle heste er mere sensitive over for sadlen.

Annonce

Hertil kommer, at denne ganske tynde muskel nemt kan blive påvirket og måske endda beskadiget for eksempel på grund af en sadel der ikke passer, en gjord der har været strammet for meget, for meget vægt i sadlen over for lang tid, slag i forbindelse med leg og så videre. Det kan medføre, at hestene rens faktisk oplever smerter eller ubehag, når musklen berøres. Det vil også sige, at hesten formentlig ikke er fræk, hvis den for eksempel lægger øren ned, bidder eller sparker, når du kommer med sadlen. Den prøver blot at gøre dig opmærksom på, at den har smerter eller føler ubehag.

Læs også: Når hestens sadel glider: Kan være et tegn på, at din hest er halt

Annonce

Relaterede tags

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lignende artikler

Annonce

Kategorier

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce