Af Janne R. Mortensen, sportspsykologisk konsulent

Som sportsforældre har du en kæmpe andel i, hvordan dit barn ser sig selv. Dine ord og dit kropssprog bliver målt og vejet af dit barn. Derfor er det så vigtigt at være særligt opmærksom på din rolle i forbindelse med sporten, hvor dit barn og du er under særligt pres. Følger du de 11 gode råd, er du samtidig med til at styrke dit barns selvbillede, evne til at tage ansvar, opbygge relationer og håndtere modgang.

  1. BLIV

Lad være med at gå midt i en præstation. Hvis du skal tisse, så hold dig. Hvis nogen ringer, så ring tilbage bagefter. Dit barn ved ikke, hvad der foregår. Han eller hun ved bare, at du pludselig ikke er der mere. Måske bliver to og to lagt sammen til, at du sikkert er utilfreds med præstationen.

  1. VÆR NEUTRAL

Lad være med at se sur ud. Hvis du ikke kan smile, så forsøg i det mindste at være neutral. Med en neutral kropsholdning, der ikke signalerer anspændthed. Dit barn tolker alt. Også dit kropssprog.

  1. FORHOLD DIG I RO NÅR DIT BARN PRÆSTERER

Jeg ved godt, at det er svært, men det hjælper ikke på situationen, at du vifter med arme og ben, fordi det ikke lige går, som du synes, det skal. Dit barn ser alt. Meget mere end du tror. Og de laver deres helt egne historier oppe i hovedet om, hvad det betyder, når du vifter med armene, ryster på hovedet eller går rastløs frem og tilbage.

  1. VÆR STILLE

Dine tilråb under en præstation høres alligevel kun halvt, og er mere en forstyrrende faktor end en hjælp. Hvis du virkelig vil hjælpe dit barn til øget fokus under en præstation, så hav tillid til at træneren giver den information, der skal gives. Vi ved allesammen godt, at det er svært at fokusere, når flere taler i munden på hinanden, ikke?

  1. GIV DIT BARN PLADS

–  til at evaluere sig selv, inden din talestrøm rammer straks, de er ude af banen. Måske har han eller hun faktisk oplevet det anderledes, end du har set det. Så lad dit eget behov ligge til dit barn er klar til at modtage. Og spørg altid først om dit barn ønsker din feedback. Måske er det ikke tilfældet. Måske er det.

Ponyrytter til stævne

  1. STOP SNAKKEN

– om alt det vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Ja – maden er dårlig, dommeren er dum, og banen er fyldt med huller. Og ja, her er varmt. Det kan vi alle sammen mærke. Men at snakke om det ændrer det ikke. Tværtimod, så trækker det vores opmærksomhed hen på noget, der dræner energi. Så stop med det.

  1. LAD DOMMEREN VÆRE

Dommere er uretfærdige mennesker. Punktum. Sport er uretfærdigt. Vi kan ikke gøre noget ved det, udover at stoppe med at dyrke sport. Og det har vi ikke lyst til. Så lad nu den dommer være, og ret opmærksomheden på noget vi rent faktisk kan gøre noget ved.

  1. LAD VÆRE MED AT TALE FOR DIT BARN

Dit barn kan tale selv. Og hvis nogen spørger, hvordan det er gået, så lad dit barn svare selv. Hvordan skal dit barn nogensinde lære at stå op for sig selv, hvis du de første 16 år har talt for dem. Jeg ser det så tit. “Hvordan gik det i dag” (henvendt direkte til atleten).. atlet tøver… far (eller mor) tager over: “jaa, det var jo ikke lige hvad vi havde håbet på, men det var også en virkelig svær lodtrækning.. bla bla bla.. “. Jeg tror ikke på, at nogen forældre inderst inde ønsker et barn, der ikke kan tale for sig selv, eller ikke har en mening. Jeg tror bare, det er en refleks, dårlig vane, uhensigtsmæssigt mønster. Bryd det.

  1. UNDGÅ AT FORUDINDTAGE HVAD DIT BARN HAR SVÆRT VED

“Jamen, hun er jo sådan en, der godt kan blive meget nervøs” …. Ja, måske plejer det at være svært at tackle det og det. Men du ved reelt ikke om det lige præcis er i dag, at det ikke er svært længere. Undgå at have en holdning til hvad dit barn har nemt og svært ved. Det er et unødvendigt samtaleemne, der i sidste ende kan få den konsekvens, at dit barn begynder at definere sig ud fra den måde du omtaler ham eller hende på. “Ja, jeg er jo nok sådan en der bare har meget svært ved at tackle pres…”. Bum. Så er det selvbillede fastsat.

  1. STOP MED AT PAKKE DIT BARNS TASKE

Børn kan godt selv. Det kan de faktisk. De er bare kloge nok til at lade være, hvis en anden alligevel gør det. Hvor længe skal det stå på? 15 år? 16 år? 25 år? Det vigtigste, du kan lære dit barn, er at tage ansvar. Det fratager du dit barn, hvis du ordner alt. Det bliver et kolossalt kulturchok den dag dit barn flytter hjemmefra, hvis han eller hun aldrig har lært at tage ansvar for sig selv. Her tænker jeg både på tøj, planlægning, mad og prioriteringer. I værste fald kan kulturchokket gøre, at det hele bliver så uoverskueligt, at dit barn vælger at droppe sporten.

  1. LAD VÆRE MED AT VÆRE HELT TAVS

Lige meget hvor skuffet du end er, så kan du godt regne med, at dit barn er tusind gange så skuffet som dig. Giv nu lige en thumps up for godt kæmpet, eller en kort neutral sætning som ’det her kommer vi også videre fra’. For selvfølgelig gør I det. Og det betyder så uendelig meget for dit barn at vide, at du står der som en fast støtte i tykt og tyndt.

Besøg Jannes hjemmeside mentalmotion.dk her.